Nyt EU-projekt baner vej for bedre behandling af kronisk træthedssyndrom
18.8.2026 10:04:29 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Lektor Rikke Katrine Jentoft Olsen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet deltager i et internationalt forskningsprojekt, der skal skabe ny viden om myalgisk encephalomyelitis (ME), også kaldet kronisk træthedssyndrom. Projektet modtager mere end 7,5 mio. euro fra EU.

ME er en alvorlig kronisk sygdom, der blandt andet påvirker immunforsvaret, nervesystemet og kroppens energiomsætning. I dag stilles diagnosen på baggrund af patienternes symptomer og ved at udelukke andre sygdomme. Der findes endnu ingen biologiske markører, som lægerne kan bruge i diagnosticeringen.
I forskningsprojektet DISCOVER-ME vil Rikke Katrine Jentoft Olsen og hendes forskningskolleger ved Molekylær Medicinsk Forskningsenhed (MMF) sammen med internationale partnere lede efter biologiske kendetegn ved sygdommen. De vil også undersøge, om patienterne kan inddeles i forskellige undergrupper.
”Vores mål er, at patienterne i fremtiden kan få en tidligere diagnose og en behandling, der er tilpasset den enkeltes sygdomsmekanismer,” siger Rikke Katrine Jentoft Olsen fra Institut for Klinisk medicin og Molekylær Medicinsk Afdeling.
Forskerne vil indsamle data fra 2.000 patienter og gennemføre molekylære analyser af mere end 700 patienter fra fem europæiske biobanker. Dataene skal bruges til at kortlægge kliniske og biologiske forskelle og udvikle AI-understøttede sygdomsmodeller, der kan pege på eksisterende aktive stoffer med potentiale som behandling.
Projektet er støttet gennem EU's Horizon Europe-program. Aarhus Universitet er partner i det fireårige projekt og modtager 400.000 euro til at kortlægge immun-metaboliske ændringer med fokus på mitokondriernes rolle. Projektet udspringer fra det internationale biomedicinske forskningsnetværk European ME Research Group (EMERG), der igennem mere end ti års samarbejde har opbygget en ME-forskningsinfrastruktur på tværs af Europa.
Kontakt
Lektor Rikke Katrine Jentoft Olsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) - Molekylær Medicinsk Forskningsenhed (MMF)
Telefon: 61 26 24 71
Mail: rikke.olsen@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Hælprøver fra nyfødte kan give vigtig viden om beskyttelse mod alvorlig infektion2.10.2026 13:01:18 CEST | Pressemeddelelse
De hælprøver, der allerede rutinemæssigt tages fra nyfødte i Danmark, kan bruges til at måle antistoffer mod Gruppe B streptokokker, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. Metoden kan på sigt bidrage til udviklingen af vacciner, der skal beskytte spædbørn mod alvorlige infektioner.
149,8 millioner kroner til nyt forskningsakademi30.9.2026 10:03:09 CEST | Pressemeddelelse
NEXUS Research Academy skal styrke forskere efter ph.d.-graden og samarbejdet på tværs af det kardiometaboliske forskningsområde. Novo Nordisk Fonden støtter den femårige nationale satsning med 149,8 millioner kroner, og Aarhus Universitet bliver vært.
Danmarks bedste uddannelsesafdeling ligger på Aarhus Universitet25.9.2026 11:24:17 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen giver topkarakteren ”særdeles god” på samtlige 16 bedømte parametre. Derfor går ”Sundhedsstyrelsens Uddannelsespris 2026 – bedste uddannelsesafdeling" i år til Sektion for Ortodonti på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.
Nyt forskningsprogram styrker samarbejdet om ernæring og sundhed24.9.2026 09:54:52 CEST | Pressemeddelelse
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Faculty of Technical Sciences går sammen i et nyt forskningsprogram om fødevarer, ernæring og sundhed. De to fakulteter investerer 16,4 millioner kroner af egne strategiske midler i programmet, der skal skabe ny viden om kost, næringsoptag og kroppens reaktion på det, vi spiser.
Ny professor vil bringe avanceret MR-teknologi fra forskning til klinik10.9.2026 10:28:21 CEST | Pressemeddelelse
Jan Ardenkjær-Larsen er ny professor i hyperpolariseret MR på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Den særlige scanningsmetode kan vise forandringer i kroppens stofskifte og give ny viden om sygdom og behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum