Ny undersøgelse peger på flere gevinster ved en stresspolitik på arbejdspladsen
11.8.2026 06:00:00 CEST | HK Privat | Pressemeddelelse
HK Privat efterlyser stresspolitikker på langt flere arbejdspladser.
Færre stresssygemeldinger og mere handling fra både ledelse og den enkelte i opløbet.
Det er nogle af de positive effekter, som en stresspolitik på arbejdspladsen kan have.
Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for HK Privat.
Her svarer et repræsentativt udvalg af medlemmer på en række spørgsmål om stressforebyggelse- og håndtering på deres arbejdsplads. Og her ses et klart mønster i svarene, afhængigt af om arbejdspladsen har en stresspolitik eller ej.
Blandt andet svarer 21 % af dem, der ikke har en stresspolitik på arbejdspladsen, at de har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. Blandt dem, der tværtimod har en stresspolitik på arbejdspladsen, er tallet 14 %.
Ifølge næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen, understreger det et behov, som HK længe har kaldt på: At alle arbejdspladser skal have en stresspolitik.
- En stresspolitik gør det nemmere at handle tidligt, både for den enkelte, for ledelsen og for tillidsvalgte. Fordi man på forhånd har taget stilling til, hvem der reagerer, og hvad der sker, når en medarbejder eller et team viser tegn på overbelastning. Og det kan spare medarbejdere og virksomheder for mange både personlige og økonomiske omkostninger, siger hun.
Undersøgelsen viser også, at arbejdspladser med en stresspolitik hyppigere måler stressniveauet blandt medarbejderne. Derudover oplever markant flere, at ledelsen handler, når der konstateres et højt stressniveau blandt medarbejderne.
Og det er præcis formålet, uanset hvordan en stresspolitik udformes, siger Gitte Geertsen:
- Det er essensen af forebyggelse: At både den enkelte og ledelsen har nemmere ved at gøre noget i god tid, inden korthuset vælter, og en sygemelding er nødvendig. På den måde bliver stress også et fælles arbejdsmiljøspørgsmål frem for den enkeltes private problem, og det er præcis sådan, man bør se på det, siger hun.
I undersøgelsen er cirka en tredjedel i tvivl, om deres arbejdsplads har en stresspolitik. Og det er i sig selv en udfordring, siger Gitte Geertsen.
- En politik, som medarbejderne ikke kender, hjælper ikke, når presset stiger. Så det understreger, at en politik ikke bare skal vedtages. Den skal forklares, trænes og bruges i hverdagen, siger hun.
Udvalgte resultater fra undersøgelsen
TABEL 1: Har din arbejdsplads en stresspolitik? Den beskriver typisk arbejdspladsens retningslinjer for, hvordan stress forebygges, håndteres og afhjælpes.
|
JA |
NEJ |
VED IKKE |
TOTAL |
|
29 % |
37 % |
34 % |
100 % |
TABEL 2: Har du været sygemeldt på grund af stress inden for de seneste 3 år?
|
Stresspolitik på arbejdspladsen |
Ingen stresspolitik på arbejdspladsen |
Ved ikke om arbejdspladsen har en stresspolitik |
TOTAL |
|
|
Ja, én gang |
12 % |
17 % |
18 % |
16 % |
|
Ja, flere gange |
2 % |
4 % |
2 % |
3 % |
|
Nej |
86 % |
79 % |
79 % |
81 % |
TABEL 3: Hvor ofte bliver stressniveauet blandt medarbejderne på din arbejdsplads undersøgt?
|
|
Stresspolitik på arbejdspladsen |
Ingen stresspolitik på arbejdspladsen |
Ved ikke om arbejdspladsen har en stresspolitik |
TOTAL |
|
Dagligt eller ugentlig |
2 % |
1 % |
2 % |
1 % |
|
Månedligt |
9 % |
1 % |
2 % |
4 % |
|
Flere gange årligt |
23 % |
4 % |
6 % |
10 % |
|
En gang årligt |
26 % |
10 % |
16 % |
17 % |
|
Sjældnere end årligt |
10 % |
16 % |
12 % |
13 % |
|
Aldrig |
8 % |
52 % |
22 % |
29 % |
|
Ved ikke |
23 % |
15 % |
41 % |
26 % |
TABEL 4: I hvilken grad oplever du, at ledelsen handler, når der måles eller opdages et højt stressniveau blandt medarbejderne?
|
Stresspolitik på arbejdspladsen |
Ingen stresspolitik på arbejdspladsen |
Ved ikke om arbejdspladsen har en stresspolitik |
TOTAL |
|
|
I meget høj grad |
17 % |
3 % |
3 % |
7 % |
|
I høj grad |
29 % |
9% |
15 % |
17 % |
|
I nogen grad |
25 % |
20 % |
21 % |
22 % |
|
I lav grad |
16 % |
30 % |
24 % |
24 % |
|
Slet ikke |
3 % |
26 % |
9 % |
14 % |
|
Ved ikke |
10 % |
12 % |
27 % |
17 % |
Fakta om undersøgelsen
Lavet af Epinion for HK Privat. I alt 1137 repræsentativt udvalgte medlemmer har svaret i perioden 5.-26. maj 2026.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkLinks
HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med ca. 65.000 erhvervsaktive medlemmer. De bidrager hver dag til Danmarks vækst gennem jobs inden for bl.a. administration, økonomi, indkøb, logistik og it, og som laboranter, grafikere, tandklinikassistenter mm.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Arbejdet er den primære årsag til stresssygemeldinger blandt privatansatte HK'ere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap hver 5. HK Privat-medlem har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. HK Privat efterlyser mere forebyggelse på arbejdspladserne.
HK Privat: Højesteretsdom efterlader hul i beskyttelsen af vikarer18.6.2026 13:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Principiel dom betyder, at medarbejdere fortsat kan være udsendt som vikarer hos samme virksomhed i flere år uden den beskyttelse, som fastansatte kolleger nyder godt af.
HK fælder Det Faglige Hus for CPR-sjusk: Skal betale 10.000 kr. til medlem21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har behandlet personoplysninger ulovligt, da de forsøgte at overflytte medlem fra HK A-kasse til Det Faglige Hus A-kasse. Medlemmet selv anede intet og har aldrig talt med Det Faglige Hus.
HK Privat lancerer lønkampagne: Flere skal rustes til at banke på chefens dør19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Privat er nu klar med en række ekstraordinære tilbud, der skal styrke medlemmerne i deres lønforhandlinger.
Lønforhandlinger har igen ført til pæne stigninger for privatansatte HK’ere20.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods et år hvor usikkerhed tog overskrifter, så har mange medlemmer af HK Privat haft succes med at forhandle deres løn op. Det viser HK Privats netop offentliggjorte lønstatistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum