Epilepsi i barndommen kan sætte spor langt ind i uddannelseslivet

At have epilepsi som barn kan få betydning for uddannelsesforløbet som ung og voksen. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Forskerne har undersøgt uddannelsesforløbet hos næsten 1,2 millioner personer født i Danmark mellem 1987 og 2005. Blandt dem havde knap 12.000 fået epilepsi inden 15-årsalderen.

Resultaterne viser en tydelig forskel mellem børn med og uden epilepsi. 12 procent af børnene med epilepsi havde ikke afsluttet grundskolen inden 17-årsalderen mod knap 4 procent blandt børn uden epilepsi. Børn med epilepsi fik samtidig i gennemsnit lavere karakterer i både dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøver.

Og forskellen stopper ikke ved grundskolen.

– Vi kan se, at børn med epilepsi ikke alene klarer sig dårligere i grundskolen. Forskellen kan ses videre gennem uddannelsessystemet og langt ind i voksenlivet. Det understreger, at vi skal være opmærksomme på barnets skolegang og faglige udvikling tidligt i forløbet, siger Theresa Wimberley, som er seniorforsker på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Forskellen kan ses som voksne

Forskerne fulgte uddannelsesniveauet fra 15- til 35-årsalderen. Som 30-årige havde 37 procent af personerne med epilepsi ikke gennemført en uddannelse ud over grundskolen. I gruppen uden epilepsi gjaldt det 15 procent.

Studiet viser også, at personer med epilepsi gennemgående havde lavere sandsynlighed for at gennemføre de efterfølgende uddannelsesniveauer.

De største forskelle blev fundet blandt personer, som havde fået epilepsi meget tidligt i barndommen, eller som havde en mere kompliceret form for epilepsi. Specielt børn med udviklingshæmning, autisme eller ADHD ved siden af epilepsien havde markant dårligere uddannelsesresultater.

Men forskellen var ikke begrænset til de børn, der havde de største helbredsmæssige udfordringer. Også børn med ukompliceret epilepsi klarede sig i gennemsnit dårligere uddannelsesmæssigt end børn uden epilepsi.

– Det er vigtigt, fordi det viser, at vi ikke kun skal have øje for skoleproblemer hos de børn, der har den mest alvorlige epilepsi eller andre diagnoser ved siden af. Også et barn med en forholdsvis ukompliceret epilepsi kan have brug for, at vi følger den faglige udvikling tæt, siger Julie Werenberg Dreier, som er professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Ikke nødvendigvis epilepsien i sig selv

Studiet kan ikke afgøre, hvorfor børn med epilepsi i gennemsnit klarer sig dårligere i uddannelsessystemet. Det kan derfor heller ikke konkluderes, at epilepsien i sig selv er årsag til forskellene.

Epilepsi kan være ledsaget af blandt andet koncentrations- og opmærksomhedsproblemer. Samtidig kan skolefravær, behandling, sociale forhold og de praktiske konsekvenser af at leve med en kronisk sygdom have betydning for skolegangen.

Forskerne har i analyserne taget højde for en lang række forskelle mellem børn med og uden epilepsi, blandt andet forhold omkring fødslen og forældrenes uddannelse og indkomst. Forskellene i uddannelsesforløbene var fortsat tydelige.

– Resultaterne betyder ikke, at et barn med epilepsi nødvendigvis vil få problemer med sin uddannelse. Men de viser, at der er børn, som har en øget risiko for at komme bagud. Hvis vi bliver bedre til at opdage problemerne tidligt og sætte ind med den rigtige faglige og psykosociale støtte, kan vi forhåbentlig give flere mulighed for at udnytte deres potentiale, siger Jakob Christensen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet.

Studiet peger samtidig på, at mange med epilepsi klarer sig godt hvis de kommer videre i uddannelsessystemet. Blandt dem, som det lykkedes at gennemføre et uddannelsesniveau, blev forskellen til personer uden epilepsi mindre på vejen mod det næste niveau.

Bag om forskningsresultatet

Studietype:
Nationalt registerbaseret kohortestudie. Studiet omfatter 1.195.138 personer født i Danmark fra 1987 til 2005, heraf 11.758 med epilepsi diagnosticeret før 15-årsalderen. Deltagerne er fulgt i danske sundheds- og uddannelsesregistre frem til udgangen af 2023 og op til 35-årsalderen.

Samarbejdspartnere:
Aarhus Universitet, herunder Center for Registerforskning og Centre for Integrated Register-based Research (CIRRAU), samt Neurologi, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Ekstern finansiering:
Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Danmarks Frie Forskningsfond samt Savværksejer Jeppe Juhl og hustru Ovita Juhls Mindelegat. Bevillingsgiverne har ikke haft indflydelse på studiets design, analyser, fortolkning eller publicering.

Interessekonflikter:
Jakob Christensen har modtaget honorarer for deltagelse i videnskabelige rådgivningspaneler og foredrag fra UCB Nordic og Eisai AB samt støtte til en rejse fra UCB Nordic. De øvrige forfattere oplyser ingen interessekonflikter.