Nyt studie peger på udmattelse som en overset del af skolebørns trivsel

Klokken er 13 i en 7. klasse på en folkeskole i en større dansk by. Gardinerne er trukket for, lokalet er varmt, og luften står stille. På skærmen kører en video om ost, men de færreste følger med. Flere hænger over deres borde med lukkede øjne.

Det kan være fristende at tænke, at eleverne bare er dovne eller ukoncentrerede. Men ifølge et nyt studie fra Aalborg Universitet kan det også være et udtryk for noget andet: børn, der ganske enkelt er trætte.

Det observerede postdoc Camilla Brændstrup Laursen, der har fulgt og talt med elever fra 2., 4. og 7. klasse på en folkeskole i en større dansk by gennem samlet 60 dage som led i et forskningsprojekt om krop og trivsel. Og noget særligt sprang hende i øjnene:

”Uanset hvilket emne jeg talte med børnene om, vendte de tilbage til oplevelsen af at mangle energi og være udmattede. Det blev så gennemgående, at vi ikke kunne ignorere det," siger Camilla Brændstrup Laursen, der er førsteforfatter på en ny videnskabelig artikel udgivet i det internationale videnskabelige tidsskrift Social Science & Medicine.

”Børnene beskrev ikke kun træthed som et resultat af for lidt søvn. De fortalte om lange dage, krav og en oplevelse af konstant at skulle præstere. Det er noget andet end bare at være lidt småsøvnig, og det er derfor, vi skal tage det alvorligt.”

Træthed kan smitte

Når børn og unges trivsel diskuteres, er fokus ofte på mental sundhed. Men ifølge forskerne bag den nye undersøgelse risikerer man at overse en vigtig brik, hvis man ikke tænker kroppen ind.

Camilla Brændstrup Laursen observerede, at udmattelse kom til udtryk på forskellige måder alt efter elevernes alder. De ældste elever reagerede ofte med passivitet, mens hun hos de yngre oftere så uro og øget fysisk aktivitet.

"De ældre elever lukkede ofte ned, mens de yngre gearede op. Det var forskellige måder at reagere på, men i begge tilfælde kunne jeg se, hvordan niveauer af energi og udmattelse variererede i løbet af skoledagen," siger Camilla Brændstrup Laursen og peger på, at træthed ikke kun er en individuel oplevelse.

I nogle klasser smittede trætheden og påvirkede både deltagelse og de sociale relationer.

Forskellige definitioner af pauser

På mange danske skoler har man i de senere år arbejdet med fysisk aktivitet som et redskab til at styrke trivsel og koncentration. I undersøgelsen fandt forskerne også, at både elever og lærere abonnererede på en fortælling om, at "bevægelse" hjælper, når man er træt og urolig.

For eleverne handlede "bevægelse" dog ikke altid om fysisk aktivitet, men om at få en pause fra undervisning og lærerstyring.

"En pause er ikke nødvendigvis lig med bevægelse. For ét barn kan det være fodbold, for et  andet kan det være at sidde alene i en sofa. Når voksne bestemmer, at ”nu skal vi have bevægelse”, kan det stadig føles som en del af skolens krav, og så er det ikke en pause i børnenes øjnene.”

Udmattelse er ikke nødvendigvis mistrivsel

Camilla Brændstrup Laursen understreger, at træthed i sig selv ikke er et problem. En lang skoledag koster naturligt energi, og for børnene foregår den samtidig i en ramme, de ikke selv har valgt, og hvor de skal tilpasse sig en række nødvendige krav og aktiviteter.

Selv om undersøgelsen bygger på observationer og kvalitative interviews og ikke er designet til at måle, hvor udbredt udmattelse er generelt blandt danske skolebørn, mener Camilla Brændstrup Laursen, at fundene peger på et bredere behov for at interessere sig for børns kropslige trivsel:

"Jeg tror ikke, at alle trætte skolebørn er i mistrivsel. Men vores studie viser, at udmattelse er et fysisk, mentalt og socialt fænomen, som kan pege på forhold i skoledagen, der udfordrer trivsel. Det er en type erfaring, som ikke nødvendigvis bliver synlig i de spørgeskemaer, der ofte bruges til at undersøge trivsel. Vi bør interessere os mere for, i hvilke situationer udmattelse opstår, hvad der skaber den, og hvornår den bliver problematisk.”

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er lavet som del af projektet "Krop og trivsel. Skolebørns hverdagsoplevelser", der finansieret af Center for Sundt Liv & Trivsel.

Undersøgelsen og den videnskabelige artikel er udarbejdet af Camilla Brændstrup Laursen i samarbejde med Cecilie Winther Bang, Charlotte Nørkjær Eggertsen, Søren Hagstrøm, Helle Lønstrup Haslund-Thomsen og Sine Agergaard (projektleder).

Læs den fulde artikel her: Embodied Well-Being: Energy, Exhaustion, and Bodily Difference among Danish Schoolchildren