Danmark melder sig på banen i projekt med AI gigafabrikker – skal styrke europæisk suverænitet og konkurrenceevne
31.7.2026 10:16:14 CEST | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark har tilkendegivet at være en del af et europæisk AI-gigafabrik-projekt. Med det danske input er der mulighed for, at Danmark kan få adgang til regnekraft i stor skala. Projektet skal øge Europas suverænitet på det digitale område.
Kunstig intelligens rummer store muligheder. AI kan ændre vores arbejdsliv og øge vores produktivitet og velstand. Men inden for kunstig intelligens er Danmark og Europa i dag meget afhængige af udenlandske løsninger og virksomheder. Det skal et fælles europæisk projekt bidrage til at rette op på.
Europa-Kommissionen har besluttet, at der skal oprettes omkring syv AI-gigafabrikker, som er faciliteter med stor regnekraft, der er dedikeret til blandt andet udvikling og træning af meget avancerede AI-løsninger. Med AI-gigafabrikkerne vil Europa få sin egen storskala regnekraft til at træne avancerede AI-løsninger og dermed understøtte, at europæiske innovatører, forskere, virksomheder og den offentlige sektor har adgang til vigtig storskala regnekraft. AI-gigafabrikkerne skal etableres og drives af private konsortier, mens EU og de europæiske medlemsstater, som bliver en del af projektet, forpligter sig til at aftage kapacitet fra AI-gigafabrikkerne – altså bruge en bestemt mængde af den enorme regnekraft, der bliver til rådighed.
Danmark og de øvrige medlemsstater har i første omgang skullet tilkendegive, hvad de er klar til at aftage kapacitet for. Danmark har tilkendegivet at ville aftage kapacitet for op til 750 mio. kr. over fem år. Senere på året bliver det afgjort, hvem der skal opføre gigafabrikkerne, hvor de skal opføres og hvilke medlemsstater, der direkte kan aftage kapacitet herfra.
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren Christina Egelund siger:
- Vi er i en uholdbar situation, når det kommer til kunstig intelligens, fordi vi er alt for afhængige af lande uden for EU. Det er en teknologi med et enormt potentiale, som i de rette hænder kan skabe jobs, vækst, ny medicin, nye klimaløsninger og meget andet. Derfor skal Europa ikke stå på sidelinjen. Vi skal have vores egen digitale infrastruktur, som fungerer efter europæiske regler, og som kan understøtte og booste udvikling og brug af europæiske AI-løsninger. Samtidig vil vi gerne bidrage til at fastholde forskere, virksomheder og andre talenter inden for AI i Europa og Danmark. Derfor melder Danmark sig på banen i det fælleseuropæiske indkøb af AI-kapacitet.
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard siger:
- I en ny digital tidsalder, hvor teknologien udvikler sig med lynets hast, vokser de komplekse udfordringer side om side med fremskridtet. Derfor investerer Danmark målrettet i Europas udvikling af kunstig intelligens for at give vores virksomheder nye muskler til den digitale fremtid. Med adgang til massiv regnekraft kan vores virksomheder udvikle løsninger, der før var utænkelige. Det handler ikke kun om at følge med, men om at tage styringen og ejerskabet, når fremtidens digitale samfund formes. Vi insisterer på, at danske idéer og innovation skal have optimale rammer, og med dette projekt skaber vi både vækst, tryghed og et stærkere Europa.
Fakta
- Danmark har blandt andet meldt sig klar til at aftage en delmængde kapacitet fra en AI-gigafabrik i ”mellemklassen”. En ”mellemklasse” AI-gigafabrik forventes i første omgang at skulle have en regnekraft, som er cirka 14 gange større end den danske supercomputer Gefion.
- Danmark har med sit tilsagn også tilkendegivet, at der kan aftages kapacitet fra AI-gigafabrikker i Finland.
- AI-gigafabrikkerne skal bidrage til at samle og tiltrække talenter inden for AI i Europa.
- For at kunne indgå i udbudsprocessen er det en betingelse for konsortier, at de er europæisk ejet.
- Bag projektet står et fælles initiativ mellem EU og europæiske lande og private partnere, som har til formål at udvikle et supercomputer økosystem. Initiativet hedder European High Performance Computing Joint Undertaking (EuroHPC JU)
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Christina Egelund er rejst til Paris for at deltage i internationalt rumtopmøde9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund deltager, når den franske regering samler regeringsledere, toppolitikere, virksomheder og forskere til internationalt rumtopmøde i Paris.
Nu kommer aldersgrænse: Regering og aftalepartier sætter hårdt ind mod sociale medier7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark går forrest i kampen for at beskytte børn og unge. Derfor vil man fra dansk side indføre en aldersgrænse på 15 år på sociale medier. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2027.
Få indholdsmoderatorer på de sociale medier forstår dansk31.8.2026 09:31:54 CEST | Pressemeddelelse
Techgiganternes moderatorer skal sikre, at ulovligt indhold fjernes fra deres platforme. På TikTok er antallet af dansktalende moderatorer mere end halveret, og på X er der slet ingen.
Nu åbner nyt center, som skal gøre det lettere for danske forskere og virksomheder at samarbejde med afrikanske partnere26.8.2026 10:28:13 CEST | Pressemeddelelse
Med base i Kenya, Sydafrika og Nigeria skal Danmarks første innovationscenter i Afrika skabe nye forbindelser for dansk forskning og innovation, samt bane vejen for danske virksomheder og investeringer i Afrika.
Anton kan forklare komplekse studier på ét minut: årets vinder af Forskningskommunikationsprisen giver forskningen nyt liv på sociale medier25.8.2026 09:11:45 CEST | Pressemeddelelse
Professor på Syddansk Universitet Anton Pottegård vinder Forskningskommunikationsprisen for sin særlige evne til at formidle kompleks sundhedsvidenskab, så det er let at forstå. Hans videoer om forskning på sociale medier bliver set og delt af en bred skare.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum