Verdens overforbrug af klodens ressourcer har opbygget 20 års naturgæld

Siden 1970’erne har vi mennesker haft et overforbrug af planetens tilgængelige naturressourcer. Hvert eneste år fælder vi mere skov, fanger flere fisk og brænder flere fossile brændsler af, end jordkloden selv kan genoprette.  

Faktisk bruger vi i dag 73 procent mere af naturens ressourcer, end Jorden årligt kan bære, og det er efterhånden vokset til en uholdbar naturgæld svarende til 20,6 gange de naturressourcer, som jorden kan reproducere på ét år.  

Sagt med andre ord opbygger vi år for år et større og større overtræk på naturens konto. 

I år er planetens naturressourcer allerede opbrugt den 30. juli ifølge beregninger fra Global Footprint Network, der hvert år udregner den såkaldte Earth Overshoot Day.  

Konsekvenserne er voldsomme for naturen, hvor økosystemer på land og i vand – såsom skove, åer og søer, koral- og stenrev – ødelægges og forringes, mens mere end én million arter er truet af udryddelse på verdensplan. Samtidig ser vi et klima i ubalance med hyppigere ekstreme vejrhændelser, stigende pres på den globale fødevareproduktion og konsekvenser for milliarder af mennesker verden over.  

Det er en alvorlig situation for alt liv på jorden, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.  

”Når arter uddør, så er de væk for altid. Ophører regnskoven med at være regnskov, så kan det ikke gøres om. Det er den slags uoprettelig skade, vi gør på planeten på grund af et voksende pres på naturens ressourcer, og det vil få uoverskuelige konsekvenser for dyr, planer og os mennesker. Men det betyder ikke, at alt er tabt. Naturen har nemlig mange steder en fantastisk evne til at komme sig. Vi skal med andre ord sætte alt ind på at bevare så meget, vi overhovedet kan,” siger tværfaglig direktør Jacob Fjalland. 

Han peger på, at verdens lande har forpligtet sig til at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 1,5 grader og til at beskytte og genoprette mindst 30 procent af naturen både på land og i vand inden 2030. Hvis det lykkes, vil det gøre en mærkbar forskel for klodens evne til at komme sig.  

Omvendt, hvis ikke det lykkes, forudser flere af verdens førende klimaforskere, at nogle af jordens vigtigste natursystemer – koralrev, regnskove, polaris og havstrømmen AMOC – kan kollapse med ekstreme konsekvenser for alt liv på jorden. Effekterne af menneskers overforbrug af naturressourcer viser sig allerede i ekstreme vejrhændelser som hedebølger over Europa, oversvømmelser i Pakistan og tørke i Østafrika.  

Danmark er helt i top
Danmark har i mange år ligget i top over lande med størst fodaftryk på naturens ressourcer målt per indbygger, og i år placerede vi os endda på en global 11. plads. Hvis hele verden havde et aftryk som Danmark, skulle vi have knap fem jordkloder til rådighed.  

WWF Verdensnaturfonden har i en rapport beregnet, at omtrent halvdelen af Danmarks fodaftryk på naturen efterlades uden for vores egne landegrænser, og hele 98 procent af al skovrydning relateret til dansk forbrug og produktion sker i udlandet.

Det medfører et særligt ansvar for at reducere vores aftryk ikke bare på dansk, men også på verdens natur, lyder fra WWF Verdensnaturfonden.  

”Regeringen vil allerede i efteråret lave en natur- og biodiversitetslov med ambitiøse mål for at beskytte og genoprette dansk natur. Det er helt rigtigt og ikke mindst nødvendigt. Men loven bør også indeholde mål for at bringe vores fodaftryk i balance med de planetære grænser. Som ét af de lande i verden med størst fodaftryk på naturen, har vi også et særligt ansvar for at betale af på vores enorme gæld til naturen,” siger Jacob Fjalland.  

WWF Verdensnaturfonden har konkret foreslået, at natur- og biodiversitetsloven skal indeholde et mål om, at Danmark senest i 2050 har bragt vores fodaftryk på naturen i balance med de planetære grænser.  

Det giver samtidig Danmark en mulighed for at gå forrest.  En ny analyse  fra Global Footprint Network og Greenings viser nemlig, at ingen lande for alvor har erkendt problemet med økologisk overforbrug i deres nationale strategier – selv om stadig mere dokumentation peger på, at adgang til naturressourcer er afgørende for økonomisk stabilitet.

Tre eksempler på menneskers overforbrug af naturens ressourcer: 

Fiskeri
Der findes over 4 millioner fiskefartøjer på verdensplan. Der fanges hvert år over 200 millioner tons fisk og skaldyr. En tredjedel af verdens fiskebestande er overfisket. Læs mere.  

Skov
Der fældes hvert eneste år over 10 millioner hektar skov på jorden. Danmark er hvert år ansvarlig for, at 4.000 hektar skov - eller 6.000 fodboldbaner - ryddes for skov. 98 procent af den danskrelaterede skovrydning finder sted uden for vores egne landegrænser. Læs mere.  

Plastik
Verden producerer over 460 millioner tons plastik om året. Kun ca. 9 procent af alt plastikaffald bliver genanvendt. 20 millioner tons plastik ender i naturen på land, i havet eller i ferskvand hvert år. Læs mere. 

Om Earth Overshoot Day
Earth Overshoot Day markerer den dato, hvor menneskehedens forbrug af naturens ressourcer og tjenester i et givent år overstiger, hvad Jorden kan nå at gendanne i løbet af det samme år. Dagen er med andre ord en indikator for menneskehedens ubalance med naturen.

Earth Overshoot Day udregnes af organisationen Global Footprint Network og bygger på omfattende datasæt, der bl.a. analyseres af York Universitetet.