3 Danmark

Roamingdata fra 3 afslører danskernes foretrukne sommerdestinationer

10.8.2026 11:58:06 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse

Del

Sommerferien er ved at være slut for de fleste danskere, og derfor har teleselskabet 3 gjort status på sommerens rejseaktivitet. En ny opgørelse af roamingdata viser, hvor 3's mere end 1,8 mio. kunder har brugt deres mobil i udlandet i sommerferien 2026, og dermed hvilke destinationer der har været de mest populære.

Dataforbruget steg generelt i sommerferien ift. sidste år.
Dataforbruget steg generelt i sommerferien ift. sidste år. PR/3

Der har været godt gang i rejseaktiviteten denne sommer. Det viser roamingtal fra teleselskabet 3:

"Når vi ser på roamingdata, får vi et unikt indblik i, hvor danskerne rejser hen. Samtidig kan vi se, at mobilen er blevet en naturlig del af ferieoplevelsen. Den bruges til alt fra navigation og betaling til at dele oplevelser og holde kontakt med dem derhjemme," siger Stefan Ring Støhrmann, Head of Network Operations and Customer Quality i 3.

Tidligere på sommeren viste en undersøgelse gennemført af YouGov for 3, at 8 ud af 10 danskere oplever, at mobilen gør ferien nemmere. Særligt bruges mobilen til at tage billeder og video, finde vej, søge information om restauranter og seværdigheder samt holde kontakt med familie og venner.

”Så ikke nok med, at dataforbruget overordnet set stiger i udlandet. Vi ved også fra vores spørgeundersøgelse i forsommeren, hvad kunderne bruger deres data på, når de rejser,” siger han.

Sverige er sommerens nummer 1

Sverige er sommerens mest populære destination, mens Tyrkiet er højdespringer i top ti, altså det land, der forholdsvist har oplevet den største tilvækst. Her steg dataforbruget med ca. 40 %. Samtidig har der været bevægelse i top-ti-listen over danskernes foretrukne rejsedestinationer.

"Selvom de klassiske ferielande fortsat fylder meget, ser vi hvert år forskydninger i, hvilke destinationer der vokser mest. Det afspejler ændringer i danskernes rejsevaner og valg af feriedestinationer," siger Stefan Ring Støhrmann.

I år har Italien og Tyskland byttet plads i top tre ift. sidste år, mens resten af listen fra 4. til 10.-pladsen svarer til resten af top ti fra sommerferien 2025.

Her brugte 3's kunder mest data i sommerferien

Placering 

Land 

2025 (Antal Terabyte data brugt)

2026 (Antal Terabyte)

Procentuel ændring 

1.

Sverige

1,146.39

1,391.41

+21.4%

2.

Italien

497.22

534.06

+7.4%

3.

Tyskland

486.00

539.68

+11.0%

4.

Frankrig

425.37

459.97

+8.1%

5.

Spanien

311.17

356.47

+14.6%

6.

Tyrkiet

258.63

363.04

+40.4%

7.

Grækenland

169.64

205.31

+21.0%

8.

Norge

160.48

193.06

+20.3%

9.

Kroatien

116.89

121.18

+3.7%

10.

Østrig

88.28

90.12

+2.1%

 

Turisterne strømmer fortsat til Danmark

Roamingdata giver også et indblik i, hvilke lande sommerens besøgende i Danmark kommer fra. Når udenlandske mobilkunder logger på 3's netværk i Danmark, kan teleselskabet måle antallet af enheder og dermed få en indikation af turismen.

"På samme måde som vi kan følge danskernes rejsemønstre i udlandet, giver data os også et spændende billede af, hvor sommerens udenlandske gæster kommer fra. Det siger noget om i hvilke lande, Danmark er interessant som turistdestination," afslutter Stefan Ring Støhrmann.

Herfra kom sommerens turister

Placering 

2026

1. 

Tyskland

2.

Frankrig

3.

Storbritannien

4.

Nederlandene

5.

Spanien

6.

Østrig

7.

USA

8.

Rumænien

9.

Italien

10.

Belgien

 

Om opgørelsen

Opgørelsen er baseret på anonymiserede roamingdata fra 3's kunder i perioden fra og med 29.06.2026 til og med 09.08.2026. Opgørelsen omfatter dataforbrug via 3LikeHome i udlandet blandt 3’s 1,8 mio. kunder samt udenlandske mobilbrugeres aktivitet på 3's netværk i Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Stefan Ring Støhrmann er Head of Network Operations and Customer Quality hos 3.
Stefan Ring Støhrmann er Head of Network Operations and Customer Quality hos 3.
Ida Wang 3/PR
Download

Om 3

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,8 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 100 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. I Danmark har 3 hovedkontor i Carlsberg Byen, København, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye