
2026 bliver et dyrt år for danske elkunder
16.8.2026 08:00:00 CEST | Andel Energi | Pressemeddelelse
Trods en varm og solrig sommer har det været en dyr sommer for danske elkunder. Alt tyder på, at 2026 bliver det klart dyreste år for danske elkunder siden energikrisen. Det viser en opgørelse fra Andel Energi, der også forudser en dyr vinter.

Det har været en dyr sommer for danske elkunder. Med en gennemsnitspris på ca. 81 øre per kilowatt-time før skatter, afgifter, tariffer mv. har sommeren 2026 været næsten 50 pct. dyrere end sidste sommer. I sommeren 2025 var den gennemsnitlige elpris ca. 53 øre.
”Når vi kigger ned i tallene, ser vi desværre en ret klar tendens. 2026 er et dyrt år for danske elkunder. Bortset fra februar har 2026-priserne været markant højere hver eneste måned, når vi sammenligner med priserne i både 2025 og 2024,” siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energi.
Tendensen er den samme, når man kigger på energipriserne generelt.
Forudser dyr vinter
Der er altid mange faktorer, der påvirker energipriserne, og især den megen geopolitiske uro har været med til at presse priserne op i 2026 – ikke bare i Danmark, men også på verdensplan.
”Heldigvis har det været en varm og solrig sommer med meget stor produktion af solenergi, der er den klart billigste energiform, der findes. Det har trods alt været med til at modvirke de ellers meget høje elpriser hen over sommeren. Men når vi kigger ind i efteråret, hvor solproduktionen falder og fyringssæsonen starter, kan vi risikere at stå i en ret alvorlig situation,” siger Josefine Walter.
Andel Energi forventer dog ikke, at priserne stikker lige så meget af, som de gjorde i august til oktober 2022, hvor energipriserne til tider lå ti gange over niveauet fra før energikrisen. Men det er nogle af de samme tendenser, der præger markedet og prissætningen her i 2026.
”Vi er heldigvis bedre forberedte denne gang. Men når vi sammenligner prisudviklingen i 2026 med de forrige år, er der ingen tvivl om, at det kan risikere at blive en rigtig dyr vinter også for danske energikunder. Det kan derfor være en god idé at gøre op med sig selv, om man har den rigtige energiløsning, inden efteråret og vinteren for alvor sætter ind,” siger Josefine Walter.
Aconto-kunder er mest udsatte
Det er især energikunder, der har aconto-afregning, der på sigt risikerer de højeste regninger.
”Vi anbefaler alle energikunder at have bagudrettet forbrugsafregning. Så betaler man kun for den energi, man allerede har brugt og til den faktiske pris. Og så slipper man for at lægge penge ud på vegne af sit energiselskab på baggrund af en usikker og uforudsigelig beregning." siger Josefine Walter.
Andel Energi anbefaler også, at alle energikunder gør op med sig selv, hvilken type aftale de ønsker.
”Med en fleksibel pris betaler man altid den aktuelle markedspris. Det vil oftest være billigst i det lange løb. Men hvis man ønsker en mere forudsigelig energiregning, er fast pris, hvor man låser prisen for de kommende 6 eller 12 måneder, en bedre løsning. Det kan være lidt dyrere i længden, men det giver tryghed, og man undgår ubehagelige overraskelser på regningen,” siger Josefine Walter.
Gennemsnitsprisen for årets første syv måneder har i 2026 været ca. 76 øre per kilowatt-time. I samme periode i 2025 var prisen ca. 61 øre, mens den i 2024 var nede i ca. 47 øre.

|
Gennemsnitlige elpriser måned for måned* |
|||
| 2024 | 2025 | 2026 | |
| Januar | 58,33 | 74,70 | 82,09 |
| Februar | 40,80 | 87,98 | 84,74 |
| Marts | 45,52 | 61,76 | 72,49 |
| April | 45,11 | 56,59 | 59,30 |
| Maj | 43,36 | 47,06 | 74,42 |
| Juni | 49,82 | 42,11 | 81,44 |
| Juli | 46,88 | 59,67 | 76,72 |
| August | 54,18 | 56,21 | 88,78 |
| September | 52,53 | 62,17 | |
| Oktober | 56,94 | 61,35 | |
| November | 71,06 | 69,97 | |
| December | 69,16 | 61,31 | |
| *= Dækker perioden 1. januar 2024 til 14. august 2026. | |||
Nøgleord
Kontakter
Rasmus AvnskjoldPresseansvarlig
Tlf:60 77 90 00rba@andel.dkBilleder
Links
Om Andel Energi
Andel Energi er med over en mio. kunder Danmarks største energiselskab. Andel Energis ambition er:
"Vi skal bekæmpe klimaforandringer ved at engagere alle danskere i klimahandling gennem vores unikke innovative produkter og meningsfulde kundeuniverser, der reducerer Danmarks CO2-udledning."

Følg pressemeddelelser fra Andel Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel Energi
Andel Energi skrotter aconto-regninger13.6.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover vil en million elkunder i Andel Energi blive afregnet månedsvis ud fra faktisk forbrug. Andel Energi har nemlig valgt at skrotte de gammeldags aconto-regninger, hvor elkunder betaler op til tre måneder forud på baggrund af forventet forbrug.
Andel Energi indgår aftale om norsk naturgas til Danmark8.12.2022 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab Andel Energi har netop indgået aftale med norske Equinor om leverance af naturgas fra Norge til Danmark via den nyåbnede gasrørledning Baltic Pipe. Aftalen er et vigtigt element i forsyningssikkerheden til det danske energimarked.
Nu kan 1,2 mio. energi-kunder få hjælp til regningen30.10.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er klar til at hjælpe sine godt 1,2 millioner energikunder med at få indefrosset en del af deres energiregning. Tilmeldingen til indefrysnings-ordningen er klar og åbner digitalt, samtidig med at ordningen træder i kraft tirsdag d. 1. november.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 12:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 10:23:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.

