Naturstyrelsen

Rekordinteresse for shelters: En nat i naturen kalder

18.8.2026 09:33:49 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse

Del

Interessen for at overnatte i naturen vokser. Det viser nye tal for shelter-bookinger fra Naturstyrelsen, der sammen med Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps og Ungdomsringen inviterer til Nat i Naturen i hele landet d. 5.-6. september.

Der er stigende interesse for at overnatte i naturen. Til Nat i Naturen den 5. og 6. september kan man få et indblik i, hvor meget naturen har at byde på, når mørket falder på.
Der er stigende interesse for at overnatte i naturen. Til Nat i Naturen den 5. og 6. september kan man få et indblik i, hvor meget naturen har at byde på, når mørket falder på. Foto: Adam Grønne

Danskerne har for alvor fået smag for at overnatte i naturen. I 2025 blev Naturstyrelsens shelters booket til omkring 37.000 overnatninger – en stigning på cirka 23 procent sammenlignet med året før. Også i første halvår af 2026 fortsætter udviklingen med 14.000 shelterbookinger i første halvår mod 12.000 bookinger i samme periode sidste år, svarende til en stigning på knap 17 procent.

Masser af aktiviteter for børnene
Den voksende interesse for friluftsliv går godt i tråd med arrangementet Nat i Naturen, hvor op mod 100 arrangementer over hele landet i år inviterer alle interesserede til en anderledes oplevelse i naturen. Ikke kun fra soveposen i et af statsskovenes mange shelters, men også igennem en række aktiviteter og naturoplevelser, som alle er velkomne til at deltage i. Mange af Naturstyrelsens aktiviteter vil være målrettet børnefamilier.

- Vi kan se, at stadig flere danskere gerne vil bruge naturen – både til en kort gåtur og til en overnatning under åben himmel. Det er vi selvfølgelig utrolig glade for, og med Nat i Naturen vil vi vise, hvor meget naturen har at byde på for hele familien. Man behøver ikke være erfaren friluftsentusiast for at få en stor naturoplevelse efter mørkets frembrud, siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.

Naturen forandrer sig i skumringen
Når lyset ændrer sig, skærpes sanserne, og dyrelivet bliver mere aktivt. Fuglesangen stilner af, flagermusene og natsværmere kommer frem, og skovens lyde og dufte opleves på en helt anden måde end i dagtimerne. Omdrejningspunktet for flere af årets arrangementer er derfor de guidede skumringsture med fortællinger om den omkringliggende natur.

Til arrangementerne vil der være bålaktiviteter og rig mulighed for at opleve den stemning, der følger med, når man tilbringer en aften eller en nat i det fri. Arrangementerne henvender sig til alle. Børnefamilier, nye naturbrugere og dem, der allerede holder af at færdes i naturen.

- Nat i Naturen handler om at skabe fælles oplevelser og inspirere flere til at opdage, hvor meget naturen har at byde på – også efter solnedgang. Vi håber, at sådan en aften kan blive begyndelsen på, at mange flere vil tage ud i naturen og måske endda tage en overnatning i det fri," siger Signe Nepper Larsen.

Naturen er tættere på, end mange tror
Naturstyrelsen har 576 shelters fordelt over hele landet, hvor 373 skal bookes på forhånd. Find alle shelters på https://udinaturen.dk/udforsk/overnat-i-naturen/  

Nat i Naturen skal være med til at gøre det let at tage det første skridt – uanset om det er en aftentur i den lokale skov, en guidet skumringstur eller en nat under stjernerne. Du kan læse mere om arrangementerne på https://natinaturen.dk/

FAKTA

  • Nat i Naturen består i skrivende stund af mere end 80 arrangementer landet over natten mellem den 5. og 6. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.

  • Initiativet er støttet af Nordjyllandsfonden og foregår i et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps, Ungdomsringen, Naturstyrelsen og Friluftsrådet.

  • Naturstyrelsen har i alt:
    • 576 shelters
    • 74 lejrpladser
    • 282 primitive overnatningspladser
    • 292 skove med fri teltning

KONTAKT OG FOTOS

Rasmus Boserup, Naturstyrelsen
Tlf: 40 38 35 41
Mail: rabos@nst.dk

Miranda Kyndlev Kronslev, Friluftsrådet
Tlf: 24 46 89 08
Mail: mkk@friluftsraadet.dk

Nøgleord

Billeder

Foto: Thomas Howalt Andersen
Download
Foto: Maren Ottar Hessner
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye