Vild pastinak breder sig – nu advares hundeejere
21.7.2026 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
De gule blomster står smukt langs grøftekanter, marker og villaveje i juli og august, men den vilde pastinak gemmer på en ubehagelig overraskelse. Planten indeholder giftstoffer, der i kombination med sollys kan give smertefulde hudskader hos både mennesker og hunde.

Selv om den gule vilde pastinak er et smukt syn i sommerlandskabet, kan den hurtigt blive et smertefuldt bekendtskab – også for de firbenede. Med lidt ekstra opmærksomhed kan hundeejere dog trygt nyde sommerens mange gåture i naturen.
Hos Agria Dyreforsikring opfordrer man hundeejere til at være ekstra opmærksomme på sommerens gåture:
– Mange hunde elsker at løbe gennem højt græs og blomstrende enge, men netop i juli og august er risikoen størst for, at de kommer i kontakt med vild pastinak. Vi ser den ikke kun på landet, men også i byområder, langs villaveje og endda på legepladser, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
Plantesaften reagerer med solens stråler
Vild pastinak er en høj, gul skærmplante, der er i familie med kæmpebjørneklo. Den indeholder stoffet furanocoumarin, som findes i både blomster, stængler og rødder.
Hvis plantesaften kommer i kontakt med huden, kan den sammen med solens UV-stråler udløse en kraftig hudreaktion kaldet plante-lys-hudbetændelse. Resultatet kan være rødme, hævelser, smertefulde udslæt og i alvorlige tilfælde vabler og sår.
– Kort- og tyndpelsede hunde er særligt udsatte, fordi huden er mindre beskyttet. Hold især øje med områder, hvor pelsen er sparsom, som snude, hoved, bug og lyske, siger Lotte Evers.
Vær også opmærksom på nyslåede områder
Den vilde pastinak er forholdsvis let at få øje på, når den blomstrer med sine karakteristiske gule skærme. Men risikoen forsvinder ikke, hvis planterne er blevet slået.
– Hunden kan stadig få plantesaft på sig, hvis den løber gennem områder, hvor planterne netop er blevet klippet. Derfor kan det være nødvendigt at vælge en anden rute eller tage hunden i snor på dele af gåturen. Det er en lille ændring i hverdagen, som kan spare både hund og ejer for mange smerter, siger Lotte Evers.
Skyl huden og hold øje med symptomer
Hvis du har mistanke om, at din hund har været i kontakt med vild pastinak eller andre giftige skærmplanter, bør du skylle det berørte område grundigt med vand og undgå yderligere soleksponering.
Kontakt dyrlægen, hvis hunden udvikler symptomer som rødme i huden, hævelser, udslæt, vabler eller sår samt tegn på smerte eller ubehag.
5 gode råd til hundeejere
- Hold øje med de gule skærmplanter på sommerens gåture.
- Undgå, at hunden løber gennem områder med vild pastinak.
- Vær ekstra opmærksom på nyslåede grøftekanter og enge.
- Tjek hundens hud efter gåturen, især hvis den er kort- eller tyndpelset.
- Skyl huden med vand og kontakt dyrlægen, hvis der opstår rødme eller sår.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkLinks
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Katte undersøger med næse og mund: Dit hjem gemmer på skjulte farer11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år må en lang række katte en tur til dyrlægen for at blive behandlet for forgiftningsskader, der er opstået i katteejerens eget hjem, fordi mange af de ting, vi omgiver os med kan være direkte livsfarlige for katten. Er dit hjem kattesikret? Læs med her og kig dit hjem efter med kattens øjne.
Sommerferien er slut: Forebyg alene hjemme-problemer hos din hund4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med masser af tid sammen kan overgangen til hverdagen være svær for nogle hunde. Når familien vender tilbage til arbejde og skole, risikerer nogle hunde at udvikle alene hjemme-problemer eller separationsangst. Derfor opfordres hundeejere til allerede nu at genindføre de faste rutiner.
Mere tid, mere hund: Derfor er hundelivet populært efter de 6023.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Agria Dyreforsikring viser, at næsten hver fjerde kunde med hund er fyldt 60 år: Når børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet fylder mindre, får mange mere tid til at gøre plads til en firbenet følgesvend. Men før man anskaffer sig en hund, er det vigtigt at tænke både praktisk og langsigtet.
Hundeejere skal være på vagt ved sommerens badevand17.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når sommeren lokker med strandture og afkølende badeture, bør hundeejere være ekstra opmærksomme. Blågrønne alger, også kaldet cyanobakterier, kan udvikle giftstoffer, som i værste fald kan være dødelige for hunde.
Ny undersøgelse: Kæledyret påvirker danskernes rejsevalg7.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere er kæledyrene en naturlig del af familien, og det afspejler sig også i ferieplanerne. En ny undersøgelse blandt hunde- og katteejere viser, at næsten hver tredje hundeejer lader kæledyret påvirke valget af feriedestination eller rejseform.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum