Nyt EU-projekt baner vej for bedre behandling af kronisk træthedssyndrom

18.8.2026 10:04:29 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

Del

Lektor Rikke Katrine Jentoft Olsen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet deltager i et internationalt forskningsprojekt, der skal skabe ny viden om myalgisk encephalomyelitis (ME), også kaldet kronisk træthedssyndrom. Projektet modtager mere end 7,5 mio. euro fra EU.

Lektor Rikke Katrine Jentoft Olsen fra Institut for Klinisk Medicin og Molekylær Medicinsk Afdeling deltager i forskningsprojektet DISCOVER-ME, der modtager mere end 7,5 mio. euro fra EU's Horizon Europe-program.
Lektor Rikke Katrine Jentoft Olsen fra Institut for Klinisk Medicin og Molekylær Medicinsk Afdeling deltager i forskningsprojektet DISCOVER-ME, der modtager mere end 7,5 mio. euro fra EU's Horizon Europe-program. AU Foto.

ME er en alvorlig kronisk sygdom, der blandt andet påvirker immunforsvaret, nervesystemet og kroppens energiomsætning. I dag stilles diagnosen på baggrund af patienternes symptomer og ved at udelukke andre sygdomme. Der findes endnu ingen biologiske markører, som lægerne kan bruge i diagnosticeringen.

I forskningsprojektet DISCOVER-ME vil Rikke Katrine Jentoft Olsen og hendes forskningskolleger ved Molekylær Medicinsk Forskningsenhed (MMF) sammen med internationale partnere lede efter biologiske kendetegn ved sygdommen. De vil også undersøge, om patienterne kan inddeles i forskellige undergrupper.

”Vores mål er, at patienterne i fremtiden kan få en tidligere diagnose og en behandling, der er tilpasset den enkeltes sygdomsmekanismer,” siger Rikke Katrine Jentoft Olsen fra Institut for Klinisk medicin og Molekylær Medicinsk Afdeling.

Forskerne vil indsamle data fra 2.000 patienter og gennemføre molekylære analyser af mere end 700 patienter fra fem europæiske biobanker. Dataene skal bruges til at kortlægge kliniske og biologiske forskelle og udvikle AI-understøttede sygdomsmodeller, der kan pege på eksisterende aktive stoffer med potentiale som behandling. 

Projektet er støttet gennem EU's Horizon Europe-program. Aarhus Universitet er partner i det fireårige projekt og modtager 400.000 euro til at kortlægge immun-metaboliske ændringer med fokus på mitokondriernes rolle.  Projektet udspringer fra det internationale biomedicinske forskningsnetværk European ME Research Group (EMERG), der igennem mere end ti års samarbejde har opbygget en ME-forskningsinfrastruktur på tværs af Europa.

Kontakt

Lektor Rikke Katrine Jentoft Olsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) - Molekylær Medicinsk Forskningsenhed (MMF)
Telefon: 61 26 24 71
Mail: rikke.olsen@clin.au.dk

Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye