Sommerferien er slut: Forebyg alene hjemme-problemer hos din hund
4.8.2026 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Efter en sommer med masser af tid sammen kan overgangen til hverdagen være svær for nogle hunde. Når familien vender tilbage til arbejde og skole, risikerer nogle hunde at udvikle alene hjemme-problemer eller separationsangst. Derfor opfordres hundeejere til allerede nu at genindføre de faste rutiner.

Som flokdyr trives hunde bedst i selskab med deres familie. I ferien er der ofte tid til længere gåture, mere leg og mange flere timer sammen med deres mennesker. Men netop den tætte kontakt kan gøre overgangen til en tom bolig ekstra vanskelig.
- Hunde er sociale vanedyr. Efter flere ugers ferie, hvor familien har været hjemme og sammen med hunden det meste af tiden, kan det være en stor omvæltning pludselig at skulle være alene i mange timer igen. Derfor er det en god idé at begynde at genopbygge hverdagens rutiner, allerede inden ferien slutter, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef hos Agria.
Træn alene hjemme – også i ferien
En ældre hund, der er tryg ved sine alene hjemme-rutiner, finder som regel hurtigt tilbage til hverdagen efter ferien. Det kan derimod være en større udfordring for hvalpe og unghunde, der endnu ikke har opbygget en solid rutine, eller en voksen hund med separationsangst. Derfor kan det være en god idé at genoptage alene hjemme-træningen nogle dage, før ferien slutter – eller endnu bedre at vedligeholde rutinen gennem hele ferien.
- Især unge hunde er sårbare, fordi de stadig er under mental udvikling og endnu ikke har opbygget en sikker alene hjemme-rutine. Men også voksne hunde kan reagere, når de efter en lang ferie pludselig skal være alene igen. De fleste hunde kan lære at være trygge alene, men den tryghed er ikke nødvendigvis varig. Alene hjemme-træningen skal vedligeholdes gennem hele hundens liv, siger Lotte Evers.
Agria anbefaler derfor, at hunden også i ferieperioden oplever korte perioder alene et par gange om ugen. Samtidig kan det være en fordel at holde fast i kendte rutiner omkring fodring, lufteture og hviletider.
- Ferier vender ofte op og ned på hundens hverdag. Det er helt naturligt, men jo mere genkendelig hverdagen er, desto lettere bliver overgangen, når familien igen skal af sted om morgenen. Små justeringer kan gøre en stor forskel for hundens tryghed.
Vær opmærksom på tegnene
Hvis din hund bliver utryg ved at være alene, kan det udvikle sig til separationsangst. Problemet varierer i omfang og kan forværres over tid, hvis det ikke bliver håndteret. Vær opmærksom på følgende tegn hos din hund:
- den virker rastløs og har svært ved at falde til ro
- den piber, hyler eller gør, når den er alene
- den savler, halser, mister appetitten eller besørger indenfor
- den ødelægger inventar ved at kradse eller bide i ting
- den reagerer med uforholdsmæssig stor begejstring, når ejeren kommer hjem – selv efter kort tids fravær
- den bliver utryg og følger ejeren tæt, når denne begynder at gøre sig klar til at forlade hjemmet.
Hvis hunden viser nogle af disse tegn, kan det være en god idé at søge råd hos en adfærdsrådgiver eller dyrlæge.
Sådan gør du overgangen til hverdagen nemmere
For at gøre overgangen fra ferie til hverdag lettere anbefaler Agria, at du:
- genoptager alene hjemme-træningen gradvist, inden ferien slutter
- holder fast i faste tidspunkter for fodring, lufteture og hvile
- bevarer nogle af alene hjemme-rutinerne gennem ferien, så hunden ikke vænner sig til konstant selskab
- starter med korte perioder alene og øger tiden gradvist
- er særligt opmærksom på hvalpe, unghunde og hunde, der tidligere har haft svært ved at være alene
- søger hjælp hos en adfærdsbehandler eller hundetræner, hvis hunden viser tydelige tegn på separationsproblemer.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skal hunden have jakke på i kulden? Her er ekspertens råd5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hundejakker, dækkener og hundesko er ikke nødvendigvis udtryk for overdreven forkælelse eller mode. For nogle hunde er vintertøj faktisk en nødvendighed, når kulden bider. Men hvordan ved du, om din hund fryser, og hvornår er en hundefrakke en god idé?
Hestevelfærd uden filter31.10.2026 11:38:54 CET | Pressemeddelelse
Ny podcast giver hesteejere et realistisk og vidensbaseret grundlag for de mange beslutninger, der følger med livet med hest – også dem, der kan være svære at tale om.
Uhyggeligt for hvem? Halloween kan skræmme din hund27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Masker, flagrende udklædninger, lysende pynt og en endeløs strøm af børn, der ringer på døren. Halloween er blevet en fast del af det danske efterår, men det, vi mennesker oplever som uhygge for sjov, kan være både uvant og stressende for hunden. Læs her, hvordan du skaber en tryg halloween for din firbenede ven.
Det sidste kram: Hvornår er det tid til at sige farvel til sit kæledyr?23.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
At sige farvel til en gammel eller syg hund eller kat er en af de sværeste beslutninger, man kan stå med som dyreejer. For hvornår er tiden egentlig inde, og hvordan ved man, om man kun holder fast for sin egen skyld? Med onlineuniverset ”Det sidste kram” sætter Agria fokus på den sidste tid med kæledyret, den svære afsked og sorgen over at miste et højtelsket dyr - uanset om døden kommer efter længere tids sygdom eller helt uventet.
Vil du forkæle kaninen? Så drop menneskemaden21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gulerødder, gnaveblandinger og en fyldt foderskål forbindes ofte med et godt kaninliv. Men flere af de ting, vi mennesker opfatter som forkælelse, hører kun hjemme i meget små mængder – eller slet ikke – i kaninens hverdag. Agria Dyreforsikring gør op med nogle af de mest almindelige misforståelser om, hvad kaniner egentlig har brug for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum