Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark
3.8.2026 09:42:28 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.

Martin Hansen begynder som ny viceadm. direktør i Green Power Denmark 1. september. Han overtager posten efter Jan Hylleberg, som stopper i Green Power Denmark i midten af august for at blive adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
– Jeg er rigtig glad for, at Martin Hansen har sagt ja til at blive en del af ledelsesholdet i Green Power Denmark. Med Martins stærke profil fortsætter vi med at udvikle arbejdet for vores mange medlemmer. Der er brug for at styrke produktionen af grønne elektroner, grønne brændstoffer og vedvarende termisk energi. Samtidig skal vi fortsat styrke konkurrencekraften for den store gruppe af små og mellemstore industrivirksomheder i energisektoren, siger Green Power Denmarks adm. direktør Kristian Jensen.
Martin Hansen kommer fra en stilling som afdelingschef i Miljøministeriet og har tidligere været vicedirektør i Energistyrelsen og kontorchef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
– Vi står i en energimæssig brydningstid i både Danmark og Europa. Der er et presserende behov for at frigøre os fra importerede brændsler og styrke vores energimæssige selvstændighed. Martin vil få en central rolle i at fremme den grønne danske energiproduktion, samtidig med at vi skal styrke vores grønne industriklynge og have skabt flere arbejdspladser, siger Kristian Jensen.
Martin Hansen har over 20 års erfaring fra energiområdet og kommer med et omfattende netværk i branchen, hvilket er med til at fastholde Green Power Denmarks position som den fagligt stærkeste interesseorganisation i Danmark.
– Jeg glæder mig meget til at træde ind i rollen hos Green Power Denmark. Den aktuelle situation med konflikterne i Mellemøsten og Ukraine understreger, at vores sektor spiller en kritisk samfundsrolle som leverandør af energi, der er grøn, sikker og til at betale. Jeg ser frem til at finde de bedste svar på udfordringerne sammen med vores medlemmer – til gavn for vækst, klima og forbrugere, siger Martin Hansen.
FAKTA: Martin Hansens karriere
- 2024-nu: Afdelingschef i Miljøministeriet, bl.a. med ansvar for EU og den internationale miljøpolitik
- 2015-2024: Vicedirektør i Energistyrelsen, herunder med ansvar for Power-to-X, elektrificering, CCS, internationale samarbejder m.v.
- 2010-2014: Kontorchef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, bl.a. med fokus på national energipolitik, VE-teknologier samt erhverv og vækst
- Uddannet cand.scient.oecon. i miljøøkonomi fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 2005
Kontakter
Esther Margrethe LynardStrategisk rådgiver for Politik og Presse
Tlf:+45 35 30 04 02Tlf:+45 30 12 70 80ely@greenpowerdenmark.dkCamilla Hartmann HenrichsenGreen Power Denmark
Tlf:+45 35 30 04 02Tlf:+45 25 29 19 19chh@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Politikerne skal hurtigt lægge sporene til fremtidens havvind for at undgå fatalt hul i markedet7.9.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste succesfulde havvindudbud i Danmark har givet teknologien medvind igen. Nu skal politikerne undgå, at markedet bliver ramt af flere års stilstand efter den tredje park og Energiø Bornholm. Fælles rapport fra erhvervslivet peger på tre nye konkrete udviklingsspor, der kan fremtidssikre investeringerne i dansk havvind, men det kræver beslutninger nu.
Hydrogen Denmark - en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX25.8.2026 11:32:14 CEST | Pressemeddelelse
En ekstraordinær generalforsamling i Brintbranchen har i dag godkendt, at Brintbranchen og Green Power Denmark samler kræfterne i en ny organisation for grøn brint og PtX: Hydrogen Denmark.
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum