Danske kartofler bliver dobbelt så dyre, svære at få fat på og nogle vil forsvinde
20.8.2026 10:15:44 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Lammefjord, Samsø og Vildmose. Tre navne på kartofler de fleste af os kender. Men snart kan det være slut for flere danske kartoffelavlere. Regeringens nye kvælstofregulering truer nemlig både den økologiske og den konventionelle danske kartoffelproduktion.

Mens Den Nationale Grønne Uge sætter fokus på dansk frugt og grønt, står kartoflen på sidelinjen. Den er hverken frugt eller grøntsag, men en stivelsesrig knold. Til gengæld er den en af danskernes helt store favoritter, når der skal danske råvarer på middagsbordet. Men den danske kartoffel er under pres.
Den nye kvælstofregulering, som efter planen træder i kraft 1. januar 2027, skaber stor usikkerhed blandt landets kartoffelavlere. For nogle producenter kan konsekvensen blive, at op mod halvdelen af arealet skal lægges brak eller på anden måde friholdes, hvis den nuværende produktion skal fortsætte.
Det skyldes, at kartofler i den nye reguleringsmodel kan udløse et meget stort behov for kompenserende arealer, fordi kartoffelproduktionen beregnes med en høj kvælstofudledning. I praksis kan det betyde, at en kartoffelavler skal bruge store ekstra arealer uden produktion for at kunne fortsætte med at dyrke kartofler.
Det er ikke bare et problem for kartoffelavleren. Færre kartofler på danske marker betyder også færre danske råvarer til industrien, højere produktionsomkostninger og dermed dyrere kartofler og i sidste ende risiko for, at kartoflerne i supermarkedet i højere grad kommer langvejsfra.
- Vi vil selvfølgelig passe på vores vandmiljø. Men det giver ikke meget mening, hvis konsekvensen bliver, at vi gør det så svært at dyrke kartofler i Danmark, at de i stedet importeres fra nabolande, hvor reglerne er lempeligere. Vi kan godt både passe på miljøet og producere kartofler i Danmark. Men det kræver, at reglerne bygger på et ordentligt fagligt grundlag, og at vi får tid til at omstille os, siger Carl Heiselberg, kartoffelavler og formand for Danske Kartoffelavlere.
Fremtiden afgøres nu
Allerede nu oplever kartoffelerhvervet, at usikkerheden gør det vanskeligt at planlægge næste års produktion. Og tid er afgørende i et erhverv, hvor marker, sædskifter, maskiner, kontrakter og investeringer skal planlægges langt frem.
- Det er lidt hovedrystende, at vi i en uge, hvor alle taler om mere dansk frugt og grønt, samtidig står med en regulering, der kan gøre det sværere at producere en af danskernes mest populære råvarer. Hvis vi vil have danske kartofler på middagsbordet om fem og ti år, skal vi også sikre, at der er nogen, der kan få en forretning ud af at dyrke dem, siger Carl Heiselberg.
Vil vi som forbrugere fortsat have mulighed for at vælge danske fødevarer – eller accepterer vi, at stadig mere af maden skal produceres andre steder? Det spørgsmål bør stilles, når vi diskuterer den nye kvælstofregulering, mener Carl Heiselberg.
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Hvem skal være årets Øko-elev 2026?20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Tjele Gods til Økologisektionens årsmøde den 22. oktober kårer vi årets Øko-elev 2026. Men hvem skal det være? Har du en dygtig elev på skolebænk eller i praktik som særligt interesserer sig for økologi – så er det nu, du skal indstille vedkommende.
4 ud af 5 danskere synes de spiser for lidt frugt og grønt17.8.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 17 procent af danskerne vurderer selv, at de lever op til Fødevarestyrelsens anbefaling om 600 gram frugt og grønt om dagen.
Økologiformand i Landbrug & Fødevarer indstillet til europæisk økologipris13.8.2026 11:28:44 CEST | Pressemeddelelse
Hans Erik Jørgensen, Økologiformand i Landbrug & Fødevarer, der sammen driver sin kone Kirsten Rasmussen, driver Risbjerg Landbrug , er blevet indstillet til EU's økologipris i 2026.
L&F: Gode elementer i EU-Kommissionens proteinplan8.7.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskning, innovation og internationale markeder bliver afgørende, hvis Europa skal imødekomme en global efterspørgsel efter protein, der ventes at stige markant frem mod 2050.
L&F: EU ser husdyr som en styrke, mens Danmark strammer grebet7.7.2026 16:08:08 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye husdyrstrategi taler EU-Kommissionen om kvæg, grise, fjerkræ og andre husdyr som en del af Europas arbejde med en sikker forsyning af fødevarer, beredskab og konkurrenceevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum