Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune prioriterer boliger i ny havnetidsplan
14.8.2026 10:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år.

Arbejdet med at omdanne den tidligere erhvervshavn i Nykøbing Falster til et nyt, levende byområde er godt i gang. I den første fase er der etableret opholds- og fællesarealer flere steder, og nu skal der tages hul på den næste fase.
Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune har på sit seneste møde principgodkendt en tidsplan for Havnebyen Guldborgsund for de kommende 10 år. Og her er der fokus på udviklingen af helhedsplanens boligområder i midten af havnen og mod nord samt byggeriet af det planlagte hotel og den kontorbygning, som kommunen skal leje som nyt rådhus.
Økonomi- & Erhvervsudvalget ønsker at sætte skub i de private investeringer i området og byggeriet af attraktive boliger. Med planen skal de næste byggegrunde sendes i udbud inden udgangen af 2028.
”Med den her plan lægger vi vægt på at udvikle de områder, hvor folk skal bo, overnatte og arbejde. Det betyder, at vi inden for en overskuelig årrække både kan have gode fællesarealer, Markedshallen, kulturliv, boliger, hotel og et rådhus. Hvis vi lykkes med det, er vi rigtig langt med udviklingen af et helt fantastisk område,” siger borgmester Simon Hansen, der også er formand for Økonomi- & Erhvervsudvalget.
I de kommende år vil de kommunale og offentlige investeringer i Havnebyen især være rettet mod at få skabt den nødvendige infrastruktur i området – blandt andet veje, cykelstier, opholdsarealer, parkering og forsyning. Samtidig skal der være plads til renovering og vedligeholdelse af bygninger i hele kommunen. Derfor fordeles de kommunale anlægsinvesteringer i Havnebyen over en længere periode, hvor Bastebrohuset i den samlede tidsplan forventes igangsat i 2036 og dermed afrunder Havnebyen med et samlingssted for bibliotek, museum og andre institutioner.
”Vi er en stor kommune med mange dagtilbud, skoler, plejecentre, botilbud og andre kommunale bygninger, som løbende skal renoveres og vedligeholdes. Derfor skal vi prioritere vores anlægsinvesteringer klogt. Som det fremgår af tidsplanen for udviklingen af Havnebyen etablerer vi først den nødvendige infrastruktur, så vi får skabt gode rammer for, at de private investeringer kan komme i gang. Det kan skabe nye boliger, arbejdspladser og indtægter fra salg af byggegrunde. Det er sund fornuft i en tid, hvor vi som kommune skal sikre en stabil økonomi på længere sigt,” understreger Simon Hansen.
Fremdriften af de forskellige projekter er afstemt med Guldborgsund Forsyning og vil blive planlagt og udført i tæt samarbejde med deres anlægsarbejder. Derudover er tidsplanen også tilpasset i forhold til de igangværende forhandlinger med de nuværende erhvervslejemål og deres planlagte fraflytning og tilbagelevering af de lejede matrikler.
Den 10-årige investeringsplan vil indgå som en del af budgetforhandlingerne 2027-2030, og vil blive gennemset og revurderet årligt ved den kommunale budgetlægning.
Illustration af tidsplanen er vedhæftet pressemeddelelsen.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Borgerne inviteres til at forme fremtidens havn gennem kunst11.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal naturen og fællesskaber på fremtidens havn i Nykøbing Falster sanses og udvikles? Det spørgsmål inviteres borgere, besøgende og skoleelever til at være med til at udforske, når mini-festivalen Performing Landscapes rykker ind på havnen den 28. og 29. august.
Mange borgere er i tvivl om digital fuldmagt – nu inviterer Bibliotek & Borgerservice til informationsmøde27.7.2026 08:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan hjælper man en ægtefælle, forælder eller anden pårørende med digitale opgaver på en lovlig og sikker måde? Det spørgsmål møder medarbejderne i Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice ofte, og derfor inviteres borgere nu til informationsmøde om digital fuldmagt samt læse- og skriveadgang til Digital Post.
Bioblitz i Bøtø viser klimaforandringer22.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4-5 juli 2026 blev der afholdt bioblitz i Bøtø på Falster. Der var inviteret 22 eksperter, som skulle finde så mange dyre- og plantearter som muligt på 24 timer. Fundene viser at flere ”klimaarter” kommer til Danmark.
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget på besøg hos nytteindsatsen7.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget i Guldborgsund var for nylig på besøg hos nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund i Horbelev for at få et førstehåndsindtryk af det arbejde, der hver dag bliver udført af borgere. Her mødte udvalget lederen af nytteindsatsen, som fortalte om opgaverne, hverdagen og de resultater, som indsatsen skaber i kommunen.
Guldborgsund Kommune tilslutter sig Mini Skills6.7.2026 08:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Elever på 7. årgang i Guldborgsund Kommune får fremover mulighed for at få flere erfaringer med forskellige erhvervsfag, når kommunen bliver en del af Mini Skills.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
