Ny professor: Simulationer gør sundhedspersonalet klar til kritiske situationer

18.8.2026 09:42:07 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

Del

Gabriel Reedy er ny professor i simulation på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Her forsker han i, hvordan bedre træning kan ruste sundhedspersonale til både hverdagens opgaver og kritiske situationer.

Gabriel Reedy tiltrådte den 15. juni 2026 som professor i simulation i sundhedsvæsenet på Institut for Klinisk Medicin og MidtSim.
Gabriel Reedy tiltrådte den 15. juni 2026 som professor i simulation i sundhedsvæsenet på Institut for Klinisk Medicin og MidtSim. Foto: Privat.

Den nye professor Gabriel Reedy vil udvikle den måde, læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle træner på. I realistiske simulationer kan de blandt andet øve procedurer, som de sjældent udfører, men skal kunne håndtere sikkert. De kan også træne samarbejdet med kolleger fra andre faggrupper uden at udsætte patienter for risiko.

”Sundhedspersonale skal være klar til både hverdagens opgaver og de sjældne situationer, hvor det er afgørende at handle rigtigt under pres. Mit mål er at skabe mere målrettede læringsforløb, så de er trygge og velforberedte, når patienterne har brug for dem,” siger Gabriel Reedy.

Hvert år deltager flere tusinde sundhedsprofessionelle fra hele Region Midtjylland i træning på simulationscentret MidtSim. Her øver de både sjældne procedurer, tværfagligt samarbejde og færdigheder, de bruger i den daglige behandling af patienter.

Gabriel Reedy håber, at forskningen i simulationstræning kan forbedre uddannelsen og efteruddannelsen af sundhedspersonale og dermed komme både patienter og pårørende til gavn.

Professoratet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland.

Kontakt

Professor Gabriel Reedy
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Region Midtjylland, MidtSim
Telefon: 87 15 30 06
Mail: gabriel.reedy@clin.au.dk

Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye