Energinet

Fejlagtigt flyttede kunder kommer tilbage til korrekt elleverandør

10.8.2026 15:57:06 CEST | Energinet | Pressemeddelelse

Del

Energinet har i samarbejde med markedets aktører sikret, at de kunder, der fejlagtigt blev flyttet i forbindelse med overdragelsen af kundeporteføljen fra Velkommen-koncernen, enten er tilbage hos den rette elleverandør eller bliver flyttet snarest. Samtidig ophæver Energinet suspensionen af Energidrift i DataHub-systemet, så virksomheden igen kan gennemføre leverandørskift og hverve nye kunder.

I forbindelse med rekonstruktion af Velkommen-koncernen blev deres kundeportefølje solgt til selskabet Energidrift. Energidrift begyndte derfor at flytte kunderne i DataHub-systemet, der behandler alle forhold på elmarkedet.  

Flytningen, der blev gennemført af Energidrift, tog imidlertid udgangspunkt i en fejlagtig kundeliste fra rekonstruktøren i Velkommen-koncernen, og derfor blev der også flyttet kunder, der ikke var omfattet handlen. Det drejede sig om cirka 1.500 kunder. Energinet nåede dog at bremse processen og annullere flytningen af ca. 400 af kunderne, før de blev effektueret.   

Alle de resterende ca. 1.100 berørte kunder er efterfølgende flyttet tilbage til den korrekte elleverandør eller bliver flyttet snarest. Ca. 900 kunder har selv fundet tilbage til deres oprindelige elleverandør, mens Energinet har bedt Energidrift indberette fejlagtigt leverandørskifte på de resterende ca. 200 kunder. Det har Energidrift indvilget i.  

”Det har været et stort arbejde at identificere de berørte kunder i systemerne og i det hele taget få redt trådene ud i flytningen. Derfor er vi glade for, at de fejlagtigt flyttede kunder nu kommer tilbage til rette elleverandør - enten ved egen indsats eller ved vores mellemkomst,” siger Martin Lervad Lundø, administrerende direktør i Energinet DataHub.  

Energinet ophæver suspension af Energidrift i DataHub-systemet

Da Energinet blev opmærksom på, at der i forbindelse med overdragelsen af kundeporteføljen kunne være sket fejlagtig flytning af op mod 1.500 kunder, suspenderede Energinet elleverandøren Energidrifts adgang til at indmelde og gennemføre flytning af kunder i DataHub-systemet. Det gjorde vi for at forebygge yderligere potentielt fejlagtige leverandørskift og for at begrænse de negative konsekvenser for både kunder, øvrige elleverandører og de involverede virksomheder. 

Den suspension bliver nu ophævet.  

”Vi har været i løbende og konstruktiv dialog med Energidrift. Efter Energinet har modtaget kundelisten fra Energidrift, er det nu vores opfattelse, at Energidrift handlede ud fra en forældet kundeliste fra Velkommen-koncernen, og dermed var i god tro, da de flyttede de mange kunder. Energidrift indmelder nu selv et fejlagtigt leverandørskifte for de tilbageværende ca. 200 kunder. Det gør de senest den 14. august 2026, og derfor har Energinet valgt at ophæve suspenderingen af Energidrift, fordi begrundelsen for deres suspendering ikke længere gør sig gældende,” siger Martin Lervad Lundø.  

Kontakter

Om Energinet

Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk

Følg pressemeddelelser fra Energinet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energinet

Energinet besøger Sydsjælland for at gå i dialog om fremtidens elnet15.6.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse

Fra 18. til 20. juni ruller Energinet ud på Sydsjælland med en infotrailer for at møde borgerne i øjenhøjde og invitere til dialog om behovet for mere elinfrastruktur i Danmark. Traileren besøger Haslev, Vordingborg og Næstved, hvor interesserede kan komme forbi og blive klogere på den grønne omstilling, elnettets udvikling – og hvorfor der bliver brug for flere elmaster og højspændingsstationer i fremtiden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye