Oplev Mahlers musikalske livsmaleri i Klub Klassisk
3.9.2026 07:30:00 CEST | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
Komponisten Gustav Mahlers fjerde symfoni er et smukt lysende billede, som han fik drøje hug for i samtiden. Heldigvis har verden efterhånden taget værket til sig, og du kan få et indblik i både musikken og historien på Randers Bibliotek i september 2026.

Da Gustav Mahler komponerede sin fjerde symfoni, så han for sig, at den ville skaffe ham nye lyttere, da den var lettere end hans tidligere værker i både tone og temaer. I stedet skabte musikken en regulær shitstorm ved premieren i år 1900.
Randers Biblioteks klassiske lytteklub har værket på programmet i september-udgaven, og bibliotekets musikformidler Mik Stegger fortæller:
“Mahlers vante tilhørere reagerede meget negativt på et værk, der blev beskrevet som barnligt, naivt og tyndbenet af anmelderne. At fjendtlige følelser omkring Mahlers jødiske afstamning desuden blev trukket ind i datidens nedsabling af musikken, gjorde hele dens modtagelse til en virkelig ufin affære.”
Selv om der ikke tumles med helt så tunge eksistentielle spørgsmål som i andre Mahler-værker, har man i eftertiden heldigvis fået øjnene op for symfoniens kvaliteter. Den rummer blandt andet et kæmpe melodisk overskud, og den indholdsmæssige side er ikke så overfladisk endda. Musikken tjener nemlig som en illustration af selve livet, med barnets uskyld som omdrejningspunkt i første sats og opstigningen til himmels ved livets afslutning som udgangspunkt for fjerde og sidste sats.
Ifølge Mik Stegger var det faktisk netop fjerde symfoni, der fik månedens komponist tilbage på musikkens verdenskort efter anden verdenskrig.
“Verden vendte simpelthen ryggen til Gustav Mahlers musik i 1920’erne og 1930’erne på grund af hans ophav, og fordi hans tonesprog blev set som gammeldags. Heldigvis blev han ‘genopdaget’ i slutningen af 1940’erne, og det var netop den fjerde symfonis tilgængelighed, der banede vejen for det.”
Klub Klassisk finder sted mandag den 28. september i Kulturhusets sal, og Mik Stegger introducerer til Gustav Mahler og symfonien på en måde, hvor alle kan være med. Der er kaffe på kanden og det er gratis at være med, men tilmelding er nødvendig via Randers Biblioteks hjemmeside. Klub Klassisk er et samarbejde mellem de danske biblioteker og Danmarks Radios P2.
Kontakter
Mik SteggerMusikformidler
Tlf:87 10 68 17mk@randersbib.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Mød mørket med gang og sang22.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Bibliotek inviterer til gåtur og anderledes fællessang i det fri på udvalgte aftener hen over vintermånederne.
Episk opera og eventyrlige orkestertoner i Kulturhuset13.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det slår gnister mellem guder og mennesker i Richard Wagners kæmpe operacyklus, Nibelungens Ring - både i fortællingen og i musikken. Bliv introduceret til dramaet i Randers Biblioteks klassiske lytteklub.
Syng med Henrik og Mette, der sætter toner til livets store oplevelser12.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Deres første samtale handlede om Melodi Grand Prix, de hører opera i Wien og jazz i New Orleans, og hun overraskede ham på bryllupsdagen med en kærlighedserklæring i toner og vers. Der er masser af musik i Henrik Secher Nielsen og Mette Secher Hedes liv, og i oktober kan du synge med dem på Randers Bibliotek.
Beredskabsdag i Langå: Hvad gør du, hvis strømmen går?9.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan står vi sammen, hvis hverdagen pludselig bliver anderledes? Og hvad betyder beredskab egentlig for dig, din familie og dit lokalsamfund? Kig forbi Beredskabsdagen på Langå Bibliotek og få en spændende og lærerig dag med oplevelser, aktiviteter, konkrete råd og samtaler om beredskab.
CSR-pris handler om mennesker: Rikke og Cecilie fik et job og fandt et venskab6.10.2026 06:59:51 CEST | Pressemeddelelse
Randers Bibliotek modtog mandag den 5. oktober 2026 en partnerskabspris fra Randers Kommune for 10 års arbejde med CSR og et vigtigt bidrag til et mere mangfoldigt arbejdsmarked. Rikke Madsen og Cecilie Sabroe er nogle af de medarbejdere, der profiterer af et øget antal flexjob på biblioteket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum