Svendebrevet er en klar billet til job
20.8.2026 09:27:01 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Nyuddannede elektrikere og vvs’ere fylder mindre i ledighedskøen end andre nyuddannede. Det bekræfter behovet for dygtige faglærte, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.

De unge, der lige har fået svendebrev som elektrikere eller vvs'ere, står i en stærkere position end nyuddannede fra andre uddannelser. Nye tal fra jobindsats.dk viser, at nyuddannede faglærte fylder mindre i ledighedsstatistikken. Det er kun hver 10. af alle ledige hos Din Faglige A-kasse, der netop er blevet færdig med deres uddannelse. Til sammenligning udgør ledige nyuddannede hver 5. hos alle a-kasser i alt.
- Det er positivt at se, hvordan vores nyuddannede faglærte løber direkte fra skolebænken og ud i virksomhederne. Vi har brug for hver eneste af dem til at løse opgaverne med den grønne omstilling, så det er en gevinst for både den enkelte og for samfundet, at de hurtigt kommer i job, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.
Regionale bump ændrer ikke kursen
Selvom det overordnede billede er positivt, viser tallene forskelle alt efter, hvor i landet man bor. De nyuddannede faglærte finder hurtigst vej til et job i Region Sjælland, hvor de kun udgør fem procent af de ledige, mens andelen ligger højere i Hovedstaden.
- Der kan være lokale forskelle, fx i villigheden til hvor langt man vil pendle for et job, og derfor ser vi også regionale udsving i ledigheden. Men det ændrer ikke på, at der generelt er efterspørgsel på dygtige faglærte over hele landet, så en faglært uddannelse er en billet til et arbejdsliv med høj jobsikkerhed og muligheden for at gøre en reel forskel, siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder



Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Flertal af danskerne: Brug forsvarsmilliarder på danske arbejdspladser19.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
To ud af tre danskere ønsker, at de historiske investeringer i Forsvaret ikke kun styrker sikkerheden, men også skaber vækst og arbejdspladser i Danmark.
Nyt partnerskab skal styrke den mentale trivsel på jobbet18.8.2026 09:12:56 CEST | Pressemeddelelse
TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Goodtalks indgår nyt samarbejde om øget fokus på den mentale trivsel på jobbet. Det skal være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø i det tekniske erhvervsliv.
TEKNIQ: Danske hjem kan aflaste et presset elnet14.8.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser, at husstandsbatterier og integrerede energiløsninger vinder frem, hvilket gør private hjem til aktive medspillere i et elnet, der er nået til bristepunktet.
Virksomheder ser talenter frem for plet på straffeattest30.7.2026 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Faglighed og det samlede match vejer tungere end fortidens fejl, når virksomhederne i det tekniske erhvervsliv ansætter. En ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at 55 procent af virksomhederne prioriterer den rette kandidat over en ren straffeattest.
Unge søger mod strømmen: Markant fremgang på installatør-uddannelse28.7.2026 13:12:50 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge er optaget på tekniske videregående uddannelser, og især elinstallatøruddannelsen skiller sig ud med en markant fremgang. Det er godt nyt for både erhvervslivet og den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum