Retten i Viborg: En person dømt og en person varetægtsfængslet for pengeskabstyveri i flere supermarkeder ved at udgive sig for at være fra pengehåndteringsvirksomheden, Nokas.
14.8.2026 14:25:22 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Ved Retten i Viborg den 13. august 2026 blev to personer fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for pengeskabstyveri i tre forskellige supermarkeder ved at have udgivet sig for at være fra pengehåndteringsvirksomheden, Nokas, idet den ene bl.a. havde iført sig Nokas' uniform, hvorved han skaffede sig adgang til pengeskabene og stjal pengene deri. Den ene erkendte sig skyldig og fik en straksdom på 7 måneders ubetinget fængsel, mens den anden blev varetægtsfængslet i 4 uger.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Snød 14 kvinder - skal nu ét år i fængsel6.11.2026 08:48:08 CET | Myndighedsmeddelelse
En 31-årig mand fra Silkeborg blev i går ved retten i Viborg idømt ét års ubetinget fængsel for bedrageri begået over for 14 unge kvinder, som han var kommet i kontakt med over forskellige datingsider og via Snapchat. Kvinderne havde overført i alt ca. 650.000 kroner til manden over en periode fra februar 2024 til september 2025, under foregivende af at der var tale om lån. Den 31-årige blev også dømt til at betale erstatning til de forurettede. Han udbad sig betænkningstid med hensyn til anke.
Grundlovsforhør ved Retten i Viborg4.11.2026 16:03:02 CET | Myndighedsmeddelelse
Retten i Viborg: En 47-årig polsk statsborger er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for at være indrejst i Danmark, selvom han i forbindelse med en tidligere dom blev udvist af Danmark og meddelt et indrejseforbud. Kendelsen blev ikke kæret. /MDA
To personer fremstilles i grundlovsforhør i Holstebro29.10.2026 07:40:40 CET | Myndighedsmeddelelse
De to sigtede blev varetægtsfængslet i 4 uger. Kendelsen om fængsling ikke kæret.
Fængsling i sag om narkotika i Viborg28.10.2026 13:30:30 CET | Myndighedsmeddelelse
En 45-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger efter grundlovsforhør ved retten i Viborg. Manden er sigtet for besiddelse af ca. 1 kg amfetamin med henblik på salg eller overdragelse. Dertil for besiddelse af oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition samt for overtrædelse af straffelovens § 132 a stk 1 ved at være i besiddelse af Bandidos-vest og t-shirts. /CNI
Grundlovsforhør i sag om knivstikkeri i Herning28.10.2026 11:33:41 CET | Myndighedsmeddelelse
Retten i Herning. Vi fremstiller kl. 11.45 en 16-årig dreng, som er sigtet for kvalificeret vold med en kniv den 19. august i det centrale Herning.
