Zoologisk Have i København

’Naturen Vakler’ står vagt ved Stevns Klint

15.7.2026 09:54:18 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse

Del

Den 8,5 meter høje installation ’Naturen Vakler’ har indtaget Boesdalsvej 14 ved Stevns Klint Experience og skal frem til oktober stå vagt ved UNESCO-verdensarven. Værket placeres som en markant samtalestarter netop dér, hvor jorden gemmer på sporene efter en af historiens største masseudryddelser.

'Naturen Vakler' kan nu opleves ved Stevns Klint
'Naturen Vakler' kan nu opleves ved Stevns Klint Foto: Stevns Klint Experience

Det kræver et ordentligt brød af en vagt at passe på en af verdens vigtigste naturhistoriske skatte. Og det kommer der nu. Lige her ved porten til selve verdensarven er ’Naturen Vakler’ i denne uge opsat til at råbe vagt i gevær og invitere til eftertanke. Placeret side om side med sporene efter fortidens store forandringer skal installationen minde os om naturens balance – og om det aftryk, vi som mennesker sætter på vores fælles planet i dag.

Når naturens balance udfordres
For 66 millioner år siden ændrede livet på Jorden sig for altid, da en asteroide udslettede dinosaurerne og over halvdelen af alt liv. Det tynde lag fiskeler i klinten er verdens bedst bevarede spor efter begivenheden, og det er netop denne historiske ramme om livets sårbarhed, der gør partnerskabet mellem oplevelsescentret og ZOO helt oplagt.

Selve installationen er inspireret af det klassiske familiespil Klodsmajor. Det over otte meter høje tårn er bygget af 36 massive træklodser, som symboliserer naturens fundament. Når én klods fjernes, bliver fundamentet mindre stabilt - præcis som balancen i naturen påvirkes, når arter forsvinder i dag.

Fra dinosaurernes tid til i dag
Biodiversitet og menneskets samspil med naturen er centrale emner for Stevns Klint Experience, hvor formidlingen trækker tråde fra fortidens evolution til nutidens natur. Et levende eksempel på dette er det tilstødende Boesdal Kalkbrud, som naturen i dag har generobret. Her trives fredede arter som markfirben og den sjældne månerude – en ukuelig plante, hvis slægt har rødder helt tilbage til dengang, dinosaurerne vandrede på Jorden. Området viser med al tydelighed naturens enorme evne til at udvikle sig, når den får plads.

En unik platform for samtalen
Siden Stevns Klint i 2014 blev udpeget som UNESCO-verdensarv, er de årlige besøgstal steget fra omkring 100.000 til 250.000 gæster. Det gør området til en ideel platform for dialog, forklarer Rune Erbs Ledet, direktør for Stevns Klint Experience:

"Installationen Naturen Vakler, giver os en unik mulighed for at bringe biodiversitet ind i en fortælling, som mange allerede er nysgerrige på. Når hundredtusindvis af mennesker besøger Stevns Klint, giver det os en stærk platform til at skabe refleksion og samtale om den natur, vi er en del af og har et indiskutabelt ansvar for at passe på."

For Zoologisk Have København er besøget på Stevns en oplagt synergi. Administrerende direktør Pernille Wendel Mehl forklarer:

"Stevns Klint minder os om, at tab af arter kan forandre hele økosystemer. Derfor er jeg stolt af, at ’Naturen Vakler’ udstilles her. Installationen er skabt som en samtalestarter om biodiversitet og om det ansvar, vi alle har for at beskytte de arter og økosystemer, vi stadig har mulighed for at bevare."

Tilsammen danner fiskelerets historie og ZOO’s installation en klar rød tråd. Det er en opfordring til at tænke over det aftryk, vi sætter på naturen i dag - og hvad vi giver videre til vores børn og kommende generationer.

Installationen kan opleves ved ankomst til Stevns Klint Experience på Boesdalsvej 14 fra den 14. juli og frem til oktober.

Fakta om 'Naturen Vakler'

  • Højde: 8,54 meter.
  • Konstruktion: Består af 36 massive træklodser i Douglas-træ (ca. 200 kg pr. klods), lokalt produceret ved Ølstykke Savværk. ZOO planter tilsvarende nye træer i Vesterskoven i samarbejde med Skovdyrkerne.
  • Materialer: Næsehornet består af et metalskelet med en overflade af papmaché og polymergips. Værket er 100 % plastfrit.

Praktisk information

  • Adresse: Stevns Klint Experience, Boesdalsvej 14, 4673 Rødvig Stevns.
  • Periode: Kan opleves fra d. 14. juli og frem til oktober 2026.

Kontakter

Billeder

Installationen kan opleves ved ankomst til Stevns Klint Experience på Boesdalsvej 14 fra den 14. juli og frem til oktober.
Installationen kan opleves ved ankomst til Stevns Klint Experience på Boesdalsvej 14 fra den 14. juli og frem til oktober.
Foto: Stevns Klint Experience
Download

ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.

Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København

Første fælles europæiske indsats går i gang: Zoologisk Have København er med til at kortlægge bestøvere20.5.2026 06:28:06 CEST | Pressemeddelelse

Fra Sverige til De Kanariske Øer – og midt i København. Den første fælles europæiske overvågning af vilde bestøvere sættes i dag i gang på tværs af syv lande. Som en del af EU-projektet Zoo LIFE Pollinators skal zoologiske haver over hele Europa indsamle data om vilde bier, sommerfugle og svirrefluer for at styrke arbejdet med at beskytte bestøvere, der er under stort pres, ved at skabe levesteder for dem i byerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye