Frakørsel på Sønderjyske Motorvej spærres ved Bramdrupdam
13.8.2026 12:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra den 17. august til den 5. september 2026 spærrer Vejdirektoratet frakørslen mod syd på Sønderjyske Motorvej ved 63 Bramdrupdam lige uden for Kolding.

Vejdirektoratet skal i forbindelse med udvidelsen af Sønderjyske Motorvej E45/E20 nordvest om Kolding udføre arbejde på frakørslen ved Bramdrupdam samt under broen for Vejlevej.
Spærring af frakørsel 63 Bramdrupdam
Frakørsel 63 Bramdrupdam er spærret i sydgående retning fra mandag den 17. august klokken 04.00 til lørdag den 5. september klokken 22.00.
Trafikanter vil blive ledt ud på en omkørsel ved frakørsel 62 Kolding Ø og via Højvangen og Vejlevej, og der må derfor forventes øget trafik på de omkringliggende kommunale veje.
Vejdirektoratet samarbejder med Kolding Kommune om trafikafviklingen i perioden, blandt andet ved at justere trafiksignalerne på omkørselsruten.
Aften- og natarbejde under broen for Vejlevej
I samme periode som spærringen af frakørslen skal der udføres arbejde på motorvejen under broen for Vejlevej.
Arbejdet udføres som udgangspunkt i aften- og nattetimerne, hvor ét af sporene i sydgående retning vil blive inddraget. Alle tre spor vil være åbne i dagtimerne.
Læs mere om Udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 | Vejdirektoratet
___
Udvidelsen ved Kolding er en del af en samlet udbygning af E45 mellem Kolding og Randers. Vejdirektoratet udvider motorvejen flere steder på en i alt 60 kilometer lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Mette VikjærProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72442258mevi@vd.dkTrine Brandt HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ribevej får ny asfalt ved Hammelev og Vojens13.8.2026 11:42:16 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 16. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på dele af Ribevej ved Hammelev og Vojens. Arbejdet forventes at tage omkring tre uger.
Reparation af bro på Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød går i gang12.8.2026 14:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går snart i gang med at udskifte fugtisolering, kantbjælker og autoværn på den bro, der fører Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød. Broarbejdet går i gang fredag den 21. august og vil stå på til midten af november. Broarbejdet får betydning for trafikanter på både Funkevej og Overdrevsvejen.
Ni meter høj støjskærm skyder op langs motorvejen ved Benløse12.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu går Vejdirektoratet i gang med at etablere en ni meter høj støjskærm langs Vestmotorvejen. Mens arbejdet står på, vil der være smallere kørespor og nedsat hastighed på motorvejen.
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
