Miljømærkning Danmark

Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi

17.8.2026 07:20:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse

Del

Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en god idé at være ekstra opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sin nyfødte.

Gravide og små børn er blandt de grupper, der er mest følsomme over for uønsket kemi.
Gravide og små børn er blandt de grupper, der er mest følsomme over for uønsket kemi.

Lige nu bliver mange danske familier udvidet med et lille nyt medlem. Sommeren og det tidlige efterår er nemlig højsæson for fødsler. For mange nybagte forældre betyder det også et nyt blik på indholdet af kemikalier i husstandens cremer, sæbe, rengøringsprodukter og vaskemidler – og i de nye produkter, som pludselig også bliver en del af hverdagen som fx bleer og legetøj.

Danskerne er bekymrede for skadelig kemi

Ifølge en undersøgelse foretaget af Opinion for Svanemærket er 2 ud af 3 danskere optaget af at undgå stoffer, der kan skade miljø og sundhed, når de vælger plejeprodukter. Og netop for gravide og små børn er det ekstra relevant at være opmærksom på uønsket kemi. Små børn har en lille krop, sart hud og et immunforsvar, der stadig er under udvikling. Og under graviditeten kan fosteret være følsomt over for påvirkninger fra stoffer, som den gravide udsættes for.

”Vi kan ikke undgå kemi i hverdagen – det findes i alt fra mad og drikkevand til møbler og plejeprodukter. Nogle er ufarlige, mens andre kan være hormonforstyrrende eller fx påvirke immun- eller nervesystem. Man er særligt sårbar over for skadelig kemi i perioder med hurtig vækst – som fosterstadiet, den tidlige barndom og puberteten. Derfor giver det god mening at være særligt opmærksom på uønsket kemi, når man er gravid eller har små børn”, siger Amalie Timmermann, miljøepidemiolog og lektor ved Statens Institut for Folkesundhed.

Amalie Timmermann forsker i, hvordan kemikalier påvirker særligt kvinders og børns sundhed og har bl.a. påvist, at PFAS skader børns immunforsvar og kvinders evne til at amme.

Pas på cocktaileffekten

Forskning viser også, at kombinationen af forskellige stoffer kan være hormonforstyrrende eller på anden måde sundhedsskadelig – den såkaldte cocktaileffekt. Også selvom kemikalierne overholder lovgivningen, og vi kun bliver udsat for meget små og tilsyneladende uskadelige mængder fra de enkelte produkter. 

Der er derfor god grund til at forsøge at begrænse sin og sit barns udsættelse for uønsket kemi. Og et oplagt sted at starte er netop plejeprodukter, der kommer direkte på huden og i håret.

”Det, vi smører på huden, trænger ind i kroppen og kommer udenom nogle af de afgiftningsmekanismer, der normalt beskytter os, som f.eks. leveren. Derfor kan stoffer, vi smører på huden, i nogle tilfælde påvirke os mere, end det vi spiser. Hvis man vil skrue ned for uønsket kemi i hverdagen, er et enkelt råd at bruge så få plejeprodukter som muligt og at vælge produkter med mindre uønsket kemi. Det kan man fx gøre ved at tjekke produkterne hos Tænk Kemi og ved at gå efter produkter, der både har det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket og allergimærker som Den Blå Krans”, siger Amalie Timmermann.

5 gode råd: Sådan skruer du ned for uønsket kemi som gravid eller nybagt forælder

  • Brug så få plejeprodukter som muligt til babyer og små børn – ofte er vand nok.
  • Gå efter Svanemærket, når du køber baby- og plejeprodukter. Svanemærkede produkter lever op til skrappe krav til både sundhed og miljø.
  • Vælg økologiske fødevarer for at mindske rester af sprøjtemidler i maden.
  • Vask nyt tøj, sengetøj og andre tekstiler før brug.
  • Luft ud hver dag og gør rent jævnligt, så støv og kemikalier ikke ophober sig i hjemmet.

Nøgleord

Kontakter

Alle billeder kan frit anvendes ved redaktionel brug:
Fotokredit v. foto af baby og gravid: Foto: Getty Images.

Billeder

Gravide og små børn er blandt de grupper, der er mest følsomme over for uønsket kemi.
Gravide og små børn er blandt de grupper, der er mest følsomme over for uønsket kemi.
Download
Som gravid eller nybagt forælder er det en god idé at være opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sit barn.
Som gravid eller nybagt forælder er det en god idé at være opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sit barn.
Download
Amalie Timmermann, miljøepidemiolog og lektor ved Statens Institut for Folkesundhed.
Amalie Timmermann, miljøepidemiolog og lektor ved Statens Institut for Folkesundhed.
Download
Svanemærkede produkter lever op til skrappe krav til både sundhed og miljø.
Svanemærkede produkter lever op til skrappe krav til både sundhed og miljø.
Download

Om Miljømærkning Danmark

Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.

Svanemærket

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk

EU Ecolabel

EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk

Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye