Ribevej får ny asfalt ved Hammelev og Vojens
13.8.2026 11:42:16 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Søndag den 16. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på dele af Ribevej ved Hammelev og Vojens. Arbejdet forventes at tage omkring tre uger.

Asfalten på dele af Ribevej ved Hammelev og Vojens er slidt. Derfor går Vejdirektoratet nu i gang med at give de slidte strækninger et nyt og forbedret lag asfalt.
Arbejdet begynder søndag den 16. august, og Vejdirektoratet forventer, at det kommer til at vare omkring tre uger.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og til sidst påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Asfaltarbejdet vil blive udført på to forskellige etaper. På den første etape bliver der arbejdet på strækningen, hvor Ribevej krydser Sønderjyske Motorvej ved rampeanlæg 68 Vojens. Her vil der desuden blive arbejdet i rundkørslen ved rampeanlægget samt på vejene omkring rundkørslen. Anden etape af arbejdet vil foregå på Ribevej omkring Vojens.
For begge etaper gælder det, at både fjernelsen af den gamle asfalt og udlægningen af den nye vil blive udført som aften- og natarbejde primært mellem klokken 18.00 og 6.00. Her vil Ribevej samt alle til- og frakørselsramperne ved rampeanlæg 68 Vojens på Sønderjyske Motorvej være spærret, og der vil være skiltet med omkørsel.
Strækningen af Ribevej omkring Vojens vil ligeledes være spærret, og der vil også her være skiltet med omkørsel.
Reparationerne af den underliggende belægning, inden den nye asfalt kommer på, vil på begge etaper blive udført som dagsarbejde mellem klokken 9.00 og 15.00. Her vil trafikken forbi arbejdet blive styret med trafiklys.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne vil få en forlænget rejsetid. Når der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Gram og Gelsbro4.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på Ribe Landevej mellem Gram og Gelsbro.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Varde Hovedvej ved Gredstedbro4.9.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Varde Hovedvej ved Gredstedbro. Arbejdet forventes at tage cirka fire uger.
Lemvigvej får ny asfalt mellem Bremdal og Resenstad3.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid vil Vejdirektoratet udføre vejarbejde på cirka to kilometer af Lemvigvej nord for Struer.
Færre spor på Søndre Ringgade og spærret frakørsel ved Slagelse S2.9.2026 15:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med en ny støjskærm langs Vestmotorvejen ved Grønningen betyder, at frakørsel 39 Slagelse S spærres i vestgående retning fra torsdag den 3. september og frem til november. Fra 14. september bliver der samtidig færre spor på Søndre Ringgade under motorvejsbroen.
Helikopter undersøger undergrunden langs den kommende Næstvedmotorvej1.9.2026 13:12:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 2. september og fem dage frem undersøger en lavtflyvende helikopter undergrunden langs den kommende Næstvedmotorvej. Flyvningerne vil kunne ses og høres i området mellem Næstved og Rønnede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum