Ny SMS-tjeneste skal hjælpe Naturstyrelsen med at regulere problemulv
11.8.2026 16:36:14 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
Borgere i reguleringsområdet i Houstrup i Vestjylland vil nu kunne sende SMS’er direkte til styrelsen, når de møder ulve, der har mistet deres naturlige skyhed. Naturstyrelsen opretter en SMS-tjeneste, der skal hjælpe med at lokalisere og regulere problemulven i området.
I kølvandet på flere hændelser med opsøgende ulve i Houstrup i Vestjylland får borgere nu mulighed for at sende SMS’er til Naturstyrelsen, når de ser ulve, der har mistet deres naturlige skyhed.
Det sker som et led i arbejdet på at få bortreguleret en ulv, som eksperter vurderer har fået en opsøgende og dermed uhensigtsmæssig adfærd. SMS’erne skal hjælpe Naturstyrelsen med at agere hurtigt i situationen.
Borgere kan sende SMS’er til 2141 8626. Her skal de angive adresse, tidsrum, samt hvad de har set. Disse hurtige informationer kan Naturstyrelsens medarbejdere bruge til at finde frem til problemulven.
Minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen siger:
- Vi tager den her sag meget alvorligt, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få skudt problemulven. Derfor tager vi nu endnu et nyt værktøj i brug. SMS-tjenesten skal gøre det nemt og enkelt for borgerne at sende oplysninger om, hvor og hvornår de har set en ulv. SMS’erne bliver sendt direkte til Naturstyrelsens medarbejdere i felten, som herefter kan reagere hurtigt. Borgernes indberetninger er en kæmpe hjælp for os, og jeg vil gerne takke alle for at være med til at løse den her opgave.
SMS-tjenesten følger reguleringstilladelsen i Houstrup-området.
Naturstyrelsen er intensivt til stede i området
Naturstyrelsen har siden den 6. august haft medarbejdere med riffel og termisk drone i området nær Houstrup i Vestjylland, hvor en ulv har udvist manglende skyhed over for mennesker, herunder børn.
Senest var Naturstyrelsen i gang mandag aften den 10. august, hvor tre medarbejdere eftersøgte ulven, efter den igen havde bevæget sig ind i sommerhusområdet, og borgere i området havde kontaktet myndighederne.
FAKTA: Sådan gør du, hvis du ser ulve
Borgere i og omkring Houstrup kan hjælpe Naturstyrelsen med aktuelle oplysninger om ulvens færden.
Hvis du ser en ulv, der opholder sig tæt på mennesker eller bebyggelse eller udviser opsøgende adfærd i og omkring Houstrup:
- Send hurtigst muligt en SMS til 2141 8626. (Nummeret kan ikke modtage opkald)
- Oplys sted eller adresse for observationen
- Oplys tidspunktet
- Beskriv kort hvad du har set, og hvordan ulven opførte sig
- Eftersend eventuelt billeder.
Oplysningerne kan hjælpe Naturstyrelsens medarbejdere med at lokalisere ulven.
Hold afstand til ulven, og forsøg ikke at følge efter eller opsøge den.
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Bynær skov ved Skanderborg har vokseværk13.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Op mod 130 hektar landbrugsjord ved Skanderborg skal omdannes til skov og natur i en udvidelse af Anebjerg Skov. Udvidelsen af skoven skal styrke beskyttelsen af drikkevand, skabe sammenhængende natur og give flere muligheder for friluftsliv.
Ny skov er på vej på det nordøstlige Fyn12.11.2026 09:22:50 CET | Pressemeddelelse
Mellem landsbyerne Dalby og Mesinge på Hindsholm er Naturstyrelsen i gang med planlægningen af et nyt skovrejsningsprojekt. Det kommende skovlandskab strækker sig over 64 hektar og skal være med til at styrke beskyttelsen af drikkevandet.
Kom og plant et træ for fremtiden med Grøn Trepart3.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tag familien med og plant et træ for fremtidens natur, når Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, Naturstyrelsen og Klimaskovfonden inviterer til Danmark Planter med Grøn Trepart i hele landet 7. og 8. november
Vinder af arkitektkonkurrence er fundet: Oplevelsen af Møns Klint skal løftes med nyt trappekoncept28.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et stykke unik dansk verdensarv kan se frem til at blive udstyret med en både oplevelsesrig og tryg passage for de besøgende. Det står klart, efter at MASU Planning har vundet arkitektkonkurrencen med et unikt trappekoncept ved Møns Klint.
Odenses største skov bliver markant større28.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elmelund Skov ved Odense udvides med 120 hektar, der skal omdannes til urørt skov. Udvidelsen skal beskytte drikkevandet, lagre CO2 og give mere plads til friluftslivet. Nordea-fonden støtter skovrejsningen med 5,45 mio. kr., der også bidrager til nye stier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum