Fra børnefjernsyn til kvindelige fotografer: Kig forbi Det Kgl. Bibliotek til årets PARK festival i Aarhus
18.8.2026 11:25:17 CEST | Det Kgl. Bibliotek | Pressemeddelelse
Oplev alt fra forfattersamtaler og oplæg om kvindelige fotografer og koldkrigskort til en broderiworkshop og børnefjernsyn gennem tiden, når Det Kgl. Bibliotek slår dørene op til årets PARK festival i Aarhus den 22.-23. august.

For andet år i træk forvandler Folkeuniversitetet Universitetsparken i Aarhus til en grøn, levende vidensfestival spækket med gratis foredrag, samtaler, koncerter, kunst og aktiviteter for børn.
Det Kgl. Bibliotek, som ligger i Universitetsparkens hjørne ved Amfiscenen, er med på PARK og åbner biblioteket for alle festivalgæster hele weekenden. Her vil en række forskere og formidlere tage dig med ind i historien om alt fra kvindelige danske fotografer, naturfotografiet og Warszawapagtens kortlægning af Danmark til Almanakboden og Frank Jægers digtning. Biblioteket byder også på blandt andet fællessang i Bibliotekshaven, en broderiworkshop og forfattertalks om blandt andet litteraturens forandringskraft – og så kan alle gå på opdagelse i bibliotekets samlinger og Det Kgl. Biblioteks DR-arkivs digitale tidslommer.
Som noget nyt i år er der også et særligt børneområde, børnenes PARK, hvor børn og deres voksne blandt andet kan gå på opdagelse i historisk børnefjernsyn og finde deres indre superhelt frem og lave masker og kapper i det store, kreative børneområde.
Direktør for Det Kgl. Bibliotek Bente Skovgaard Kristensen siger:
”Der sker noget magisk, når videnskab, kunst og kultur krydser veje. I usikre tider er der brug for fast grund under fødderne i form af solid viden, og det kan forskningen give os. Samtidig har vi brug for kulturen og kunsten til at gøre os klogere på os selv og en verden i hastig forandring. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi – i tæt samarbejde med Folkeuniversitetet, Aarhus Universitet og Antikmuseet – kan byde alle interesserede velkomne til to dage spækket med viden, kunst og vores fælles kulturarv for voksne og børn i alle aldre.”
Se hele programmet her.
Om PARK
PARK vidensfestival arrangeres af Folkeuniversitetet i tæt samarbejde med Det Kgl. Bibliotek, Aarhus Universitet og Antikmuseet.
Den finder sted lørdag den 22. august kl. 10-22 og søndag den 23. august kl. 10-18. Børnenes PARK er åben begge dage kl. 10-15. Det er gratis at deltage, og der forventes ca. 10.000 deltagere.
Festivalen formidler forskning i øjenhøjde gennem foredrag, samtaler og kunstneriske indslag. Programmet ved årets festival tager udgangspunkt i forskningens blik på de store samtaler, udfordringer og bevægelser i Danmark og verden.
Læs mere om festivalen på www.parkfestival.dk
Kontakter
Gitte Friis AmstrupSektionsleder
Tlf:30247206gpfa@kb.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Oplev Årets Pressefoto på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus28.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Se tilbage på de mest bemærkelsesværdige øjeblikke i 2025, når de stærkeste fotografier fra Årets Pressefoto 2025 udstilles på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.
Nicolas Winding Refn vækker H.C. Andersens mørke til live i Den Sorte Diamant15.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra maj 2027 forvandler filminstruktør Nicolas Winding Refn Det Kgl. Bibliotek til den sansemættede totaloplevelse Man kan ikke holde en god krukke nede, hvor verdens største H.C. Andersen-samling iscenesættes som udstilling gennem Refns hypnotiske blik.
Stort postkortprojekt: Nu kan du hjælpe med at fortælle Danmarkshistorien5.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan alle være med til at stedfæste tusindvis af historiske postkort i et nyt samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet. Fortæl hvor postkortene er fra – og hjælp med at kortlægge Danmarks historie.
Fortalt: Det Kgl. Bibliotek vækker kulturarven til live i ny podcastserie1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks afsnit inviterer lytterne ind i bibliotekets arkiver og samlinger – og undersøger, hvad kulturarven kan fortælle os om fortid, nutid og os selv.
Hvem skal have Det Kgl. Biblioteks læsevejlederpris?19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en læsevejleder, der gør en særlig forskel for børn, unge eller voksne med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder? Så kan du indstille vedkommende til Det Kgl. Biblioteks læsevejlederpris 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

