Musiker og far: Hvad er det for et mandeideal, vi præsenterer for vores børn?

Jeg kan ikke græde, sådan siger 39-årige komponist og musiker, Mikkel B. Grevsen. På en eller anden måde har jeg som barn fået ind, at det gør man ikke – og det skræmmer mig. Men det gør mig også nysgerrig på, hvilke energier der får lov til at dominere vores opvækst og vores samfund. Hvad er det for en maskulin energi, vi alle lever i konsekvenserne af?

Det var i årene omkring 2020, at Grevsen mødtes med kunstner Frederik Valentin og koreograf Sebastian Kloborg. De havde alle netop fået børn og skulle til at præsentere dem for verden – og et maskulint forbillede.

Under corona havde vi helt små børn hjemme, og det var den hårdeste periode i mit liv – både familiært og arbejdsmæssigt. Bagefter angreb Rusland Ukraine, og klimaet stak af. Jeg havde en oplevelse af, at hele verden begyndte at brænde lige der. Jeg fik en naiv lyst til at kunne præsentere mine børn for en helt anden verden. Jeg fik lyst til tage fat i den her maskuline energi, som vores verden er bygget på, og som vi alle lever i konsekvenserne af: en maskulin energi som står som symbol på magt, handlekraft, udvikling, rigdom og vækst, men hvor konsekvenser har været ulighed, krig, krise, klassekamp og manglende empati. Hvordan ville verden se ud, hvis den var bygget på en anden maskulin energi?

DRENGE er en undersøgelse af, hvordan verden ville verden se ud, hvis maskulinitet var noget andet: omsorgsfuld, ansvarsfuld, bekymrende. Hvis det at være maskulin betød, at man tog ansvar for menneskets bestående i stedet for at tænke på egen vinding.

Tobias Rahim taler om mænd, der græder. Men det er jo svært, hvis man aldrig har lært det. Gråden kommer af sig selv – ja, vi bliver jo født i et skrig – men derfra, hvor jeg kommer, der græd man ikke – og så forsvinder gråden igen. Det vil jeg gerne lave om på, for det vil gøre verden til et bedre sted. Ville vi være der, hvor vi er i dag, hvis Trump og Putin havde fået plads til at græde? Vi har brug for en ny maskulinitet, og det er dét, DRENGE undersøger.

Forskning fra blandt andet Center for Maskulinitetsforskning (CeMAS) på Aalborg Universitet påviser en tendens i en ung generation af mænd til at gå tilbage på ligestillingsudviklingen med et ønske om at leve efter mere traditionelle og opdelte kønsroller. DR’s programrække ”Mandemænd” fra 2025 vakte stor opsigt, og regeringen afsatte samme år 700.000 kr. til en undersøgelse af den såkaldte manosfæres indflydelse i Danmark. Resultaterne af undersøgelses skulle udkomme i 2026.

For næste generations skyld mener Grevsen, at det er vigtigt at tage ansvar for at udfordre vores nedarvede maskuline koder og idealer. Det skal vi gøre for at skabe et større råderum for identitet, der er uafhængig af køn. Børn bliver født, som de her åbne individer, men samfundet – os alle sammen – presser på for at sætte børn i bestemte kasser.

Den 12. september 2026 har værket DRENGE premiere på Sort/Hvid på Vesterbro i København. DRENGE bliver et multikunstnerisk værk, hvor ballet, musik og videokunst mødes. Værket skabes af musiker Mikkel B. Grevsen, koreograf Sebastian Kloborg og videokunstner Frederik Valentin. På scenen vil man møde Mikkel B. Grevsen på trompet, horn, synthesizer suppleret af et elektronisk set up sammen med tre balletdansere (James Stephens, Dan Ozeri og Wolf Govaerts) i en videoscenografi, der hver aften optages live af videokunstner Frederik Valentin. Det bliver en til en multikunstnerisk kamp, hvor holdet med ballettens yndefulde æstetik undersøger forventningerne til køn og identitet. Ingen aftener vil være ens.

Forud for værket DRENGE har Mikkel B Grevsen, Frederik Valentin og Sebastian Kloborg over en årrække arbejdet med temaet. Sammen har de skabt flere videoværker, som er udkommet sammen med Mikkel B. Grevsens pladeudgivelser Himlen min egen, Gartneriet og Gartneriet – brudstykker og bevægelser, hvor de også sammen med balletdansere har undersøgt perceptionen af den mandlige krop og forventningerne til den. De er inspirerede af ballettens stærkt kønsopdelte æstetik. På balletskolerne lærer piger og drenge ikke de samme trin. For eksempel er det først indenfor de seneste år blevet tilladt, at mænd danser i tåspidssko, hvilket ellers har været forbeholdt pigerne.