Rudersdalskoler får større frihed til at styrke ledelsen
24.8.2026 08:00:00 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere giver behov for stærkere ledelse. Nu får Rudersdals folkeskoler større frihed til selv at prioritere, hvordan de vil organisere sig og styrke ledelsen lokalt.

Rudersdal Kommunes skoler står over for en voksende ledelsesopgave. Som led i den politiske målsætning om, at flere børn skal trives og lykkes i folkeskolen, får kommunens skoler flere ressourcer til at styrke indsatsen omkring børnene. Det sker blandt andet gennem flere voksne i klasserne, tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og rådgivere samt styrkede indsatser til de børn, der har brug for ekstra støtte. Når der kommer flere medarbejdere og flere opgaver på skolerne, vokser behovet for ledelse også. Derfor har Børne- og Skoleudvalget besluttet at give skolerne mulighed for lokalt at prioritere en del af deres midler til ledelse, hvis det er den løsning, der bedst understøtter skolens behov.
Formand for Børne- og Skoleudvalget, Christoffer Buster Reinhardt, siger:
– Jeg er glad for, at vi nu giver skolerne mere frihed. De kender deres egne behov bedst, og derfor skal beslutninger om organisering træffes så tæt på hverdagen som muligt. Vores otte folkeskoler er forskellige, og med denne beslutning giver vi mere plads til, at de kan organisere sig, som det passer dem bedst hver især. God og nærværende ledelse er afgørende for, at medarbejderne lykkes med deres opgave, og at børnene med deres forskellige behov, forudsætninger og potentialer møder en skolehverdag af høj kvalitet.
Deltagelsesmuligheder for alle
Beslutningen understøtter den politiske målsætning om en folkeskole, der kan mere for flere. Ambitionen er at styrke almenområdet, så flere børn møder et skoletilbud, der tager afsæt i deres individuelle behov. Det skal bidrage til både bedre læringsmuligheder for elever, der har brug for ekstra støtte, og til at udfordre og udvikle fagligt stærke elever. Samtidig skal det styrke fællesskaberne på skolerne og sikre, at flere børn kan trives og udvikle sig i deres lokale folkeskole.
På sigt omfordeles 45 mio. kr. fra det specialiserede børneområde til almenområdet, og allerede nu er der afsat midler svarende til omkring 40 fuldtidsstillinger på kommunens skoler. Med den nye beslutning får skolerne mulighed for at styrke ledelseskapaciteten inden for den eksisterende økonomiske ramme, så ledelsen kan følge med udviklingen og understøtte medarbejderne tæt på eleverne.
Kontakter
Christoffer Buster ReinhardtKommunalbestyrelsesmedlem
Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed
Billeder
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Kommunerne overtager arbejdet med bro over Mølleåen12.10.2026 13:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med broen over Mølleåen er blevet mere forsinket end forventet, og derfor går Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune nu sammen om at sikre, at projektet færdiggøres.
Arkæologistuderende søsætter skoleelevers stammebåd8.10.2026 16:02:18 CEST | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende søsatte i dag en stammebåd, som 6. årgang på Vedbæk Skole har udhugget i samarbejde med Rudersdal Museer. Søsætningen gav eleverne mulighed for at prøve den stammebåd, som de var med til at udhugge i slutningen af september.
Ny alliance skal styrke pigefodbold i Rudersdal7.10.2026 14:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkere udviklingsmiljø for piger, bedre muligheder på tværs af niveauer og en tydeligere vej fra bredde til elite. Det er ambitionen med LB Alliancen, som blev lanceret tirsdag den 6. oktober i Birkerød Idrætscenter af Lyngby Boldklub og Skjold Birkerød Fodbold.
Stor tilfredshed med Rudersdals dagtilbud1.10.2026 12:06:47 CEST | Pressemeddelelse
87 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med Rudersdal Kommunes børnehaver, vuggestuer og dagpleje, viser brugertilfredshedsundersøgelse.
Fire affaldsbeholdere bliver til tre28.9.2026 13:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Fire affaldsbeholdere bliver til tre ved langt de fleste villaer i Rudersdal. En ny måde at sortere affaldet på gør den fjerde beholder overflødig. Det betyder færre beholdere foran husene, færre tømninger og en besparelse på affaldsordningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
