Flagdag fylder Næstved med heste, veterankøretøjer og familieaktiviteter
20.8.2026 09:00:00 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september markerer Næstved Kommune Flagdagen for Danmarks Udsendte med aktiviteter i bymidten, i Sct. Jørgens Park og på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Det meste af programmet er åbent for alle.

Der vil både være officielle ceremonier og aktiviteter for børn og familier, når Næstved Kommune sammen med række samarbejdspartnere hylder Danmarks Udsendte den 5. september. Der er 866 registrerede veteraner i Næstved Kommune.
Flagdagen er den nationale mærkedag, hvor Danmark hylder de personer, der har været udsendt på internationale missioner. Samtidig retter dagen opmærksomheden mod de pårørende, som også mærker konsekvenserne af en udsendelse. Det gælder blandt andet uddeling af Familienetværkets Børnemedaljer.
Børnemedaljerne gives til børn og børnebørn af veteraner som anerkendelse af de afsavn, bekymringer og den særlige indsats, de kan opleve i forbindelse med en pårørendes udsendelse.
Aktiviteter og fællesskab for hele familien
På Grønnegades Kaserne Kulturcenter danner parade, taler, blomsterlægning og uddeling af Familienetværkets børnemedaljer rammen om dagens officielle markering, som afsluttes med en feltgudstjeneste.
Sideløbende begynder den traditionsrige kolonnekørsel med veterankøretøjer og Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Sct. Jørgenspark gennem byen forbi Axeltorx, Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Rådmandshaven.
For børn og familier er der hele dagen mulighed for at komme tæt på både heste og veterankøretøjer, besøge Gardehusarregimentets boder, deltage i kreative aktiviteter og prøve forskellige familievenlige oplevelser.
Som noget nyt samler CAMP-Næver veteraner og pårørende herunder børn til fællesskab, aktiviteter, mad og netværk i uformelle rammer. Alle veteraner kan tilmelde sig frem til 25. august.
Veteranindsats med fokus på fællesskab
I Næstved Kommune er veteranindsatsen bygget op omkring fællesskab, netværk og støtte til både veteraner og deres pårørende. Kommunen tilbyder blandt andet træning i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, sociale aktiviteter, familiearrangementer og vejledning om job og uddannelse.
Tilbuddene henvender sig til alle veteraner, uanset om de søger hjælp til en konkret udfordring eller blot ønsker kontakt med andre tidligere udsendte. Målet er at hjælpe veteraner i overgangen fra udsendt til hverdagslivet – og skabe fællesskaber, hvor veteraner kan møde andre med erfaringer fra internationale missioner.
Fakta: Veteran hele livet
En veteran er en person, der er eller har været udsendt på en international mission for Danmark efter beslutning fra Folketinget, regeringen eller en minister. Begrebet omfatter blandt andre nuværende og tidligere ansatte i Forsvaret, Politiet, Beredskabet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet. Veteranstatus gælder hele livet.
Flagdag for Danmarks Udsendte
Flagdagen for Danmarks Udsendte blev stiftet som en national flagdag i 2009 og er siden blevet markeret hvert år i Næstved Kommune.
Program for Flagdag for Danmarks Udsendte 2026
Program for alle på Dyrskuepladsen, Sct. Jørgens Park og Axeltorv
- Kl. 8.00: Hesteskadronen ankommer til Dyrskuepladsen
- Kl. 8.30-10.45: Børn og andre nysgerrige kan se hestene på Dyrskuepladsen
- Kl. 10.40: Opstilling af køretøjer i Sct. Jørgens Park
- Kl. 10.50: Overraskelse på Axeltorv
- Kl. 11.00: Opstilling af Hesteskadronen i Sct. Jørgens Park
- Kl. 11.15: Kolonnekørsel - afgang fra Sct. Jørgens Park
- Kl. 11.50: Hesteskadronen ankommer til Axeltorv
- Kl. 12.45: Hesteskadronen ankommer til Foreningernes Dag i Rådmandshaven og returnerer umiddelbart herefter til Dyrskuepladsen
Program for alle på Grønnegades Kaserne Kulturcenter
- Kl. 10.00-15.00: For børn: Boder fra Garderhusarregimentet, kæphesteværksted, små el-biler og meget mere
- Kl. 11.00: Parade ved Stenen for Danmarks Udsendte, taler samt blomsterlægning. Herefter uddeler borgmesteren Familienetværkets Børnemedaljer til børn og børnebørn af udsendte
- Kl. 11.40-12.10: Feltgudstjeneste
- Kl. 12.00: Opstilling af køretøjer
- Kl. 12.20: Opstilling af heste
- Kl. 12.30: Hesteskadronen rider mod Foreningers Dag
- Kl. 15.00: Køretøjerne forlader Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Program kun for veteraner og deres pårørende
- Kl. 8.00–9.30: VeteranCafé Næstved inviterer på morgenkaffe. Adresse: Vordingborgvej 348 (Tilmelding til veterancafenaestved@gmail.com – skriv antal)
- Kl. 10.00-15.00: ”CAMP-Næver” samler veteraner og pårørende herunder børn til fællesskab, aktiviteter og netværk i uformelle rammer på Grønnegades Kaserne Kulturcenter (inklusive mad og drikke). Alle veteraner og deres pårørende kan tilmelde sig frem til 25. august via www.naestved.dk/veteran under punktet Flagdag for Danmarks udsendte.
- Kl. 11.00: Uddeling af børnemedaljer til børn og børnebørn af udsendte. Tilmelding til børnemedaljer er nødvendig senest 25. august via www.naestved.dk/veteran under punktet Flagdag for Danmarks udsendte.
Nøgleord
Kontakter
Ronni AndersenVeterankoordinatorCenter for Arbejdsmarked i Næstved Kommune
Tlf:4024 2364veteran@naestved.dkBilleder







Næstved Kommune
Næstved Kommune er Danmarks 15. største kommune med mere end 85.000 indbyggere. Kommunen dækker 681 km², hvilket gør den til Sjællands største - arealmæssigt.
Næstved er hovedbyen og et centralt handels-, uddannelses- og kulturcentrum for Sydsjælland. Kommunen rummer både større byområder, landsbyer og omfattende naturområder med kyst, skove og Susåen, som er Danmarks femte største å.
Næstved Kommune har gode transportforbindelser til resten af Sjælland. Der er fire togstop: Glumsø, Næstved Nord, Holme Olstrup og Næstved Station. Fra Næstved Station tager det 42 minutter med tog til København H. og 30 minutter til Nykøbing F.
Kommunen har vækst i tilflyttere og er et regionalt knudepunkt for erhverv og turisme.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Samlingshuset Birkevang tager form med hjælp fra frivillige17.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i fuld gang med at etablere Samlingshuse i flere lokalområder. I Herlufmagle inviterer Samlingshuset Birkevang den 8. september til kick-off. Huset har allerede tiltrukket flere frivillige, og de aktive drømmer om at udvide aktiviteterne til gavn for hele lokalsamfundet.
Nu skal vinterfremkommeligheden i Næstved Kommune sikres11.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner nu udbud og inviterer til drop‑in‑møde for kommende vinterberedskab 24. august.
Økonomisk pres får Næstved Kommune til at forberede budgetkatalog6.8.2026 17:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune ser ind i et potentielt driftsunderskud på 78 millioner kroner for 2027, og derfor er administrationen nu gået i gang med at udarbejde et budgetkatalog for mulige omprioriteringer i kommunens budget.
Udbud åbner for nyt friplejehjem i Næstved30.6.2026 15:24:07 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner for bud på stort udviklingsområde i Stenlængegårdområdet med mulighed for opførsel af friplejehjem og op mod 250 boliger.
Nedrivningen af den gamle Næstved Svømmehal sættes i gang29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere Næstved Svømmehal på Nygårdsvej skal nedrives. Det bliver Tscherning, der står for arbejdet, der igangsættes i uge 28. Dermed afrundes et historisk kapitel og på området gives der plads til nye grønne arealer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum