Epoq gør op med den klassiske køkkenreklame: Forvent mere af dit køkken
26.8.2026 07:00:00 CEST | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse
Epoq lancerer nu den nye brandkampagne "Forvent Mere" og går bevidst en anden vej i en kategori, hvor mange reklamer ligner hinanden. Med humor og drama sætter kampagnen fokus på det virkelige liv og på, hvad kunderne faktisk kan forvente af et moderne køkken.

Køkkenet er for mange danskere hjemmets samlingspunkt. Her bliver der lavet mad, hjulpet med lektier, holdt fødselsdage og skabt minder. Det er den virkelighed, Epoq ønsker at afspejle i den nye kampagne.
Med ”Forvent Mere” går køkkenbrandet bevidst en anden vej i en kategori, hvor mange reklamer ligner hinanden. Hvor der ofte fokuseres på det perfekte udtryk i køkkenreklamer, bruger Epoq humor til at vise, at et køkken skal kunne holde til livet, som det leves.
"Mange køkkenreklamer viser et idealiseret billede af hverdagen. Virkeligheden ser ofte anderledes ud. Der bliver spildt, larmet, fejret og levet. Derfor har vi valgt en mere humoristisk tilgang, som viser, at et køkken skal kunne holde til det virkelige liv - og det uventede. Vi mener, at kunderne skal kunne forvente mere af deres køkken, og derfor også af Epoq," siger Jackie Palsgreen, Head of Marketing hos Elgiganten.
Fra kendskab til præference
Epoq har gennem flere år arbejdet på at øge kendskabet til brandet, og med den nye kampagne tager kommunikationen næste skridt.
Sammen med bureauerne Nord DDB, Dentsu og Elgiganten, hvor Epoq forhandles, har Epoq taget afsæt i forbrugerindsigter for at udvikle kommunikationskonceptet.
Arbejdet viste, at forbrugerne ønsker mere end inspiration og flotte køkkenbilleder. De vil også forstå kvaliteten, funktionerne og værdien bag deres investering. Derfor flytter Epoq nu kommunikationen tættere på de konkrete produktfordele.
"Vi ønskede at bryde med en ganske forudsigelig kategori ved at skrue op for dramatikken og derefter lade det hele lande i nogle enkle produktsandheder på en uventet måde. Det føles helt rigtigt for et brand, man kan forvente mere af – i alt fra køkkenskabe til reklamefilm," siger Emanuel Jorild, Art Director, Nord DDB.
De nye reklamefilm kan ses her:
Om Epoq
Epoq udvikler moderne og funktionelle køkkener med fokus på fleksibilitet, kvalitet og holdbarhed. Sortimentet omfatter 12 køkkenserier i et bredt udvalg af farver, materialer og stilarter, så kunderne kan skabe et køkken, der passer til deres behov. Epoq tilbyder op til 35 års garanti på størstedelen af sortimentet, og flere løsninger er Svanemærkede. Epoq forhandles eksklusivt hos Elgiganten.
Nøgleord
Kontakter
Nanna ValentinerCommunication Manager
Kun til medier. Kontakt vores kundeservice ved øvrige henvendelser.
Billeder



Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor hjemmeelektronik og hårde-hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.400 medarbejdere fordelt på 49 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 200.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Fra elev til leder på tre år: Mike drømmer om en dag at blive varehuschef25.8.2026 12:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Det, der begyndte som et midlertidigt fritidsjob i Elgiganten, har på bare tre år udviklet sig til en lederkarriere for 23-årige Mike Lykke Fagerlund. Efter at have afsluttet sit elevforløb er Mike netop tiltrådt som Department Manager Sales i Elgiganten Næstved, hvor han nu tager det næste skridt i sin karriere. For de mange elever, der netop er startet i Elgiganten, viser Mikes historie, hvor langt engagement og lysten til at udvikle sig kan føre.
Elgigantens gameshow kulminerer: 100 finalister kæmper om sejren25.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgigantens gameshow går nu ind i sin afgørende fase. Lørdag samles 100 finalister i Elgiganten Næstved til en 30 timer lang finale fyldt med konkurrencer, overraskelser og dramatiske elimineringer.
600 danskere dystede om plads i Elgigantens gameshow: Nu åbner online casting3.8.2026 08:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere ugers castingtour i varehusene landet over kan Elgiganten gøre status på interessen for det store jubilæums-gameshow, der kulminerer med en 30 timer lang finale og en hovedpræmie til en værdi af op til 500.000 kroner.
Elgiganten og Den Gode Gerning sætter spot på de gode kundeoplevelser29.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten sætter sammen med Den Gode Gerning fokus på de mange positive møder mellem kunder og medarbejdere i hverdagen. Historier, der sjældent får opmærksomhed, men som fylder langt mere, end mange tror.
Elgiganten åbner på Nørrebro med stor åbningsfest og knaldskarpe tilbud29.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. juli slår Elgiganten Nørrebro dørene op til et brag af en åbning af det nye varehus i Nørrebro Bycenter. Kunderne kan se frem til en festlig weekend med stærke åbningstilbud, god stemning og aktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum