Indvielse af Klostergade og Lille Brostræde efter forskønnelse
10.8.2026 10:22:40 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
To historiske gader i Kolding bymidte – Klostergade og Lille Brostræde – har siden oktober gennemgået en omfattende renovering og forskønnelse. Mandag den 17. august, kl. 16-17, indvies det nye kvarter med taler, fremvisning af nyt kunstværk, artisttalk, musik og drinks. Alle er velkommen.
”Jeg glæder mig til at indvi det nyrenoverede kvarter. Jeg er overbevist om, at de to lidt forsømte gader hurtigt bliver et hyggeligt og attraktivt mødested i bymidten. Samtidig kan man her få et indtryk af, hvad der kommer til at ske i resten af den historiske bykerne de kommende fem år, hvor byrådet har afsat hele 160 mio. kr. til at skabe en ny og spændende bymidte,” siger Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget.
Belægning, plantebede og cykelparkering
Klostergade og Lille Brostræde har fået ny belægning med teglsten i sildebensmønster. I gaderne er der lavet ledelinjer til synshandicappede med flotte planteinspirerede mønstre. Håndtering af regnvand er tænkt ind i designet, så vandet ledes bort gennem ledelinjernes mønstre.
I det område, hvor munkene fra gråbrødreklostret tidligere havde deres haver med lægeplanter, krydderurter og grøntsager, er der nu opsat plantekummer i cortenstål med indbyggede siddepladser i træ, så kvarteret får et grønt og indbydende præg.
Der er også opsat enkle og diskrete cykelstativer, så cyklister let kan parkere deres cykel, når de besøger kvarteret.
Urteskulptur på gavlvæg
En ny 10 meter høj skulptur af tre urter, som i sidste uge blev monteret på gavlen af Klostergade 6, skal også være med til at styrke kvarterets identitet. Skulpturen er lavet af kunstneren Oskar Koliander. Han har hentet inspiration i stedets historie. Kvarteret grænsede i sin tid op til Slotshaven ved Koldinghus, der blev anlagt af Dronning Dorothea i 1547. Skulpturen med salvie, timian og rosmarin knytter på den måde bånd mellem stedets historie og visionen om et attraktivt grønt kvarter.
Oskar Kolianders gavlskulptur er samtidig det første resultat af kommunens nye strategi og handleplan for kunst i det offentlige rum.
”Urteskulpturen bliver et stærkt visuelt vartegn for Klostergade. Værket kommer til at fange folks opmærksomhed, skabe nysgerrighed og puste nyt liv i kvarterets spændende historie,” siger Merete Due Paarup, formand for Kultur- og Eventudvalget.
Trafik
I det nyrenoverede kvarter er det meste af Klostergade og Lille Brostræde kun åben for biltrafik i forbindelse med varelevering i tidsrummet kl. 06-11 samt for beboerkørsel. Det skaber tryghed og ro, og samtidig er der blevet bedre plads til udeservering, udstilling af varer, m.m.
På strækningen mellem Munkegade og Gråbrødregade er Klostergade dog åben for trafik i begge retninger. Strækningen får ny belægning i uge 33, hvilket vil påvirke trafikken – læs mere om arbejdet – men strækningen er klar til indvielsen. Fortovsbelægningen på strækningen Munkegade-Gråbrødregade færdiggøres i løbet af efteråret.
Program for indvielsen
Her kan du se programmet for indvielsen mandag den 17. august, kl. 16-17, i Klostergade. Mødested ved indgangen til A.L. Passagen.
- Kl. 16.00: Velkomst og festtale ved Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget
- Kl. 16.10: Artisttalk med kunstner Oskar Koliander og formand for Kultur- og Eventudvalget Merete Due Paarup om det nye kunstværk. Samtalen faciliteres af Karen Grøn, direktør på Trapholt
- Kl. 16.30: Introduktion til den nye Klostergade ved Tobias Jørgensen. Herefter bobler og sødt ved Vild med Vin samt livemusik.
Læs mere
Om byforskønnelsen i de to gader - Forskønnelse af Klostergade/Lille Brostræde
Om trafikreglerne i gågaderne – Færdsel i gågaderne
Om det nye kunstværk - Kæmpestor urteskulptur spirer frem i Klostergade
Om forskønnelsen af den samlede bymidte – Fornyelse af Kolding bymidte 2025-2030.
Om kunst i det offentlige rum – Strategi for kunst i det offentlige rum
Kontakter
Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget - 30 60 10 15, tobjr@kolding.dk
Merete Due Paarup, formand for Kultur- og Eventudvalget – 30 60 10 01, merpa@kolding.d
Rikke Udbye Pedersen, projektleder, Kolding Kommune - 20 56 13 60, jrikk@kolding.dk
Billeder



Om Kolding Kommune
Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Sidste del af Klostergade får ny belægning – trafikken påvirkes5.8.2026 15:23:53 CEST | Pressemeddelelse
I uge 33 får Klostergade ny belægning på strækningen mellem Munkegade og Gråbrødregade i Kolding. Hele ugen vil Klostergade være spærret for al biltrafik, der vil ikke være adgang til parkeringskælderen Klostergade 16 for bilister, og arbejdet kommer til at påvirke varelevering og beboerkørsel i flere af bymidtens gågader.
Jens Holms Vej lukket for gennemkørsel i aften- og nattetimer5.8.2026 07:42:30 CEST | Pressemeddelelse
Natten mellem 10. og 11. august lukkes Jens Holms Vej i Kolding for gennemkørsel i tidsrummet kl. 21-05, når Kolding Kommune og BlueKolding laver de sidste tilpasninger af konstruktionerne til den nye mobile højvandssikring. I dagtimerne vil den trafikerede indfaldsvej være åben som normalt.
Forsøg med nye asfalttyper med lavere CO2-udledning30.7.2026 10:43:54 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med NCC’s asfaltenhed vil Kolding Kommune teste tre nye typer af belægning på Ny Esbjergvej i Kolding. Målet er at finde en belægning, der udleder mindre CO2, og som samtidig har en god holdbarhed og en fornuftig pris. Beregninger og laboratorietests viser potentiale for store reduktioner i udledningen af CO2.
Tyr skal til smeden før flytning29.7.2026 08:16:03 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august forlader skulpturen af den store tyr sin faste plads på Jens Holms Vej i Kolding. Tyren skal en tur forbi smeden, før den i løbet af september bliver flyttet til Marina Syd, hvor den gamle skulptur får sin fremtidige placering.
Fællesskabet trækker i de frivillige14.7.2026 09:47:00 CEST | Pressemeddelelse
I Kolding Kommune er der mange frivillige på kulturområdet. Der er flere end landsgennemsnittet for kommunerne. De frivillige i Kolding hjælper bl.a. til i Geografisk Have, hvor de er med til at holde haven pæn og indbydende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum