Stenhugger udfordrer granittraditionen
13.8.2026 07:45:00 CEST | Business Skive | Pressemeddelelse
En stenhugger fra Skive har udviklet en gravsten i keramik som alternativ til den traditionelle granitgravsten. Produktet har blandt andet vundet Red Dot Design Award og er resultatet af et samarbejde mellem designere, ingeniører og andre fagligheder.

Nikolaj Tymm-Andersen er stenhugger og har arbejdet med sten, siden han var 16 år. Granit har været omdrejningspunktet for hele hans arbejdsliv, og derfor var det heller ikke en ambition om at forandre branchen, der satte gang i tankerne om en ny type gravsten.
Det begyndte med et springvand
Hos en kammerat stod et springvand, som lignede granit så meget, at Nikolaj Tymm-Andersen var overbevist om, at det var ægte sten.
"Jeg skulle helt hen og banke på springvandet for at finde ud af, at det ikke var lavet af granit. Så det var dybt pinligt, at stenhuggeren ikke kunne kende forskel på granit og plastik," fortæller han.
Oplevelsen blev hængende. Hvis et andet materiale kunne narre en stenhugger, hvorfor skulle en gravsten så nødvendigvis være lavet af granit?
Det spørgsmål blev begyndelsen på Timestone, en gravsten i keramik, der siden har fået international opmærksomhed og vundet flere priser i ind- og udland, blandt andet Red Dot Design Award.
En idé blev stærkere, da andre kom med
Den første tanke handlede om at finde et alternativ til granit. Men da Nikolaj Tymm-Andersen flyttede ind i kontorfællesskabet Elværket i Skive og senere blev en del af udviklingsforløbet Rethink Business, ændrede projektet karakter.
Her mødte han mennesker med helt andre kompetencer end sine egne. Designere arbejdede med form og udtryk, ingeniører udfordrede materialevalget, mens en antropolog og en præst bidrog med nye perspektiver på de traditioner og følelser, der knytter sig til kirkegårde. Det fik også Nikolaj Tymm-Andersen til at se anderledes på sit eget fag.
"Det gjorde jo, at jeg begyndte at tænke grønnere og tænke mere over det der med at importere sten fra Indien. Måske skulle vi prøve at vende den rundt og bruge de ressourcer, vi havde."
Det, der begyndte som en idé om et nyt materiale, udviklede sig til et langt innovationsforløb. Materialer måtte kasseres, prototyper blev lavet om, og løsninger blev justeret igen og igen, før den keramiske gravsten kunne leve op til de krav, der stilles til et produkt, som skal kunne stå ude året rundt i årtier.
Siden har Timestone modtaget både national og international anerkendelse og blandt andet vundet Red Dot Design Award. Samtidig er udviklingsfasen blevet afløst af en ny opgave. Gravstenen er kommet på markedet, har forhandlere over hele landet og kan også købes online. For Nikolaj Tymm-Andersen handler det nu om at gøre flere opmærksomme på, at der findes et alternativ til den klassiske granitgravsten.
For en ny tradition bliver ikke skabt fra den ene dag til den anden. Hvor Nikolaj Tymm-Andersen for få år siden forsøgte at finde ud af, om idéen overhovedet kunne lade sig gøre, er udfordringen i dag en anden: at få flere til at opdage, at en gravsten ikke nødvendigvis behøver at være hugget i sten.
Nøgleord
Kontakter
Helle Dons LarsenKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 21 29 61 67hlt@bskive.dkLinda Routh KærgaardMarketingansvarlig
Tlf:+45 28516391lik@bskive.dkLinks
Om Business Skive
Business Skive fortæller de stærke erhvervsfortællinger, der viser, hvordan vi på Skiveegnen deler erfaringer, løsninger og ressourcer og finder veje frem i fællesskab. Vi arbejder for vækst og udvikling ved at vejlede virksomheder, iværksættere og start-ups samt skabe forbindelser, netværk og samarbejder, der omsætter muligheder til handling.

Følg pressemeddelelser fra Business Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Business Skive
Hun havde sit drømmejob og valgte det fra25.6.2026 11:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra drabssager til tankstation: Efter årtier med personfarlige sager, terrorrelaterede sager og lederansvar sagde Trine Fisker farvel til storbyen. I dag driver hun vinbar i en tidligere tankstation i Breum, en lille landsby med 800 indbyggere, nord for Skive. Her peger hun på en styrke, som man ofte overser uden for de store byer.
Trods hård konkurrence: Én gang om året deler de alle hemmeligheder16.6.2026 09:46:28 CEST | Pressemeddelelse
I en branche der er kendt for benhård konkurrence og skjulte strategier vælger danske e-købmænd alligevel at mødes hvert år i Skive for åbent at dele fejl, data og konkrete tricks med hinanden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum