Nyt rekordoptag af finansbachelorstuderende - flere unge vælger en karriere i den finansielle sektor

Finans Danmark glæder sig især over et nyt rekordoptag på finansbacheloruddannelsen. I år er optaget steget med ikke mindre end 11 pct. i forhold til sidste år. Det er den højeste stigning blandt landets 25 største uddannelser, og uddannelsen er dermed nu den 11. største.

Med årets stigning på 11 pct. er optaget på finansbacheloruddannelsen vokset med knap 40 pct. siden 2022.

"Det rekordstore optag viser, at stadig flere unge ser attraktive karriere- og jobmuligheder i den finansielle sektor. Det glæder os, for virksomhederne efterspørger kompetencerne. Samtidig viser den lave dimittendledighed på omkring 3 pct., at uddannelsen i høj grad matcher arbejdsmarkedets behov," siger Berit Toft Fihl, vicedirektør i Finans Danmark/Arbejdsgiver.

Mens finansbacheloruddannelsen fortsætter sin markante vækst, fastholder finansøkonomuddannelsen sin position som Danmarks største erhvervsakademiuddannelse og landets 7. største uddannelse, selvom der er et fald i optaget. Det betyder, at det samlede optag på de to finansielle uddannelser nu er det højeste nogensinde.

Optaget på universiteterne tegner til gengæld et mere dystert billede set med erhvervslivets øjne.

Vi ser et mindre fald i optaget på helt centrale og stærkt efterspurgte uddannelser som erhvervsøkonomi, økonomi og jura.

Særligt bemærkelsesværdigt er udviklingen på IT-uddannelserne, hvor optaget falder med 9 pct. i en tid, hvor kunstig intelligens, data og cybersikkerhed fylder mere og mere i virksomhederne

Dykker man ned i tallene, ses markante fald på afgørende vigtige IT-uddannelser som datalogi (KU: -27 pct.; Syddansk Universitet: -55 pct.; Aarhus Universitet: -13 pct.), Machine Learning på KU: -38 pct. og Computer Science på Aarhus Universitet: -61 pct. Et lyspunkt er dog ITU’s uddannelse i softwareudvikling, hvor optaget er steget med 38 pct.      

Der er helt sikkert flere forklaringer på faldet i optaget på alle disse for erhvervslivet meget vigtige universitetsuddannelser.

Men sektordimensioneringen gør det bestemt ikke lettere for hverken de uddannelsessøgende at få opfyldt deres drømme om uddannelse og arbejdsliv, eller for erhvervslivet at udnytte sit potentiale for konkurrenceevne og vækst, når man allerede mangler alle disse kompetencer. Det dokumenteres af den meget lave dimittendledighed på alle disse uddannelser.

Regeringen har foreslået at oprette 2.000 flere STEM-studiepladser på universiteterne.

"Det er positivt, at regeringen vil oprette flere studiepladser. Men når ekstra pladser skal fordeles, er det vigtigt, at man ser bredere end STEM-uddannelserne alene. Virksomhederne har også et stort behov for kandidater med kompetencer inden for jura, økonomi og erhvervsøkonomi. Det er uddannelser med lav dimittendledighed, høj efterspørgsel og stor betydning for dansk konkurrenceevne. Derfor bør Folketinget samtidig tage et opgør med sektordimensioneringen på uddannelser, hvor arbejdsmarkedet dokumenteret efterspørger flere kandidater," siger Berit Toft Fihl.

Læs hele nyheden her