Ny rapport: Strukturelle barrierer hindrer unge migrantarbejdere på vejen mod kvalificerede karrierer trods mangel på arbejdskraft

Aalborg, Danmark – Unge migrantarbejdere i Danmark, Finland og Litauen er ofte motiverede for at opbygge langsigtede karrierer, men de nuværende arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemer gør det vanskeligt for dem at bevæge sig videre fra ufaglærte job og entry-level-stillinger. Det viser en ny policy report fra Career Compass-projektet.

Rapporten, Horizontal mobility without progression: Structural Barriers to Career Progression for Young Migrant Workers in Denmark, Finland and Lithuania, undersøger de barrierer, som unge migrantarbejdere i alderen 16–30 år møder, når de forsøger at få adgang til uddannelse, opkvalificering, anerkendelse af kvalifikationer og mere stabil beskæftigelse.

Resultaterne kommer på et tidspunkt, hvor Danmark og andre nordiske lande fortsat mangler kvalificeret arbejdskraft inden for blandt andet sundhed, byggeri, teknologi, ingeniørfag og grøn omstilling. Rapporten argumenterer for, at bedre karriereudvikling for migrantarbejdere derfor ikke kun er et spørgsmål om integration, men også om udvikling af arbejdsstyrken.

Undersøgelsen bygger på 182 spørgeskemabesvarelser, 27 interviews med migrantarbejdere i Danmark, Finland og Litauen, 68 svar fra offentlig konsultation, tre nationale stakeholder policy labs og én international online-valideringsworkshop.

Alt for ofte forventer vi, at migrantarbejdere tilpasser sig systemer, der aldrig er blevet designet til mennesker, som samtidig skal jonglere fuldtidsarbejde, sprogindlæring og økonomiske forpligtelser. Hvis vi ønsker kvalificeret arbejdskraft, har vi brug for systemer, der gør karriereudvikling mulig. Siger Narcis George Matache fra AID.

Undersøgelsen identificerer seks sammenhængende strukturelle barrierer, herunder sprogkrav, tidsmangel, ufleksible uddannelsessystemer, fragmenteret adgang til information og vejledning, komplekse anerkendelsesprocedurer, arbejdsgiveres gatekeeping og psykisk belastning.

Tilsammen skaber disse barrierer en cyklus, hvor migrantarbejdere hurtigt kan komme ind på arbejdsmarkedet, men har svært ved at bevæge sig videre til mere kvalificerede sektorer, selv når de har motivation, erfaring og relevante kompetencer.

Career Compass peger på behovet for mere fleksible og praktiske politiske løsninger, herunder arbejdspladsbaseret sprogundervisning, modulopbyggede og deltidsbaserede erhvervsuddannelsesforløb, stærkere flersproget vejledning, forenklede anerkendelsesprocedurer, mentorordninger, brobygningsforløb og målrettede incitamenter til arbejdsgivere, der investerer i migrantarbejderes kompetenceudvikling.

Arbejdskraftmobilitet er ikke nok i sig selv. Hvis lande ønsker at få gavn af internationale arbejdstagere, er de også nødt til at investere i karrieremobilitet. At hjælpe migrantarbejdere videre fra entry-level-jobs til kvalificerede karrierer er en økonomisk mulighed for lande, der står over for langvarig mangel på arbejdskraft. Siger Narcis George Matache fra AID.

Rapporten konkluderer, at der er behov for bedre koordinering mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, kommuner, anerkendelsesmyndigheder og civilsamfundsorganisationer for at sikre, at unge migrantarbejdere får adgang til realistiske veje mod stabil og kvalificeret beskæftigelse.

Udgivelsen markerer afslutningen på Career Compass-projektets forskningsfase og er den første internationale policy forskningsudgivelse udarbejdet af Aalborg Institute for Development. Rapporten er udviklet i partnerskab med What The Finland i Finland og Innovation Office / Inovacijų biuras i Litauen gennem Nordplus Horizontal-programmet.