Aalborg Universitet

Droner og AI hjælper forskere med at forstå vores rovdyr

28.7.2026 14:09:14 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Del

Ved hjælp af avancerede droner, termiske kameraer og kunstig intelligens har en gruppe forskere fra Aalborg Universitet studeret vores hjemlige rovdyrs aktiviteter om natten. Billederne og metoden kan ses i den nye naturserie på Danmarks Radio, Dyrenes Danmark. Metoden giver ekstraordinær ny viden om vores vilde dyreliv om natten.

En ræv lister sig gennem natten og bliver fotograferet med et termisk kamera monteret på en drone. Foto: AAU
En ræv lister sig gennem natten og bliver fotograferet med et termisk kamera monteret på en drone. Foto: AAU

En ræv lister sig gennem natten i den vilde natur i Tjerrild Enge på Syddjurs, skjult af mørket, sine farver og beplantningen. Alligevel følger en gruppe forskere fra Aalborg Universitet (AAU) dens mindste bevægelse mens de flittigt noterer sig adfærd og bevægelsesmønstre.

For højt over hovedet på ræven hænger en drone monteret med et termisk kamera, der opfanger varmen fra ræven. Billederne føres direkte tilbage til forskerne, der sammen med en særligt trænet AI-model identificerer og registrerer varmesignaturerne og på den måde får et helt nyt indblik i vores vilde dyreliv om natten.

"Før den her teknologi var det umuligt for os at se dyrenes adfærd og hvordan de interagerer om natten. Rovdyr er sky, og naturligvis særligt svære at betragte i mørket. Nu har vi mulighed for at se, hvordan de bevæger sig og samtidig i detaljer overvåge, hvad de foretager sig på landjorden. Vi bevæger os med droneteknologi og kunstig intelligens ind i en ny æra i forhold til at forstå samspillet mellem forskellige arter af rovdyr, og de habitater de lever i," siger Sussie Pagh, seniorforsker på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Stort potentiale i kunstig intelligens 

Kombinationen af automatiseret overvågning, som f.eks. fra et videokamera på en drone, og kunstig intelligens rummer store muligheder for at indsamle og behandle store mængder data om natlevende dyr. Dronemonitering i kombination med AI kan ganske enkelt levere kvantitative data i et omfang, som ikke har været muligt før, og det gør en stor forskel, siger Cino Pertoldi, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

"AI hjælper os på flere måder. Når først modellen er trænet tilstrækkeligt, bliver det markant hurtigere for os at identificere arter og deres adfærd, og vi sparer mange timers gennemsyn af videoklip. Samtidigt kan vi koble geokoder med art og adfærd og på den måde få viden om, hvordan rovdyrene bruger og bevæger sig i de forskellige landskabstyper. Det sparer os for mange timers arbejde, som vi i stedet kan bruge på analyse, siger Cino Pertoldi.

Læs mere om forskningen bag i disse artikler:

Preliminary Findings of a Novel Thermal Drone-Based and AI Approach to Sampling Mesopredator Behaviour and Habitat Use . Tidsskriftet Drones- Aalborg Universitets forskningsportal

AI og Droner: En ny æra for overvågning af nattens rovdyr. Aktuel Naturvidenskab- Aalborg Universitets forskningsportal.

Yderligere information:

Sussie Pagh, seniorforsker på institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet, sup@bio.aau.dk, tlf.: 9940 8198

Cino Pertoldi, professor på institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet, cp@bio.aau.dk, tlf.: 9940 3604

Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver AAU, ssd@adm.aau.dk, tlf.: 3115 7533

Nøgleord

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye