Smukfonden donerer 870.640 kroner til headspace
4.8.2026 17:50:54 CEST | headspace | Pressemeddelelse
Donationen til headspace Aarhus er en anerkendelse af den betydningsfulde indsats, organisationen hver dag yder for unge, der har brug for nogen at tale med og et fællesskab at være en del af.

Smukfonden havde oprindeligt planlagt at donere 300.000 kroner. Efter at have undersøgt konsekvenserne af kommunale besparelser besluttede Festivalklubben at hæve beløbet til 870.640 kroner – det beløb, som headspace Aarhus stod til at miste årligt i den oprindelige spareplan fra Aarhus Kommune.
"Da vi blev opmærksomme på de besparelser, der rammer headspace Aarhus, fik vi lyst til at matche netop det beløb. Ikke fordi civilsamfundet skal overtage det offentliges ansvar, men fordi vi håber, at donationen både kan give arbejdsro og være med til at sætte fokus på den enorme betydning, organisationer som headspace har for unge mennesker," siger Maja Engberg-Sønderskov, Chef for Frivillighed og Fællesskab, Smukfest & Smukfonden
Donationen blev tirsdag den 4. august overrakt på festivalens campingområde Kærligheden som en overraskelse til frivillige og ansatte i headspace Aarhus.
Trine Hammershøy, direktør i headspace Danmark, siger:
”Vi er dybt taknemmelige for denne ekstraordinære donation fra Smukfonden. Med støtten viser festivalen, at de ikke blot taler om unges trivsel, men også handler på den. Donationen giver headspace Aarhus afgørende arbejdsro og gør det muligt fortsat at være der for unge, som har brug for hurtig og anonym støtte til store og små udfordringer. Samtidig er det en fortjent anerkendelse af den store forskel, vores mange frivillige i Aarhus gør for byens unge.”
Midlerne skal være med til at sikre centrets gratis og anonyme rådgivning samt aktiviteter og fællesskaber, som ikke har særskilt finansiering – herunder et samarbejde om at støtte unge i Ukraine, som headspace Aarhus er engageret i.
I den vedtagne kommunale spareplan endte headspace med at miste 450.000 kroner årligt. Den flotte donation gør det nu muligt at dække det økonomiske hul i to år.
En lyttende og empatisk voksen at tale med
I headspace har unge mulighed for at få gratis og anonyme samtaler om stort og småt med frivillige og ungerådgivere. headspace Aarhus er det største af landets 42 headspace-centre og møder omkring 1.700 unge om året. Fem steder i landet er der også mulighed for familiesamtaler, herunder i headspace Aarhus.
I alt er cirka 600 frivillige tilknyttet headspace Danmark.
”Vi synes, at de frivillige hos headspace gør en fantastisk indsats, både her hos os på Smukfest, men også hele året rundt. Alt for mange unge mistrives og føler sig ensomme uden en tillidsvækkende voksen at tale med. headspace tilbyder netop dét, og det vil vi igennem Smukfonden virkelig gerne bakke op om,” siger Maja Engberg-Sønderskov.
Anders Friche, centerchef i headspace Aarhus, siger:
”Donationen betyder, at vi kan fastholde den nærhed og tilgængelighed, som er afgørende for vores arbejde. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du som ung kan møde nogen, som er der for dig og har tid til at lytte, før dine udfordringer vokser dig over hovedet. Det er kernen i vores arbejde i headspace, og vi er dybt taknemmelige for, at Smukfonden ville være med til at bevare den mulighed for unge i Aarhus.”
Samarbejdet mellem headspace og Smukfest
headspace er en vigtig samarbejdspartner for Smukfest. Organisationens frivillige har i flere år skabt nærværende samtaler med festivalgæster på Kærligheden i det alkoholfrie fordybelsesområde FriRum.
”Noget af det mest værdifulde, vi har omkring Smukfest, er vores mangfoldige fællesskab, som giver mere, end det tager. Det er det, Smukfonden står på skuldrene af, og det er netop fællesskabets overskudsenergi som Smukfonden ønsker at give videre til mennesker, som kan have ondt i fællesskabet, mistrives eller står et sårbart sted i livet. Derfor oplever vi et helt naturligt værdifællesskab med headspace,” siger Maja Engberg-Sønderskov.
I år er samarbejdet udvidet, så headspace også er en del af Fordomsfri i skoven. Stedet findes ved Ambassaden nær hovedindgangen i Sherwood.
headspace Aarhus’ frivillige agerer sociale værter i Fordomsfri som en del af kunstudstillingen Lykken er kun et lille glimt med Frederikke Bertin, der tager afsæt i Frederikkes egne oplevelser med psykisk lidelse. Stedet og udstillingen kan besøges af alle.
Nøgleord
Kontakter
Thomas FaarupPressemedarbejderDet Sociale Netværk/headspace Danmark
Tlf:92923731thf@detsocialenetvaerk.dkOm headspace Danmark
headspace Danmark er et gratis og anonymt rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Den overordnede vision bag headspace er, at alle børn og unge skal have adgang til tidlig hjælp og støtte, når de har udfordringer i deres liv.
headspace Danmark har 38 lokale centre fordelt over hele landet. De er drevet af over 600 frivillige på landsplan og et hold af dygtige fastansatte i hvert center. Her kan de unge komme direkte ind fra gaden eller kontakte rådgivingen telefonisk eller online via vores chat. Hos os er ingen problemer for store eller små, alt foregår på unges præmisser, og der er ingen ventetid eller journaler.
Under headspace Danmark hører også headspace Family, et gratis samtaletilbud – fysisk, online eller telefonisk – som skal sikre øget trivsel hos børn og unge i alderen 12-25 år ved at give deres forældre og nære pårørende den støtte og rådgivning, de har brug for.
Vi hjælper også unge med at komme i kontakt med lokale hjælpetilbud og navigere i det offentlige system. Gennem oplæg, workshops og lokale initiativer møder og hjælper vi desuden også unge på bl.a. skoler, uddannelser og arbejdspladser.
Siden opstarten i 2013 har headspace hjulpet op mod 100.000 unge i individuel rådgivning og mødt mere end 450.000 unge gennem oplæg og workshops på ungdomsuddannelser mv.
Om Smukfonden
- Smukfonden donerer 870.640 kr. til headspace Aarhus i 2026.
- Etableret i 2014 og har siden modtaget og videredoneret 20 procent af det årlige overskud fra Smukfest.
- Hertil kommer 2 kr. for hver liter solgt fadøl fra Royal Unibrew, altså op mod 500.000 kr årligt.
- Over årene har Smukfonden doneret mere end 10 mio. kroner til sociale projekter og initiativer i hele Danmark.
- Støtten har til formål at afhjælpe udsathed og ensomhed.
- Eksempler på støttede projekter og organisationer er: Ventilen, Det Kærlige Måltid, Husrum, Make A Wish og Hus Forbi.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
SMK og headspace Danmark i nyt samarbejde: Samtaleklodser med kunstmotiver hjælper unge med at sætte ord på svære følelser18.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
headspace Danmark, SMK – Statens Museum for Kunst og unge frivillige har udviklet et nyt kunstbaseret samtaleværktøj med titlen ”Når kunst giver sprog”. Det bliver lige nu afprøvet med succes i headspace-centre.
Erhvervsministeren besøger headspace Rødovre for at sætte fokus på unge og økonomi9.1.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en dyr december overstået, kan januar for mange føles sparet. Og for mange unge betyder en presset pengepung også et usundt pres på deres mentale helbred. I en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af headspace Danmark, svarer hver fjerde 18-24-årig, at bekymringer om økonomi i høj grad påvirker deres mentale trivsel. Bekymringerne medfører øget stress, tristhed og gør det vanskeligt at slappe af. Hvordan unge kan få bedre forudsætninger for at håndtere deres økonomi og dermed ruste sig til overgangen fra barn til voksen – med alt, hvad det indebærer, af økonomiske udfordringer og overvejelser – er på dagsordenen, når erhvervsminister Morten Bødskov besøger headspace Rødovre på mandag. Besøget sker i anledningen af et nyt lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i februar, der skal sikre alle unge fra 15 år får ret til en basal bankkonto. Som reglerne er i dag, kræver en bankkonto samtykke fra forældrene eller en værge – og det kan være en hindring for især udsatte un
Når juleferien ikke blev som ønsket: Gratis og hurtig hjælp til forældre med bekymringer for deres barn6.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Larmende skænderier, bekymrende tavshed og søvnløse nætter. For mange forældre og pårørende til unge i mistrivsel har juleferien været alt andet end rolig og hyggelig. Tværtimod kan det have været en virkelig svær periode, hvor barnets situation har stået i skærende kontrast til forventningen om “årets hyggeligste tid”. Og så er det direkte tilbage til hverdagen, selvom behovet for støtte, sparring og nogen at tale med måske er større end nogensinde. headspace Family er et tilbud til dem. Her kan forældre og pårørende til unge, der ikke trives, få hjælp og rådgivning til at håndtere store og små udfordringer – gratis, fortroligt og uden ventetid. Intet emne er for stort eller småt Vores uddannede rådgivere og frivillige sidder klar til at tale om alt fra skolevægring og skilsmisseproblematikker til, hvis dit barn har en psykiatrisk diagnose, har et misbrug eller er selvskadende. Og hjælpe dig med konkrete værktøjer og nye perspektiver. Trine Hammershøy, direktør i headspace Danmark, si
Ukrainske børn og unge kan nu få hjælp i landets første headspace-inspirerede center15.12.2025 15:41:24 CET | Pressemeddelelse
Fredag åbnede det første af fem ”12-21” Youth Spaces i Ukraine. De nye centre er inspireret af headspace Danmarks frivilligbårne model, og her kan ukrainske unge i alderen 12-21 få støtte på en række områder og et frirum midt i krigen.
Konference sætter spot på ny global bevægelse inden for unges mentale trivsel – med dansk tilgang i centrum23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
14. november afholdes den internationale headspace Nordic-konference på Christiansborg, hvor der sættes spot på en ny, global bevægelse med frivillighed og fællesskab som uomgængelige hjørnesten i hjælpen til unge i mistrivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
