Agria Dyreforsikring

Seks ud af ti kæledyrsejere er bekymrede for AI i veterinærplejen

20.8.2026 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse

Del

Selv om flere kæledyrsejere allerede bruger kunstig intelligens til at søge information om deres dyrs sundhed, er tilliden begrænset. Seks ud af ti danske hunde- og katteejere er bekymrede for, at AI får en større rolle i veterinærplejen, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.

Flere danske kæledyrsejere bruger AI til at søge generel information om deres dyrs sundhed, men seks ud af ti er bekymrede for, at AI får en større rolle i veterinærplejen.
Flere danske kæledyrsejere bruger AI til at søge generel information om deres dyrs sundhed, men seks ud af ti er bekymrede for, at AI får en større rolle i veterinærplejen. Agria.dk

En ny undersøgelse, foretaget for Agria Dyreforsikring, viser, at seks ud af ti danske hunde- og katteejere vil være bekymrede, hvis AI i stigende grad bliver brugt i behandlingen af kæledyr.

AI kan være et værdifuldt supplement, når kæledyrsejere søger generel viden om deres dyrs sundhed og trivsel. Teknologien kan blandt andet bruges til at få vejledning om forebyggelse, motion, fodring, pels- og klopleje samt andre emner, hvor der ikke er tale om en konkret sygdom eller akut situation. Samtidig er det vigtigt at være kritisk over for svarene og bruge sin sunde fornuft, da AI ikke kan erstatte en faglig vurdering fra en dyrlæge.

Frygter fejlvurderinger

Den største bekymring blandt de kæledyrsejere, der er skeptiske over for AI i veterinærplejen, er risikoen for fejlvurderinger. Det peger 77 procent på.

Derudover mener 55 procent, at AI risikerer at overse dyrenes følelsesmæssige signaler, mens 36 procent frygter, at den menneskelige kontakt bliver mindre.

Kvaliteten af AI's svar afhænger i høj grad af de oplysninger, den får. AI kender ikke dyrets sygehistorik, medicin, allergier eller andre individuelle forhold, medmindre de bliver beskrevet. Udelades væsentlige oplysninger, kan rådene blive forkerte eller misvisende. Derfor er det vigtigt at beskrive både symptomer, helbredshistorik og andre relevante forhold så præcist som muligt, når man bruger AI som et supplement til generel vejledning.

AI kan være et supplement – ikke en erstatning

AI kan være et værdifuldt supplement til den viden, kæledyrsejere allerede har adgang til, men kan ikke erstatte en faglig vurdering. Ved mistanke om sygdom, smerter eller skader bør man altid kontakte en dyrlæge. Til gengæld kan AI være en hurtig og lettilgængelig kilde til generel information om forebyggelse, pleje og dyrehold i hverdagen.

Hvis man er usikker på et svar fra AI, anbefales det at undersøge, hvilke kilder svaret bygger på, og sammenholde informationen med andre troværdige kilder.

Yngre kæledyrsejere bruger AI mest

Undersøgelsen viser desuden, at brugen af AI varierer med alderen. Blandt kæledyrsejere mellem 18 og 39 år bruger 34 procent AI til at søge råd om deres kæledyrs sundhed. Til sammenligning gælder det kun 8 procent blandt de 55-74-årige.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Flere danske kæledyrsejere bruger AI til at søge generel information om deres dyrs sundhed, men seks ud af ti er bekymrede for, at AI får en større rolle i veterinærplejen.
Flere danske kæledyrsejere bruger AI til at søge generel information om deres dyrs sundhed, men seks ud af ti er bekymrede for, at AI får en større rolle i veterinærplejen.
Agria.dk
Download

Links

Om Agria Dyreforsikring

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.

Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye