Udbredt kvindesygdom tynger psyken – både før og efter diagnosen

Kvinder, der senere får diagnosen endometriose, har et markant højere forbrug af antidepressiv og angstdæmpende medicin og har langt oftere kontakt med psykiatriske hospitalsafdelinger end andre kvinder.

Og det gælder ikke kun, efter diagnosen er stillet. Mønstret viser sig allerede ti år før. 

Det viser et nyt stort dansk registerstudie fra Aarhus Universitet, der er baseret på data fra 136.842 kvinder. 

”Det, der overraskede os, var, hvor tydeligt og vedvarende mønstret var, og at forskellen ikke blev mindre over tid. Tværtimod. Kvinder med endometriose indløste konsekvent flere recepter på antidepressiv medicin end kvinder uden sygdommen gennem hele perioden, fra ti år før til ti år efter diagnosen,” siger Marie Josiasen, ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed, der er en af forskerne bag studiet.

Forskellen ses ti år før

Konkret indløste kvinder med endometriose 29 procent flere recepter på antidepressiv medicin og 16 procent flere på angstdæmpende medicin i årene før diagnosen. 

Efter diagnosen steg forskellen til 40 og 46 procent. 

Studiet giver ikke svar på, hvad der er årsag til den psykiske belastning, men Marie Josiasen peger på et par sandsynlige forklaringer: 

”Det er muligt, at langvarige smerter, usikkerhed om årsagen til symptomerne og frustration over ikke at kunne leve det liv, man ønsker, kan være blandt årsagerne. For nogle kvinder kan fertilitetsproblemer også være en stor psykisk belastning,” siger hun. 

Hård erkendelse

Et af studiets mest interessante fund er ifølge Marie Josiasen, at belastningen ikke aftager, efter kvinderne har fået deres diagnose. 

Tværtimod bliver forskellen til kvinder uden endometriose endnu mere tydelig i årene efter. 

”Diagnosen kan være en lettelse, men den indebærer jo også en erkendelse af, at man har en kronisk sygdom,” siger Marie Josiasen.

Studiet siger ikke noget om, hvorvidt en hurtigere diagnose kan reducere den psykiske belastning. 

Som en del af sit ph.d.-projekt vil Marie Josiasen undersøge, hvilken rolle hormonprævention spiller for det mentale helbred hos kvinder med endometriose. 

”Vi kan se, at mange får medicin og har kontakt med psykiatrien. Men vi mangler stadig at forstå, hvad der rent faktisk hjælper kvinderne. Det er dét, jeg gerne vil være med til at finde ud af,” siger Marie Josiasen. 

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Registerstudie

Samarbejdspartnere:

Ekstern finansiering: Denne artikel er støttet af bevillinger fra projektet “Finding Endometriosis using Machine Learning”, som er finansieret af Den Europæiske Unions Horizon 2020-program for forskning og innovation, samt af Helsefonden.

Eventuel interessekonflikt: Forfatterne har ingen interessekonflikter.

Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1093/humrep/deag089