Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer
20.7.2026 06:05:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE
I 2025 var der 43.400 unge uden job og uddannelse. Dermed missede politikerne deres eget mål om, at højest 38.500 unge måtte være uden job og uddannelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre undersøger, hvor mange 15-24-årige der hverken er i job eller i gang med en uddannelse eller har færdiggjort en uddannelse.
I 2017 indgik den daværende VLAK-regering en aftale med opbakning fra et bredt flertal af Folketinget om, at andelen af unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, skulle være halveret i 2030.
Samtidig satte politikerne et delmål for 2025 om en reduktion på 20 procent. Det er det mål, der nu er blevet misset med næsten 5.000 personer.
”Over 43.000 unge er hverken i job eller uddannelse. Det er langt fra den politiske målsætning om at reducere andelen med 20 procent i forhold til niveauet i 2016," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Flere helt unge er uden job og uddannelse
Det er særligt blandt de helt unge, at mange står uden job og uddannelse.
Blandt de 17- og 18-årige er der i dag en større andel, der står uden job og uddannelse end i 2016, hvor den politiske målsætning om en halvering blev formuleret.
Omvendt er der sket et fald blandt de 19-24-årige.
”Der er mange unge, der forlader folkeskolen uden de faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Hver niende elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik,” siger Troels Lund Jensen.
”Det er godt, at folkeskolen i det nye regeringsgrundlag kan se frem til en pæn investering. Der er behov for at styrke folkeskolens almenområde, så der er bedre overskud til at løfte de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen.
”Det batter bare ikke i forhold til 2030-målet. Der er nødt til at komme flere politiske initiativer på bordet, der hjælper de unge, som står uden job og uddannelse. Folketinget har vedtaget, at unge der ikke består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse, eller som falder fra et uddannelsestilbud i året efter 9. klasse, får retskrav på optagelse på den forberedende grunduddannelse (fgu). Men det træder først i kraft i 2030. Det er oplagt at fremrykke retskravet, så flere unge kan få glæde af fgu, som vi ved har en god effekt for de unge,” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- I september 2025 havde 43.400 unge mellem 15 og 24 år grundskolen som højest fuldførte uddannelse og var hverken i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse.
- Det er næsten 5.000 flere end det politiske delmål om, at højest 38.500 unge måtte være uden job og uddannelse i 2025. Delmålet blev ikke engang halvvejs indfriet, når man sammenligner med 2016, som er udgangspunktet for den politiske målsætning.
- Det svarer til, at 6,4 procent af alle 15-24-årige var uden job og uddannelse i 2025. Det er et fald på 0,6 procentpoint siden 2016. Delmålet svarer til, at højest 5,6 procent af alle unge måtte stå uden job og uddannelse i 2025. Ifølge målsætningen for 2030 må højest 3,5 procent af de 15-24-årige være uden job og uddannelse.
- Flere 17- og 18-årige er uden job og uddannelse end tidligere, mens lidt færre 19-24-årige er uden job og uddannelse.
Nøgleord
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Vismandsrapport: Reduktion af stress kan øge råderummet20.10.2026 12:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsrelateret stress fylder så meget, at en reduktion af det kan øge arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer, viser ny vismandsrapport. Samtidig kan mindre arbejdsrelateret stress øge de offentlige finanser med op mod 11 milliarder kroner. Rapporten giver et solidt fundament for at inddrage reduktion af stress i de økonomiske regnemodeller, mener økonomiprofessor og formand.
Her ligger Danmarks rigeste og fattigste sogn19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmarks rigeste sogn er den typiske formue cirka 4,7 millioner kroner større end i det fattigste sogn. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se den typiske formue i dit sogn og i din kommune.
Ny ulighedsrapport: Flest akademikere har råd til selv at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 akademikere har formue nok til at trække sig tilbage fem år før pensionsalderen og stadig have en indkomst, der svarer til 80 procent af den typiske erhvervsindkomst, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det samme gælder for kun hver syvende ufaglærte.
Kommunernes økonomier presses: Seks ud af ti nye kroner er gået til specialiserede områder siden 201816.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De senere års økonomiske løft til kommunernes økonomi er blevet udvandet af stigende serviceudgifter til det specialiserede social- og undervisningsområde, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger på specialområderne. Se tallet for din kommune.
Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den historisk høje beskæftigelse12.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Seniorer og ikke-vestlige indvandrere har stået for 74 procent af beskæftigelsesfremgangen siden 2019, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dermed bærer de to grupper den største del af fremgangen i beskæftigelsen på i alt 277.000 personer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum