Naturstyrelsen har skudt problemulv nær Houstrup
14.8.2026 08:00:35 CEST | Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har skudt en problemulv nær Houstrup nord for Oksbøl. Ulven blev skudt inden for den reguleringszone, som blev oprettet efter flere episoder, hvor en problemulv viste opsøgende adfærd overfor mennesker.
Naturstyrelsen har torsdag den 13. august skudt en problemulv nær Houstrup inden for den reguleringszone, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oprettede i sidste uge efter flere episoder, hvor en ulv var kommet tæt på mennesker og ikke lod sig bortskræmme.
Ulven er skudt på 10 meters afstand, og dermed har myndighederne en høj grad af sikkerhed for, at det er den problemulv, som i flere tilfælde har været tæt på mennesker i området.
Naturstyrelsen har undervejs fået udvidet reguleringstilladelserne, og i den nye zone havde styrelsen eksempelvis mulighed for at anvende drone til at lokalisere ulven.
Minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, siger:
”Jeg er meget tilfreds med, at problemulven i Nørre Nebel nu er skudt. Når en ulv udviser en problematisk adfærd og har mistet sin skyhed over for mennesker, så skal den skydes. Vi har løbende øget indsatsen, og det her viser, at vi har haft den rigtige tilgang. Borgernes tryghed kommer i allerførste række, og jeg er glad for, at borgerne i Nørre Nebel nu igen kan færdes trygt uden frygt for problemulven. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til Naturstyrelsen og de mange danskere, der har hjulpet ved at indberette, når de så problemulven.”
Medarbejdere i området siden 6. august
Naturstyrelsen har siden torsdag den 6. august haft medarbejdere og termiske droner i området. De var også til stede torsdag aften, hvor ulven viste sig igen.
Baggrund for reguleringen
- Der har inden for den seneste tid været flere episoder, hvor der er set og dokumenteret en ulv tæt på mennesker i området, og hvor ulven ikke lod sig bortskræmme
- Aarhus Universitet har for styrelsen tidligere gennemgået fotos og video og vurderet, at det formentlig er den samme ulv, som tidligere på året havde udvist opsøgende adfærd i reguleringszonen ved Oksbøl
- På den baggrund blev der oprettet en ny reguleringszone, hvor både Naturstyrelsen og private med en reguleringstilladelse kunne regulere problemulven
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Bedre muligheder for tilskud til økologiske landbrug13.8.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Økologiske landbrug kan fra efteråret søge tilskud til ny teknologi i den grønne omstilling, bl.a. lugerobotter og radrensere.
Second opinion om ulven i Bunken Klitplantage: Ulven er ikke farlig, men minister vil tage sagen op i EU13.8.2026 09:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd har indhentet en second opinion i forbindelse med hændelsen den 7. august, hvor en motionsløber mødte en ulv og dens hvalp i Bunken Klitplantage i Nordjylland.
Regeringen styrker den fælles indsats mod egeprocessionsspinderen5.7.2026 14:33:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen intensiverer indsatsen mod egeprocessionsspinderen for at hjælpe de kommuner, der er berørt af problemerne med den.
Ministeren for natur og dyrevelfærd ansætter særlig rådgiver23.6.2026 15:03:27 CEST | Pressemeddelelse
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen har ansat Ida Bjørn-Mortensen som særlig rådgiver.
Stor reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget skal genoprette livet under vandoverfladen19.6.2026 14:52:14 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens første miljø- og naturaftale efter valget genbekræfter partierne bag den grønne trepart nu tidsplanen og ambitionerne for at genoprette livet i havet med en bindende kvælstofregulering. Den nye kvælstofregulering er den mest ambitiøse reduktion af kvælstofudledninger i Danmark nogensinde og en vigtig brik i den grønne trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum