To personer fremstilles i grundlovsforhør i Holstebro
28.10.2026 12:45:25 CET | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Efter flere anmeldelser om falske bankbude de seneste 14 dage har Midt- og Vestjyllands Politi onsdag anholdt en 30-årig mand og en 26-årig kvinde begge fra Nordjylland. De mistænktes for at stå bag flere tilfælde at bedrageri mod ældre borgere.
Bedrageriet er sket i form af hævninger i hæveautomater og ved køb i fysiske butikker til en samlet værdi på ca. 600.000 kr. Begge bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holstebro kl. 1400.
Der vil blive begæret lukkede døre til retsmødet.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Fængsling i sag om narkotika i Viborg28.10.2026 13:30:30 CET | Myndighedsmeddelelse
En 45-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger efter grundlovsforhør ved retten i Viborg. Manden er sigtet for besiddelse af ca. 1 kg amfetamin med henblik på salg eller overdragelse. Dertil for besiddelse af oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition samt for overtrædelse af straffelovens § 132 a stk 1 ved at være i besiddelse af Bandidos-vest og t-shirts. /CNI
Grundlovsforhør i sag om knivstikkeri i Herning28.10.2026 11:33:41 CET | Myndighedsmeddelelse
Retten i Herning. Vi fremstiller kl. 11.45 en 16-årig dreng, som er sigtet for kvalificeret vold med en kniv den 19. august i det centrale Herning.
43-årig mand varetægtsfængslet for vold og trusler27.10.2026 16:03:24 CET | Myndighedsmeddelelse
En 43-årig mand er i dag ved Retten i Herning blevet varetægtsfængslet i fire uger. Den 43-årige mand er sigtet for flere voldsforhold samt trusler mod en person i offentlig tjeneste. Den 43-årige mand har kæret kendelsen om varetægtsfængsling. /MGO
34-årig kvinde idømt 3 års fængsel for besiddelse af amfetamin og vold mod tjenestemand27.10.2026 16:01:22 CET | Myndighedsmeddelelse
En 34-årig kvinde er den 26. oktober 2026 ved Retten i Viborg blevet idømt 3 års ubetinget fængsel for bl.a. besiddelse af i alt ca. 721,38 gram amfetamin, i det væsentlige med henblik på videreoverdragelse. Derudover blev den 34-årige kvinde også fundet skyldig i vold mod en person i offentlig tjeneste. Den 34-årige kvinde udbad sig betænkningstid. /MGO
25-årig mand idømt 2 år og 6 måneders fængsel for besiddelse af kokain, amfetamin og hash27.10.2026 15:58:21 CET | Myndighedsmeddelelse
En 25-årig mand er den 26. oktober 2026 ved Retten i Viborg blevet idømt 2 år og 6 måneders fængsel for bl.a. besiddelse af i alt ca. 445,65 gram kokain, ca. 223,96 gram amfetamin og ca. 1,3 kg hash med henblik på videreoverdragelse. Sagen blev behandlet som en tilståelsessag, og den 25-årige mand modtog dommen. /MGO
