"Borgvold søndage" - teater, gøgl og musik for hele familien
27.7.2026 09:11:31 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Fire søndage i august byder på noget helt særligt for børnefamilier i Viborg Kommune: “Borgvold søndage”. Viborg Bibliotekerne inviterer jer til at opleve musik og teater i Borgvolds grønne omgivelser med grin, overraskelser og skønne rytmer i højsædet.

Selvom sommerferien så småt går på hæld, og hverdagens hamsterhjul begynder at dreje, er der stadig mulighed for hyggestunder sammen med familien. Tag med til Friluftsscenen på smukke Borgvold i Viborg, hvor musik, teater, humor og eventyr venter. Før eller efter forestillingerne kan I nyde leg og gåture i parken. Alle arrangementer starter kl. 14, og der er fri entré – ingen tilmelding nødvendig.
”Uanset om den danske sommer har forkælet Viborg med solstråler eller regn, så har “Borgvold søndage” år efter år trukket hundredvis af børn og voksne til parken. Vi glæder os til atter at se begejstring, grin og overraskelser samle børnefamilier til en dejlig kulturel oplevelse i hjertet af Viborg,” fortæller Viborg Bibliotekernes børnekulturformidler og tovholder for arrangementerne, Lone Korsholm-Madsen.
PROGRAM
9. august: Koncert med “Tubalupa Band”
Med smittende begejstring spoler de fire veloplagte Tubalupa-musikere tiden tilbage til dengang, mor var lille, og leg og hittepåsomhed gik hånd i hånd. Tubalupas iørefaldende world- og folkemusik møder alle i øjenhøjde i et muntert mix af musik og fortælling.
16. august: ”Han, hun og fitness” med Dansk Rakkerpak
Teaterforestilling fremføres i Dansk Rakkerpaks komiske, fysiske og nonverbale spillestil og er tilsat nykomponeret musik og diverse overraskende special effects. Teatrets timede, musikalske og handlingsmættede spillestil sætter som altid tingene på spidsen og er tilsat en god portion humor.
23. august: ”Hatteteater” med Honningbanden
Honninganden inviterer til professionel, kreativ teaterleg for og med børn. Det er overraskende, poetisk, fantasifuldt, nogle gange lidt uhyggeligt, men altid morsomt og underholdende. Også for publikum og med respekt for det enkelte barns grænser.
30. august: Jazz for børn med ”Æsken”
Autentisk, energisk og ikke mindst sjov jazzkoncert for hele familien. ”Æsken” er blevet prisbelønnet med en Danish Music Awards – Børnejazzprisen og spiller swingende musik med energi, nærvær, kant og nerve. Fælles for alt, hvad ”Æsken” laver er, at gruppen er drevet af hjerteblod for børn og for musik.
Kom og oplev børnekulturen i Viborg Kommune og vær med til “Borgvold søndage” – en skøn måde at afslutte sommeren på!
Nøgleord
Kontakter
Lone Korsholm-Madsen, Børnekulturformidler
Direkte tlf.: 87 87 34 39
Mail: lokor@viborg.dk
Billeder






Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
To sommerudstillinger i Gudenåhuset6.7.2026 09:41:40 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne kunstnergruppe 5STK udstiller maleri, tegning og grafik i Gudenåhusets Udstillingslokale, mens elever fra Bjerringbro Gymnasiums billedkunsthold viser årets kunstneriske resultater i Viften
Lytteratur og Musik med Sonny Møller i Amtmandens Have3.6.2026 09:22:08 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af årets Snapsting inviterer Viborg Bibliotekerne i samarbejde med Kulturselskabet indenfor i Amtmandens Have fredag d. 19. juni kl. 16.45.
Tag med på en spændende oldtidsvandring til Høj Stene – en rejse tilbage til år 60021.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Bjerringbro Kulturfestival har Bjerringbro Folkeuniversitet arrangeret en historisk vandring langs Trækstien ved Gudenåen d. 2. juni kl. 19-21
Afternoon Tea – en smag af England med bogsnak og friske scones20.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Bjerringbro Kulturfestival 2026 inviterer Bjerringbro Bibliotek til britisk hygge med te, friske scones og gode bøger onsdag d. 3. juni samt til højtlæsning og kreativ hygge for familier i aktivitetsvognen Trille mandag, tirsdag og onsdag
Forårskoncert med Sing4Fun på Hovedbiblioteket i Viborg13.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom med til en sprudlende forårskoncert d. 28. maj, når Sing4Fun giver koncert fyldt med liv, energi og musikalsk nærvær
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum