Lejlighedspriserne står stille i København
13.8.2026 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.

Efter en lang periode med markant stigende lejlighedspriser i Københavns Kommune, tegner der sig aktuelt et andet billede i landets hovedstad.
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser nemlig, at den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i København er uændret den seneste måned. Konkret er der tale om en ændring på 0,0 procent den seneste måned i både Københavns Kommune og i Frederiksberg Kommune.
Udviklingen i juli skal ses i sammenhæng med de seneste måneder, hvor prisstigningerne på københavnske ejerlejligheder gradvist er blevet mindre. Siden februar er den månedlige prisstigning således blevet mindre måned for måned, og i juli ender udviklingen på 0,0 procent.
”Efter en lang periode med kraftige prisstigninger er der kommet mere ro på lejlighedsmarkedet i København, og det hænger især sammen med, at udbuddet er steget, samtidig med at efterspørgslen er dæmpet lidt. Det giver køberne flere boliger at vælge imellem og mindsker konkurrencen om den enkelte lejlighed. Derfor ser vi også flere prisnedsættelser, og det er alt sammen med til at bremse prisudviklingen,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
”Det betyder ikke, at det københavnske lejlighedsmarked er gået i stå. Der bliver fortsat handlet mange boliger, men balancen mellem købere og sælgere er ved at ændre sig. Når køberne får flere valgmuligheder, får de også bedre mulighed for at forhandle med sælgerne, og efter de meget store prisstigninger i de seneste år er det ikke overraskende, at prisudviklingen nu tilpasser sig de nye vilkår og flader mere ud,” tilføjer Birgit Daetz.
Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år ligger lejlighedspriserne i Københavns Kommune fortsat 21 procent højere.
Priserne går op i Aarhus
I Aarhus Kommune er salgspriserne for lejligheder steget med 2,0 procent den seneste måned, og de ligger nu 20 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.
”Udbuddet af ejerlejligheder i Aarhus er fortsat meget lavt. Det skaber konkurrence om boligerne, og vi ser både hurtige handler og en del salg over udbudsprisen. Det er med til at skubbe den gennemsnitlige salgspris op,” siger Birgit Daetz.
Huspriserne stiger i stort set hele landet
De nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser svagt stigende salgspriser for villaer og rækkehuse i den seneste måned, og generelt er priserne en del højere end for et år siden i store dele af landet.
Konkret er huspriserne på landsplan steget med 0,4 procent den seneste måned, og dermed ligger salgsprisen nu 9,6 procent højere end for et år siden.
”Juli er ofte en måned, hvor huspriserne udvikler sig lidt mere stille og roligt i takt med sommerferien, og det er også det, vi ser i år. Når det er sagt, har de stigende salgspriser for huse været gældende i meget store dele af landet i de seneste måneder, og selvom vi ser de største prisstigninger omkring hovedstadsområdet, er det hele landet, der oplever et højere prisniveau,” siger Birgit Daetz.
I alle landsdele ligger huspriserne højere end på samme tidspunkt sidste år, og kigger vi på de enkelte kommuner, er det kun syv kommuner, der har lavere salgspriser nu end på samme tidspunkt sidste år.
”Husmarkedet står stærkt. Beskæftigelsen er høj, og der er fortsat mange købere på markedet, samtidig med at udbuddet af huse er faldet i langt størstedelen af landets kommuner. Netop den kombination er med til at fastholde de opadgående huspriser,” tilføjer Birgit Daetz.
Udvikling i salgspriser for huse fordelt på landsdele
|
Område |
Gns. salgspris jul. 2026 (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Bornholm |
11.965 |
6,8 % |
19,0 % |
|
Byen København |
58.100 |
0,0 % |
13,1 % |
|
Københavns Omegn |
47.340 |
0,8 % |
14,1 % |
|
Nordsjælland |
35.304 |
0,2 % |
10,4 % |
|
Østjylland |
19.947 |
-0,6 % |
6,4 % |
|
Vestjylland |
10.570 |
2,2 % |
4,4 % |
|
Nordjylland |
11.716 |
-0,6 % |
5,3 % |
|
Østsjælland |
31.757 |
1,4 % |
14,7 % |
|
Vest- og Sydsjælland |
13.023 |
-0,2 % |
7,4 % |
|
Fyn |
14.884 |
1,7 % |
9,0 % |
|
Sydjylland |
12.358 |
0,5 % |
8,0 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Udvikling i salgspriser juli 2026 – hele landet
|
Boligtype |
Gns. salgspris jul. 2026 (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer/rækkehuse |
20.167 |
0,4 % |
9,6 % |
|
Ejerlejligheder |
46.784 |
0,7 % |
17,9 % |
|
Sommerhuse |
26.181 |
-0,2 % |
8,3 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedsudbuddet vokser, imens huskøberne får færre valgmuligheder5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at udbuddet af ejerlejligheder fortsætter med at vokse ved indgangen til august. Omvendt falder udbuddet af villaer og rækkehuse. Særligt i Østjylland og Østsjælland er huskøbernes valgmuligheder blevet færre.
44,5 milliarder kroner: Lejlighedssalget når nyt højdepunkt i første halvår27.7.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første seks måneder i 2026 er der solgt lejligheder for et samlet beløb på 44,5 milliarder kroner. Det er det højeste beløb, der er registreret i Boligsidens statistik for perioden. Dog holder første halvår 2021 fortsat førerpladsen, når beløbet korrigeres for inflation.
Salget af huse steg i juni: En landsdel sætter ny rekord21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser et stigende salg af villaer og rækkehuse i juni. Både set i forhold til seneste måned og juni måned sidste år. I Sydjylland rammer hussalget endda højeste niveau for måneden i hele Boligsidens statistik.
Ny milepæl: Huspriserne krydser for første gang 20.000 kr. pr. kvm.9.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse for første gang krydser 20.000 kr. pr. kvm. på landsplan. Det svarer til, at et standardhus på 140 kvadratmeter nu koster cirka 2,8 millioner kroner.
Markant flere lejligheder til salg i Region Hovedstaden3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbuddet af ejerlejligheder er steget markant i Region Hovedstaden den seneste måned. Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at tendensen i Hovedstaden er modsat af resten af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum