Danskerne får stjålet færre cykler, men tyvene går efter de dyreste
24.8.2026 07:00:00 CEST | Codan Forsikring | Pressemeddelelse
Antallet af anmeldte cykeltyverier er faldet med knap ni pct. fra 2023 til 2025. Og selvom færre danskere får stjålet deres cykler, er regningen vokset. Codans gennemsnitlige erstatning er steget med 11,4 pct. i samme periode.

Der bliver stjålet færre cykler i Danmark. Til gengæld bliver de cykler, der bliver meldt stjålet, stadig dyrere.
Tal som forsikringsselskabet Codan har trukket fra Danmarks Statistik viser, at antallet af anmeldte cykeltyverier er faldet fra 48.326 i 2023 til 44.043 i 2025. Det svarer til et fald på 8,9 pct. Og hvis man kigger for første halvår af 2026, er tendensen den samme. Danskerne fik stjålet 18.386 cykler for de første seks måneder af året. Det ligger markant under, hvis sammenligner med første halvår i både 2024 og 2025.
Ifølge Codan peger udviklingen på, at tyvene i stigende grad går efter de cykler, hvor værdien er højest.
"For mange danskere er cyklen i dag en investering til mange tusinde kroner. Derfor er det heller ikke tilfældigt, hvilke cykler tyvene går efter. Vi oplever, at de i stigende grad går målrettet efter de modeller, der er lettest at omsætte, og hvor værdien er højest. Det er især modeller som elcykler og racer- og gravelcykler,” Mathias Kjær Sigvaldason, VP for Indbo i Codan og fortsætter:
"Det er positivt, at vi generelt ser færre cykeltyverier end tidligere, men danskerne får stadig stjålet 120 cykler om dagen.”
Mathias Kjær Sigvaldason oplyser, at elcykler ofte bliver stjålet fra gaden, mens racer- og gravelcykler oftere bliver stjålet i forbindelse med indbrud i garager, udhuse eller kælderrum.
For at mindske risikoen anbefaler Codan altid, at cyklen låses med en forsikringsgodkendt lås. Har cyklen en høj værdi, kan det være en god idé også at bruge en ekstra lås og fastlåse cyklen til en solid genstand.
"Mange danskere har cykler til 20.000, 30.000 eller 50.000 kr. stående. Når værdien er så høj, kan det være en god ide at sikre sin cykel med en ekstra lås, selv om den er låst inde i et kælderrum eller står i en garage," siger Mathias Kjær Sigvaldason.
For ejere af elcykler anbefaler Codan altid, at du tager batteriet, når du ikke bruger den.
"Batteriet udgør en væsentlig del af cyklens værdi og er derfor også attraktiv for tyve. Uden batteriet bliver cyklen både mindre attraktiv at stjæle og sværere at sælge videre. Det er en simpel forholdsregel, der kan gøre en stor forskel," siger Mathias Kjær Sigvaldason.
Gode råd
- Brug altid en forsikringsgodkendt lås
- Suppler gerne med en kraftig kæde- eller bøjlelås, hvis cyklen har høj værdi
- Lås cyklen fast til et solidt cykelstativ eller en anden fast genstand.
- Tag batteriet med dig hvis du har en elcykel
- Notér cyklens stelnummer og gem kvitteringen
- Tag billeder af cyklen og dens særlige kendetegn
- Undersøg, om din forsikring har en beløbsgrænse eller særlige krav til dyre cykler
Udvikling over antallet af cykeltyverier i Danmark
2023: 48.326
2025: 44.043
2026: 18.386 (første halvår)
- Første halvår 2024: 22.686
- Første halvår 2025: 21.462
Kilde: Danmarks Statistik
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkOm Codan Forsikring
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ny undersøgelse: 9 ud af 10 virksomheder oplever et mere komplekst trusselbillede end tidligere20.7.2026 12:36:08 CEST | Pressemeddelelse
De danske virksomheder navigerer i et stadig mere komplekst og uforudsigeligt trusselsbillede. Især cybertrusler giver dem hovedpine, og de er ikke optimistiske omkring fremtiden, viser en ny undersøgelse.
Codan indgår partnerskab med Live Nation Danmark for at styrke kundeoplevelsen17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Codan indgår i dag et nyt flerårigt partnerskab med Live Nation i Danmark, som er verdens førende virksomhed inden for live underholdning.
Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.
10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse
Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.
Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum