Borgmester til nye lærer- og pædagogstuderende: Stort tillykke med et vigtigt uddannelsesvalg – vi har brug for jer og gør os umage for at skabe de bedste arbejdspladser til jer
28.7.2026 13:46:37 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, glæder sig over årets optag på lærer- og pædagoguddannelserne og lover stærke faglige rammer og høj kvalitet til de mange kommende lærere og pædagoger i København.

Håbefulde kommende studerende kunne sent i nat logge ind og se, om de er kommet ind på en videregående uddannelse.
I år er 2.192 personer blevet optaget på folkeskolelæreruddannelsen og 3.590 på pædagoguddannelsen.
Årets optagelse viser en fremgang for folkeskolelæreruddannelsen, hvor optaget stiger med hele syv procent på landsplan efter flere år med faldende interesse. På pædagoguddannelsen er optaget omtrent det samme som sidste år, dog med en lille tilbagegang på én procent.
Det glæder Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (C), at så mange har valgt at læse til lærer og pædagog:
- Det er en fantastisk nyhed, og jeg glæder mig virkelig over, at så mange ønsker at arbejde med børn og unge. Vi har i den grad brug for dygtige lærere og pædagoger. Mange af de nye studerende kommer til at studere i København og omegn, og jeg håber selvfølgelig, at de bliver hængende i hovedstaden, når studietiden er ovre. Vi har nemlig meget godt at tilbyde dem. Vi har høje ambitioner i København og har investeret massivt i at skabe stærke faglige fællesskaber, dygtige ledere, god modtagelse af nye kolleger og løbende kompetenceudvikling på alle vores skoler og i vores dagtilbud. Stort tillykke til de nye studerende med et vigtigt uddannelsesvalg. Vi har brug for jer og gør os umage for at skabe de bedste arbejdspladser til jer.
Samlet set viser optagelsestallene, at optaget på de fire store velfærdsrettede uddannelser – pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver – stiger med to procent i forhold til sidste år.
»Det gode sommerhumør får altså lige et nyk op,« siger Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager.
Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Sundhedsplejersker i København får nu bedre mulighed for systematisk at opspore vold i småbørnsfamilier31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsplejerskerne i landets største kommune får med en ny screeningsmodel bedre mulighed for at spotte familier præget af utryghed og vold. Det sker som følge af udbredelsen af indsatsen "Sammen uden vold – Småbørnsforældre", som har vist positive resultater i fem nærliggende kommuner.
Ny folkeskole i Nordhavn: Elever får udsigt til fugleø og stor idrætshal28.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole, vil børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager finde med budget 2027.
9 ud af 10 københavnske forældre er tilfredse med deres barns dagtilbud27.8.2026 10:03:42 CEST | Pressemeddelelse
De københavnske forældre er blevet mere tilfredse med byens daginstitutioner. Det viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager glæder sig over resultaterne, men understreger, at der fortsat er behov for at investere i dagtilbudsområdet.
Det skal være billigere at være børnefamilie i København26.8.2026 13:33:15 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager går til forhandlinger om næste års budget i København med et ønske om at sænke taksten for daginstitutioner og skolefritidsordninger med 500 kroner pr. barn om måneden.
I denne uge starter budgetforhandlingerne i København: Børneborgmester vil have bedre normeringer og forberedelsestid til pædagoger25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når de københavnske politikere i slutningen af denne uge sætter sig til bordet for at forhandle næste års budget på plads, så skal det ende med bedre normeringer og forberedelsestid i de københavnske dagtilbud. Det mener børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (Kons.).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum