Forskere afslører skjult mekanisme bag medfødt hjertesygdom
5.8.2026 06:05:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Opdagelsen af et signal i cellernes ’antenner’ kan muligvis forklare, hvorfor fostre udvikler sygdom i både hjerte og andre organer, mener forskere fra Københavns Universitet.

Medfødte hjertemisdannelser rammer omkring en ud af 100 nyfødte. Men hvorfor opstår de?
En vigtig del af svaret skal formentlig findes i en hidtil ukendt mekanisme på overfladen af vores celler. Det mener forskere fra Københavns Universitet, som har identificeret mekanismen i et nyt studie.
”Vi har opdaget et nyt kommunikationssystem på ydersiden af cellen, som er afgørende for, at hjertet dannes korrekt under fosterstadiet. Fundet ændrer vores forståelse af, hvorfor nogle medfødte hjertefejl opstår. Man kan sige, at vi har fundet et vigtigt tandhjul i et kompliceret maskineri,” siger Lars Allan Larsen, der er ekspert i medfødte hjertesygdomme og professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin.
Mekanismen sidder i det primære cilie – en mikroskopisk ’antenne’, der stritter ud fra de fleste celler i kroppen. Ciliets opgave er at fortolke kroppens signalstoffer, så cellen ved, om den for eksempel skal dele sig, bevæge sig eller dø.
I studiet viser forskerne, at tre proteiner – TAK1, TAB2 og PKA-Cα – fungerer som et slags signalcenter i cellens antenne, og at de spiller en betydelig rolle for hjertets dannelse.
”Proteinerne fungerer som molekylære instruktioner, der blandt andet fortæller stamceller, hvornår og hvordan de skal udvikle sig til hjertemuskelceller. Men genetiske forandringer kan forstyrre kommunikationen – forårsage ’antennefejl’ – og så kan der opstå hjertemisdannelser,” forklarer Søren Tvorup Christensen, professor i cellebiologi ved Biologisk Institut.
Zebrafisk og stamceller fra mus
I studiet kombinerer forskerne genetisk data fra patienter med forsøg i både zebrafisk, menneskeceller og stamceller fra mus, for at forstå hvordan mekanismen fungerer.
Først analyserede forskerne genetisk data fra flere tusinde mennesker med medfødte hjertefejl i jagten på sjældne mutationer i deres gener. Her undersøgte de, om bestemte genetiske ændringer forekom oftere hos patienter end hos raske personer, og dermed om de sandsynligvis spiller en rolle i sygdommen.
Derefter undersøgte de, hvad mutationerne betyder i praksis. Forskerne ændrede de samme gener i zebrafisk med genteknologi og observerede effekten på hjertets udvikling. Forsøgene viste, at ændringer i generne kan føre til fejl og nedsat funktion i hjertet hos zebrafiskene.
Endelig udførte forskerne forsøg i forskellige typer celler i laboratoriet, for at forstå hvordan mekanismen fungerer på det molekylære plan, og hvad der sker, når signalerne forstyrres.
Forsøgene og de genetiske data fra patienterne pegede forskerne i retning af mekanismen i det primære cilie – og dermed en mulig forklaring på, hvorfor hjertemisdannelser opstår.
”Vi undersøger mekanismen fra mange forskellige vinkler og med mange forskellige metoder, der alle underbygger det, vi finder hos patienterne. Derfor er vi rimelig sikre på, at mekanismen også findes i mennesker,” siger Lars Allan Larsen.
Kan være afgørende for andre sygdomme
Forskerne så ikke kun effekter på hjertet.
I studiet fandt forskerne de sjældne genmutationer hos patienter med såkaldt syndromisk hjertefejl. Syndromisk hjertefejl er forårsaget af et underliggende genetisk syndrom, der også ofte skaber defekter og følgesygdomme i andre organer.
Samtidig pegede andre forsøg med zebrafisk og nærstudier af cilier i andre typer væv også på, at mekanismen netop er vigtig for dannelsen af andre organer.
”Hvis mekanismen i ciliet svigter, påvirker det typisk også udviklingen af en række andre organer. Det kan muligvis forklare, hvorfor nogle patienter med hjertemisdannelser også har misdannelser og følgesygdomme i for eksempel hjernen, nyrerne og i skelettet. Mekanismen giver os en samlet forklaring på sygdomme, som vi tidligere har haft svært ved at forstå,” siger Søren Tvorup Christensen.
Forskerne vurderer derfor, at opdagelsen kan bruges til at forstå og behandle en lang række sygdomme, der stammer fra fejl i det primære cilie.
”Mange sjældne genetiske sygdomme skyldes forandringer i gener, der påvirker ciliernes funktion, men de underliggende mekanismer har været dårligt forstået. Med den nye viden bliver det på sigt nemmere at identificere patienter tidligt og udvikle målrettede behandlinger,” siger Lars Allan Larsen.
Læs studiet ”TAK1 operates at the primary cilium in non-canonical TGFB/BMP signaling to control heart development”
---
| Om studiet |
|
---
| Medfødt hjertesygdom |
Kilder: Hjerteforeningen og Rigshospitalet |
---
| Det primære cilie |
Kilder: Lars Allan Larsen og Søren Tvorup Christensen |
Nøgleord
Kontakter
Lars Allan LarsenProfessorInstitut for Cellulær og Molekylær Medicin
Tlf:28 48 50 47larsal@sund.ku.dkSøren Tvorup ChristensenProfessorBiologisk Institut
Tlf:51 32 29 97stchristensen@bio.ku.dkWilliam Brøns PetersenKU Kommunikation, Presse
Tlf:+45 93 56 55 80william.petersen@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
Højere vandstand, højere husleje: Klimasikring kan koste de fattigste mest12.11.2026 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Klimasikring skal forhindre, at københavnerne vader gennem oversvømmede gader i fremtiden. Men regningen er ikke fordelt lige mellem dem. Borgere i almene boliger kan komme til at betale den største del, viser forskning fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum