STARK Group fortsætter udviklingen af sit britiske forretningsnetværk
17.8.2026 08:00:00 CEST | STARK Group A/S | Pressemeddelelse
STARK Group har styrket sin tilstedeværelse i det nordøstlige England med åbningen af en ny specialbygget Jewson-forretning i Alnwick. Investeringen er en del af koncernens løbende udvikling af det britiske forretningsnetværk, hvor mindre lokationer samles i større og mere effektive forretninger tæt på kunderne.

Den nye forretning erstatter Jewsons tidligere lokation i Alnwick og er udviklet med udgangspunkt i behovene hos lokale håndværkere og entreprenører. Forretningen samler et bredt produktsortiment, faglig rådgivning og moderne faciliteter på én lokation. Det giver kunderne bedre adgang til de materialer og den service, de har brug for i hverdagen.
Åbningen afspejler den transformation, som STARK Group fortsat driver i den britiske forretning på trods af et udfordrende marked. Fokus er på at styrke den lokale tilstedeværelse og skabe mere effektive løsninger for kunderne.
Søren P. Olesen, Group CEO i STARK Group, siger:
"På tværs af vores markeder investerer vi løbende i at styrke vores kundetilbud gennem et moderne og effektivt forretningsnetværk. Nogle steder betyder det, at vi erstatter ældre lokationer med større, specialbyggede forretninger, der giver plads til et bredere sortiment og mere effektive logistikløsninger. Alnwick er et godt eksempel på, hvordan vi investerer tæt på kunderne og samtidig styrker vores langsigtede markedsposition.”
Investeringen i Alnwick er en del af STARK Groups bredere arbejde med at styrke de kommercielle koncepter og optimere driften. I Storbritannien og Tyskland arbejder koncernen blandt andet med at udvikle produktsortimentet og distributionsnetværket med afsæt i erfaringerne fra de nordiske markeder.
Kontakter
Kaspar Bach HabersaatChief Communications Officer
Tlf:+45 4092 8881kha@starkgroup.dkBilleder
Om STARK Group
STARK Group er den største B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.050 forretninger. STARK Group har en årlig omsætning på EUR 7,76 mia. (i DKK 58 mia.), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 18.500 medarbejdere i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har flerdoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.
STARK Group har SBTi-godkendte og validerede net zero klimamål for 2050 i tråd med 1,5°C-scenariet og FN’s Parisaftale. Virksomheden har underskrevet FN’s Global Compact og er blandt de øverste 1% af virksomheder globalt, anerkendt af EcoVadis med en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats.
Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S
STARK Group styrker sit specialistenetværk med ny forretning i Nürnberg11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group styrker sit tyske netværk med åbningen af en ny Keramundo-forretning i Nürnberg. Investeringen er et centralt led i koncernens strategi om at være tæt på kunderne i de største vækstområder, særligt omkring de større byer, hvor bygge- og renoveringsaktiviteten er høj.
STARK UK udvider støtte til håndværkere med nyt branchepartnerskab2.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Groups britiske forretning, STARK UK, styrker sin støtte til professionelle håndværkere gennem branchepartnerskaber og initiativer, der skal forbedre rammevilkårene i den britiske byggebranche.
STARK Group indtager førstepladsen i Tax Governance Rating19.6.2026 08:44:24 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group har sikret sig førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs årlige Tax Governance Rating for store danske selskaber med den maksimale score på 12 ud af 12 mulige point på tværs af alle syv vurderingskriterier.
STARK Group opnår EcoVadis Platin for femte år i træk: gør bæredygtighed til en kommerciel styrke25.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Group har for femte år i træk modtaget EcoVadis Platin, den højeste vurdering i en af verdens førende bæredygtighedsratings. Med en score på 94/100 placerer koncernen sig i top 1 % blandt mere end 150.000 vurderede virksomheder globalt.
STARK Suomi indgår flerårigt partnerskab med det finske herrelandshold i basketball23.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Groups finske selskab, STARK Suomi, har indgået en flerårig partnerskabssaftale med det finske basketballforbund og herrelandsholdet, Susijengi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

