I denne uge starter budgetforhandlingerne i København: Børneborgmester vil have bedre normeringer og forberedelsestid til pædagoger
25.8.2026 06:00:00 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Når de københavnske politikere i slutningen af denne uge sætter sig til bordet for at forhandle næste års budget på plads, så skal det ende med bedre normeringer og forberedelsestid i de københavnske dagtilbud. Det mener børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (Kons.).

En enig Borgerrepræsentation besluttede under sidste års budgetforhandlinger, at Budget 2027 skal give et kvalitetsløft af de københavnske dagtilbud.
Det løfte vil børne- og ungdomsborgmesteren Jakob Næsager holde sine kollegaer fast på, når budgetforhandlingerne starter i slutningen af ugen.
Siden løftet blev givet sidste sommer, har et enigt børne- og ungdomsudvalg i fællesskab fundet frem til, hvordan det kvalitetsløft skal se ud. Det skal blandt andet ske med:
- Forberedelsestid for pædagogisk personale, som skal være med til at skabe bedre rammer for både børn og voksne.
- Bedre normeringer så der er flere voksne omkring børnene – også i ydertimerne om eftermiddagen og om morgenen.
- Tiltag, der skal understøtte god ledelse i dagtilbuddene. Særligt de steder, hvor der er væsentlige faglige udfordringer.
- Tidligere og mere helhedsorienteret støtte til børn og familier fra sundhedsplejersken.
- Min ambition er, at København skal være danmarksmester i børneliv. Derfor er jeg glad for, at et enigt børne- og ungdomsudvalg går til budgetforhandlingerne med fælles prioriteter for, hvordan vi styrker kvaliteten i daginstitutionerne. Vi er enige om, at der skal investeres i bedre normeringer, mere tid til det pædagogiske arbejde og stærk ledelse, så børnene har de bedst mulige rammer i hverdagen. Når vi investerer i de yngste københavnere, investerer vi i hele byens fremtid, udtaler børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (kons.).
FAKTA:
- I Overførselssagen 2025-2026 blev der afsat 100 mio. kr. til de københavnske dagtilbud, som særligt skal gå til at ansætte mere pædagogisk personale.
- Dagtilbudsledelses-uddannelsen, som er udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet, og som har til formål at styrke ledernes kompetencer til at lede den faglige, pædagogiske udvikling og sikre høj kvalitet i dagtilbud.
- Gode vilkår til at tage en meritpædagoguddannelse for kommunens medhjælpere og andre, der gerne vil skifte spor til pædagogfaget.
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
København runder milepæl: 1.000 ufaglærte pædagogmedhjælpere er startet på merituddannelse15.9.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
1.000 ufaglærte pædagogmedhjælpere har siden 2018 taget springet og er startet på meritpædagoguddannelsen, mens de har fastholdt deres arbejde i Københavns dagtilbud. Det er en vigtig milepæl i kampen mod manglen på uddannede pædagoger i hovedstaden.
Finansiering sikret til ny specialskole i Ørestad9.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden vil København få brug for flere pladser til elever, der har behov for vidtgående specialpædagogisk støtte i skoletiden. Derfor skal der bygges en helt ny specialskole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads.
Sundhedsplejersker i København får nu bedre mulighed for systematisk at opspore vold i småbørnsfamilier31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsplejerskerne i landets største kommune får med en ny screeningsmodel bedre mulighed for at spotte familier præget af utryghed og vold. Det sker som følge af udbredelsen af indsatsen "Sammen uden vold – Småbørnsforældre", som har vist positive resultater i fem nærliggende kommuner.
Ny folkeskole i Nordhavn: Elever får udsigt til fugleø og stor idrætshal28.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole, vil børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager finde med budget 2027.
9 ud af 10 københavnske forældre er tilfredse med deres barns dagtilbud27.8.2026 10:03:42 CEST | Pressemeddelelse
De københavnske forældre er blevet mere tilfredse med byens daginstitutioner. Det viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager glæder sig over resultaterne, men understreger, at der fortsat er behov for at investere i dagtilbudsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum