home a/s

Syv ud af ti vil fravælge en bolig, hvis uderummet mangler

23.7.2026 17:30:07 CEST | home a/s | Pressemeddelelse

Del

En ny YouGov-undersøgelse for home viser, at privat uderum spiller en afgørende rolle i boligjagten. Danskerne er villige til at gå på kompromis med både beliggenhed, boligstørrelse og pris for at få egne kvadratmeter under åben himmel. 

69 procent af danskerne vil fravælge en bolig uden privat uderum, viser en ny YouGov-undersøgelse for home.
69 procent af danskerne vil fravælge en bolig uden privat uderum, viser en ny YouGov-undersøgelse for home.

Have, terrasse eller altan er ikke kun et ekstra plus, når danskerne leder efter deres næste hjem, men et vigtigt punkt på tjeklisten. Faktisk vil hele 69 procent fravælge en bolig uden privat uderum, viser en ny YouGov-undersøgelse for home. Samtidig er 63 procent villige til at gå på kompromis med andre boligønsker for at få adgang til udeliv i hjemmet.  

Beliggenhed og kvadratmeter må vige for uderummet
Ønsket om et privat uderum vejer så tungt, at mange er klar til at justere på nogle af de klassiske boligkrav. Hver tredje vil acceptere en mindre central beliggenhed for at få have, terrasse eller altan, mens 29 procent er villige til at nøjes med færre kvadratmeter. Hver femte vil endda acceptere en højere pris for boligen. 

16 procent vil acceptere længere transporttid til arbejde eller studie for at få privat uderum, mens 11 procent er klar til at gå på kompromis med boligens stand.

Drømmen er størst i Region Sjælland
Selvom ønsket om privat uderum går igen over hele landet, er der forskel på, hvor afgørende det er for boligvalget. I Region Sjælland siger 79 procent, at de vil fravælge en bolig uden egen have, terrasse eller altan. I Region Nordjylland gælder det 74 procent, mens andelen er 70 procent i både Region Syddanmark og Region Midtjylland.

I Region Hovedstaden er det private uderum mindst afgørende for boligvalget, men selv her vil 63 procent fravælge en bolig uden have, terrasse eller altan.

En mulig forklaring er, at mange i hovedstadsområdet er vant til, at behovet for natur og udeliv også kan dækkes af parker, havnebade og andre fællesområder. Omvendt fylder ønsket om mere natur, mere plads og eget uderum ofte mere blandt dem, der søger væk fra hovedstaden.

På tværs af landet står én type uderum særligt højt på ønskelisten: Hele 58 procent drømmer nemlig om græs mellem tæerne i egen have.

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for home blandt 1.026 danskere på tværs af køn, alder og bopæl i juli 2026. Ved spørgsmålet omkring, om man ville være villig til at gå på kompromis med andre ting for at købe en bolig med adgang til privat uderum, har respondenterne kunnet vælge flere svar. 



Kontakter

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 870 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har ca. 160 home-butikker fordelt over hele landet
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.

Læs mere om home og vores strategi Forandring.Sammen'28 her

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

home A/S: Martin Wiesener fratræder som administrerende direktør15.7.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter godt to år som administrerende direktør i home har Martin Wiesener besluttet at opsige sin stilling. Sammen med bestyrelsen er der igangsat en proces med at finde homes næste administrerende direktør. Bestyrelsen har besluttet at konstituere Pernille Hammer som administrerende direktør, mens vi gennemfører en egentlig rekrutteringsproces. Bestyrelsesformand Kamilla Skytte siger: "home har været igennem en periode med store forandringer og har taget vigtige skridt for at styrke kæden og skabe et stærkt fundament for fremtiden. På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Martin for hans indsats, engagement og bidrag til den udvikling. Vi ser nu frem mod næste fase, hvor vi skal bygge videre på homes stærke position i markedet, vores samarbejde med franchisetagerne og vores ambition om at skabe de bedste kundeoplevelser." Martin Wiesener siger: ”Det har været en både spændende og udfordrende periode at stå i spidsen for home. Vi har sat en ambitiøs retning og taget vigtige skridt i

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye