Små Synger Sammen - årets største og sjoveste sangfest for børnehavebørn fra hele Viborg Kommune
7.9.2026 10:32:24 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Knap 350 børnehavebørn fra hele Viborg Kommune mødes torsdag den 10. september til en farverig og festlig formiddag på VIA Pædagoguddannelsen i Viborg. Sammen skal børnene synge, danse, klappe, hoppe og lege sig igennem en række kendte børnesange – i år under temaet ’krible-krabledyr’.

Formålet med Små Synger Sammen er, at børnene får gode kulturoplevelser og selv er aktivt deltagende. De skal sætte deres stemme, krop og fantasi i spil og mærke suset og fællesskabet, når rigtig mange synger sammen!
På scenen står SangFiduserne, som synger for og sætter gang i sang-festen. SangFiduserne består af Pavlina Salehi fra Kulturskolen Viborg, Stine Bernth Johansen fra Viborg Bibliotekerne og pianist Anders Hjorth Nilsen fra Sangkraft Viborg.
Sangdagen er skabt i tæt samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne, Kulturskolen Viborg, Sangkraft Viborg og VIA University College, Pædagoguddannelsen i Viborg. Et hold Pædagoguddannelsens studerende skal være guider for børnehusene og sidst men ikke mindst – synge med, så taget letter!
Små Synger Sammen er en tilbagevendende national begivenhed for førskolebørn den anden torsdag i september, som hylder fællesskabet og musikken for de allermindste. Små Synger Sammen er initieret af Sangens Hus, Herning.
På torsdag synger børnene i to hold:
kl. 9.30-10.00 (ca. 200 børn og voksne)
Kl. 10.30-11.00 (ca. 150 børn og voksne)
Adresse: VIA University College, Pædagoguddannelsen Viborg.
Prinsens Allé 2, 8800 Viborg.
Lokale: Poul Gernes Salen.
Nøgleord
Kontakter
Stine Bernth Johansen, børnekulturformidler, Viborg Bibliotekerne
Tlf. 20457399 eller mail: stbj@viborg.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
De danske udvandrere – forfatteraften med Jesper Bugge Kold i Stoholm4.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at forlade alt, hvad man kender, i håbet om et bedre liv på den anden side af Atlanten? Det spørgsmål uddyber forfatter Jesper Bugge Kold, når han gæster Stoholm med et spændende foredrag om de danske emigranter, der søgte lykken i Amerika.
Viborg i den historiske superliga: Hvordan bevarer vi fortiden og udvikler fremtidens by?29.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg er blandt Danmarks 16 mest kulturhistorisk værdifulde byer. Men hvordan passer vi på den unikke kulturarv, uden at byen går i stå? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når arkitekt og kulturarvsekspert Arne Høi gæster Hovedbiblioteket i Viborg d. 12. november
Frida Kahlo – foredrag i Gudenåhuset om en unik skæbne28.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Litteraturhistoriker og kunstformidler Anne Valbjørn Odgaard fortæller om den mexicanske maler Frida Kahlo, der især er blevet kendt for sine portrætter, og ikke mindst sine selvportrætter
MusikMandag - sange til sæsonen27.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kom med til en hyggelig MusikMandag på Hovedbiblioteket i Viborg d. 9. november
Kom og oplev prisbelønnet børnejazz i Gudenåhuset22.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ÆSKEN er et prisvindende dansk orkester, som spiller inddragende, humørfyldt og energisk musik for børn i alle aldersgrupper og deres voksne - de gæster Gudenåhuset d. 7. november
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


